Anthon Berentzen slår stolt ud med armene, da han viser rundt på kontorerne, som huser Lærerstuderendes Landskreds i Danmarks Lærerforenings bygning i indre København.

Lokalerne adskiller sig meget fra gangene, hvor de ’voksne’ konsulenter færdes. 

Hos de studerende er farvede plakater med slagord, åbne lykønskningskort og uåbnede pakker. Mapper står lignet op både på borde og gulve og stedet emmer af at være et sted, hvor der er plads til, at kreative ideer i fællesskab kan udklækkes. 

Et sted, hvor der ikke er langt fra ord til handling.

De lærerstuderende har sat deres særpræg, og lige det ønsker Anthon Berentzen også skal ske på læreruddannelserne rundt om i landet. 

Han mener, at læreridentiteten på læreruddannelsen har været presset, siden uddannelsen i 2007 flyttede ind på professionshøjskolerne.

”Vi skal ikke tilbage til seminarierne, men vi skal have skabt en følelse af, at når man går på uddannelsen, så kan man se, at det er en læreruddannelse. Vi har steder, hvor man ikke må hænge noget på væggene. Man skal kunne se elevprodukter og plakater fra gamle undervisningsmaterialer, så man ikke er i tvivl om, at man er på en læreruddannelse”, siger han.

Om Anthon

Anthon Berentzen er 25 år og læser til lærer på Københavns Professionshøjskole på 5. semester med fagene historie, engelsk og samfundsfag. Han har tidligere læst historie i halvandet år på Københavns Universitet. Han bor i Husum sammen med to venner. Den 15. januar tiltrådte han som forperson for Lærerstuderendes Landskreds. Lige nu glæder han sig allermest til LL’s årlige seminar, som bliver afholdt på Fyn den 21. til den 23. marts.

Professionshøjskoler er uforstående overfor kritik

Forperson for Danske Professionshøjskolers styregruppe for implementering af den nye læreruddannelse Charlotte Høy Worm mener, at lærerstuderende har god mulighed for at skabe synlige lærerfællesskaber på professionshøjskolerne.

"Vi er helt enige i, at det er vigtigt med en tydelig læreruddannelsesidentitet. Hvis kritikken var kommet for nogle år siden, var det berettiget, men nu er jeg overrasket. Man har mange steder arbejdet med at lave områder, hvor der er en tydelig læreridentitet”, siger hun og glæder sig over, at Anthon Berentzen nu skal på besøg på professionshøjskolerne, så han kan se indsatsen.

Fra studerende til de studerendes stemme

Han indtog kontoret som forperson den 15. januar, men har været aktiv i Lærerstuderendes Landskreds, næsten siden han begyndte på studiet på Københavns Professionshøjskole for to et halvt år siden. Ved sin side har han næstforperson Karoline Dolmer.

Han håber, at han får ro til at skabe en stærkere lærerkultur på uddannelsen i sin valgperiode.

”Jeg håber, jeg vil blive husket for at være en, der virkelig fik fokus på, at det er medlemmerne, det drejer sig om. Jeg håber, de husker både mig og Karoline som nogle, der har været med til at genopdage det specielle ved læreruddannelsen”, siger han.

Han afløser Anneline Larsen, som har været forperson i de to år, som det er muligt i LL. I hendes tid som forperson kom både en ny læreruddannelse, en reform af professionshøjskolerne og en lukning af læreruddannelsen i Nørre-Nissum. 

Anthon Berentzen ser gerne, at der bliver mindre politisk pres, mens han er i front.

”Vi skulle gerne få bedre tid, end hun gjorde. Vi er i gang med en rejse. Det gælder om at få medlemmerne mere i spil. Få sat gang i lokalaktiviteter og få aktiviteterne til at blusse op fra bunden af. Hun havde nok sagt noget af det samme, men hun blev udfordret af, at der skete meget i det politiske landskab”.

Tilbage til studiet: Anneline kan sætte hak ved tre ud af fire punkter for de lærerstuderende

Det vil Anthon opnå

At få lærerkulturen til at vokse på de store professionshøjskoler ser Anthon Berentzen som sin største opgave.

”Vi skal tage et opgør med den struktur, man har fået bygget op på læreruddannelsen. Centraliseringen af uddannelserne gør, at de studerende ikke længere er så tæt på lærergerningen. De små læreruddannelser lukker. Det taler ind i, hvorfor flere dropper ud og færre søger ind på uddannelsen. Det er, fordi man ikke er så tæt på lærerfaget”.

Han peger på, at ofte er det de mindre læreruddannelser som eksempelvis på Frederiksberg, der formår at skabe lærerfællesskaber.

”Her er et godt foreningsliv. De har et blad for de lærerstuderende og en idrætsforening. I Skive har de en julefrokost, hvor alle deltager. Det er sådanne små tiltag, som skaber en følelse af, at vi er sammen. På de store steder ved man ikke hvem, der er lærerstuderende og hvem, der studerer andet, når man mødes i kantinen”.

Det handler ikke kun om udsmykningen på væggene og arrangementer kun for lærerstuderende, men også om, at kommandoveje skal være kortere, hvis lærerfællesskabet skal blomstre.

”I gamle dage gik man til rektor få at spørge, om man måtte holde en festival. Nu skal man gennem så mange lag, før man får lov og mange gange, så dør den gode ide, før man overhovedet finder ud af, om man må eller ej. Det skal vi have et opgør med”, siger han og peger på, at blandt andet Tønder Festival blev stiftet af lærerstuderende.

Derfor mener Anthon Berentzen, at professionshøjskolerne bør prioritere den enkelte uddannelses særkende.

”Der lægges ofte op til, at man laver ting sammen på tværs af uddannelser. Det kan man godt, men der skal være plads til at dyrke lærerkulturen og den faglige stolthed. Man bliver nødt til at give de lærerstuderende mulighed for at lære fællesskabet at kende. Traditionelt set fylder dannelse meget i skolen, hvis vi ikke får det med i læreruddannelsen, kommer skolen til at lide under det”.

Klart til politisk pres

Men det er ikke kun på læreruddannelsen, at læreridentiteten skabes. Det gør den også i praktikken. Og her er Anthon Berentzen klar til at kæmpe for, at politikerne afsætter penge til, at praktiklærere kan få den efteruddannelse, som mange efterspørger for at leve op til intentionen om, at skolerne skal være meduddannere.

”Det skal løses politisk, så der kommer resurser og tid til, at praktiklærere har uddannelse. Det er klart noget, de fleste studerende ville pege på”.

I løbet af sin første måned som forperson ringer han rundt og laver aftaler med rektorerne på samtlige professionshøjskoler for at råbe op om, hvorfor julefrokoster, plakater og aktiviteter fra de studerende kan skabe en stærk lærerkultur på de uddannelserne.