Aftalen om den nye læreruddannelse er et ”sindssygt stærkt udgangspunkt” for at skabe en bedre læreruddannelse med højere faglighed, som kan klæde de studerende bedre på til lærerjobbet.

Sådan lyder reaktionen fra rektor på professionshøjskolen Absalon og forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang, der har ”armene oppe over hovedet” efter at have læst aftalen.

Hun er en af dem, der har været med til at udarbejde konkrete anbefalinger til en styrkelse af læreruddannelsen.

”I store træk følger aftalen det, som vi havde fremlagt og foreslået i udviklingsgruppen, og jeg synes faktisk, det bliver et meget bedre uddannelsestilbud med en mere faglig ambitiøs studiekultur”, siger hun.

Det glæder Camilla Wang, at man som ny studerende på uddannelsen kommer til at have flere undervisningstimer, mere praktik samt en mere sammenhængende uddannelse med længere faglige forløb i stedet for den nuværende modulopbyggede uddannelse.

”Det giver mulighed for, at de studerende kan danne relationer til underviserne, og det kommer til at skabe et bedre fællesskab blandt de studerende, som er vigtigt for, om man bliver på uddannelsen, og som også ligner den virkelighed, man kommer ud til som lærer i folkeskolen”, siger Camilla Wang.

125 millioner til professionshøjskolerne og 75 til kommunerne

I aftalen er der ikke fundet nye penge til læreruddannelsen udover de ekstra 125 millioner om året, som regeringen og støttepartierne tidligere har afsat på finansloven.

Af aftalen fremgår det, at de nye midler skal anvendes ”til 2-4 timer flere timers undervisning, vejledning eller feedback i ugen, integreret praktik, studiefaglige samtaler med de studerende og mere krævende og professionsrettede prøver.”

Fra 2024 bliver der til gengæld med aftalen afsat 75 millioner kroner fra bloktilskudspengene til kommunerne, som skal bruges til at styrke de studerendes praktik, som fremover bliver forlænget med 10 ECTS-point (rettet 14/9, red.). Det betyder konkret, at man som studerende kan komme i praktik hvert år på den 4-årige uddannelse mod de nuværende 3 gange.

”Der kommer desuden mere uddannelse af praktikvejledere og et øget samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne”, står der i aftalen, ligesom der også indføres mødepligt på det første studieår samt fremmøderegistrering på de efterfølgende studieår ”med henblik på at etablere et engageret læringsmiljø og understrege vigtigheden af de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og i øvrige studierelaterede aktiviteter”.

Fremmøderegistreringen kan desuden anvendes som ”redskab til at følge op på studerende med en faldende eller svingende deltagelse med henblik på samtale og understøttende tiltag og vejledningstilbud, der kan forebygge frafald”, står der i aftalen.

Potentiale til at fastholde lærere

Den nye uddannelse har dermed potentiale til og skulle meget gerne bidrage til at fastholde nyuddannede lærere ude på skolerne, siger Camilla Wang, fordi den studerende med et styrket praktikforløb bliver bedre forberedt på nogle af de ting, der kan udfordre nyuddannede lærere, når de kommer ud på egne ben.

”Med mere praktik får de studerende flere erfaringer med sådan noget som forældresamarbejde og konflikter mellem eleverne, der ligger rundt om det faglige arbejde med eleverne, men som er en rigtig stor del af lærerarbejdet”, siger Camilla Wang, der også fremhæver en mere integreret praktik som et vigtigt punkt i aftalen.

”Det betyder, at praktikken ikke ligger i store klumper, men bliver spredt mere ud som en løbende vekselvirkning mellem undervisning og praktik, så de studerende fra begyndelsen kommer ud og mærker i praksis, hvordan virkeligheden ser ud på skolerne og får bedre mulighed for at bygge bro mellem det teoretiske og eleverne og undervisningen ude på skolerne”, siger hun.

Havde beregnet 200 millioner til flere timer og samarbejde om praktik

Det er svært for Camilla Wang at kritisere aftalen, der stort set har ”fået opfyldt alle punkterne på ønskesedlen”.

Alligevel nævner hun, at de i udviklingsgruppen havde anbefalet at afsætte 200 millioner kroner direkte til professionshøjskolerne i modsætning til de 125 i aftalen.

”Det er jo et historisk højt beløb, og det er vi utroligt glade for, men vi ville gerne give have givet de studerende endnu flere timer og det fulde samarbejde om praktikken. Og vi havde jo beregnet, at det ville koste 200 millioner, så det er nok de to steder, der bliver filet lidt på med den her finansiering”, siger hun.

I dag er der ikke det store samarbejde om praktikken mellem uddannelsesstederne og skolerne, der i bund og grund er ”to helt forskellige verdener”, fortæller Camilla Wang. Og samarbejdet om praktikken er netop afgørende, mener hun, fordi det ville sikre en bedre udvikling for den enkelte studerende, hvis underviseren på uddannelsen for eksempel vidste mere om praktikforløbet eller endda havde set sine studerende ude på skoleern og kunne tage det med hjem i undervisningen, siger Camilla Wang.

”Men det kræver jo, at der bliver afsat penge til de timer”, siger hun.

Man har tidligere talt om, at lærerstuderende har omkring 12 undervisningstimer om ugen, og nu kan de altså se frem til 2-4 timers yderligere undervisning.

Ifølge Camilla Wang kunne en uddannelse som læreruddannelsen godt have brug for at komme helt op på 18-20 timer, fordi den netop uddanner til en praktisk og kompleks virkelighed.

”Antallet af undervisningstimer har i mine øjne en klar sammenhæng med, hvor dygtig en lærer man bliver, og det bliver man ikke af selvstudie derhjemme, men derimod gennem faglig undervisning, sparring med læreren og flere timer med andre medstuderende, fordi et tæt fællesskab med de andre medstuderende også mere ligner og ville forberede til den lærervirkelighed, man kommer ud til”, siger Camilla Wang, der derfor også tror, der er et større potentiale for at uddanne endnu dygtigere lærere, end aftalen lægger op til.

Camilla Wang kalder det dog ”superpositivt”, at der er afsat midler til praktikforløbene i kommunerne, sådan at de også er klædt på til opgaven med mere praktik for de studerende.

En mere attraktiv læreruddannelse med et bedre ry

Camilla Wang håber, at det med den nye aftale kan lykkes at gøre læreruddannelsen mere attraktiv og dermed øge antallet af ansøgere, der i år faldt med 12 procent (rettet d. 20/9) sammenlignet med sidste år.

”Der har jo været en kritik af læreruddannelsen for at være for lidt faglig, uambitiøs og for let at komme igennem, og det betyder jo rigtig meget for optaget, om der er et godt studiefællesskab, og hvad man hører om uddannelsen, så den her aftale er helt klart noget, jeg håber, vil gøre uddannelsen mere attraktiv.”

Når det så er sagt, er det ikke ”et quickfix”, man bare lige kan ændrer på, understreger hun.

”De studerende er jo også optagede af, hvad det er for et arbejde, der er på den anden side og vilkårene ude på arbejdspladsen”, siger Camilla Wang.