Usikre praktiklærere i eksamenssituationer er noget, som censorerne år efter år påpeger, når de gør status over årets prøver på læreruddannelsen i årsrapporten fra censorformandskabet for læreruddannelsen. Også i år peger censorerne på, at samarbejdet mellem læreruddannelsen og skolen er vigtigt for, at koblingen mellem teori, praksis, uddannelse og profession kan finde sted. Men flere censorer peger på, at nogle praktiklærere er ”usikre og tilbageholdende i forhold til eksamination og bedømmelse. Det understreger behovet for efteruddannelse”, står der i rapporten.

Behovet for efteruddannelse vokser

Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard ærgrer sig over, at censorerne gang på gang påpeger, at praktiklærere mangler efteruddannelse.

”Det er en gammel problematik. Det kommer op hver gang, der kommer en årsrapport. Det er fuldstændig rigtigt, at det kniber med efteruddannelse, og behovet bliver ikke mindre med den nye læreruddannelse, som jo er bundet op på et større samarbejde mellem professionshøjskoler og skolerne”, siger Solveig Hovgaard.

Censorrapporten beskriver, hvordan nogle censorer oplever ”praktiklærere, som er nervøse for at deltage ved prøven og gøre deres stemme gældende ved voteringen”. 

Ønsker praktiklærere ved prøver

Rapporten peger også på, at det kan være en fordel, hvis praktiklærer-eksaminatoren er den lærer, der har haft den studerende i praktik, frem for skolens praktikkoordinator.

”Begrundelsen er, at samtalen ved prøven har mulighed for at blive mere praksisnær, konkret og nuanceret, når læreren kender konteksten”, står der i rapporten.

Solveig Hovgaard mener, at det er en helt reel kritik.

Læreruddannelsen

Censorer er bekymrede for niveauet hos fremtidens lærere i skolens praktiske fag

”Hvis koordinatoren ikke har haft meget med de studerende at gøre og ikke har været i klasserummet, så kan det give en eller anden utryghed. Det er mere betryggende som studerende, at man ved, at det er en, der har observeret en, der også går ind og er med til eksamen”.

Men igen hænger det sammen med, at nogle praktiklærere ikke føler sig klædt på til at gå ind til en eksamenssituation, forklarer Solveig Hovgaard.

”Hvis man har et hold i praktik i indskolingen og den lærer, der skal have dem til prøve, kun har været i indskolingen og ikke har nogen erfaring i at være til eksamen, så kan jeg godt forstå, at man bliver utryg”.

Ønsker øremærkede penge til efteruddannelse

Hun understreger, at mere uddannelse koster penge, og at det indtil nu har været svært at få prioriteret penge til uddannelse af praktiklærere.

”Skolernes økonomi er presset til det yderste. Lige meget hvad vil efteruddannelse af praktiklærere være noget, der kommer langt nede på listen af prioriteringer”, siger hun.

Med den nye læreruddannelse er der lagt op til et større samarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne. Men det bliver svært, mener Solveig Hovgaard.

”Der er et clash mellem, hvad man forventer af praktikskolerne, og hvad der er skolernes virkelighed.

Behovet for uddannede praktiklærere vil hele tiden være der, og lige nu er der et stigende behov, fordi man ønsker at højne kvaliteten af uddannelsen, men pengene følger ikke med. Så det bliver svært. Hvis man forventer kvalitet, så må man også betale for det”, lyder opfordringen fra Solveig Hovgaard.