I 2026 skal et helt nyt campus stå klar på havnefronten i Svendborg.

UCL har besluttet sig: Åbner læreruddannelse i Svendborg

Der kommer en læreruddannelse en ny læreruddannelse i Svendborg. Det har professionshøjskolen UCL’s bestyrelse i dag besluttet.

Fra 2026 skal det være muligt at læse til lærer i Svendborg. Det har professionshøjskolen UCL’s bestyrelse i dag besluttet.

Beslutningen indebærer, at der skal bygges et helt nyt campus på havnefronten i Svendborg, der skal være klar til at åbne i 2026 for 300 af i alt 550 studerende, som byggeriet på sigt skal kunne huse.

Udover læreruddannelsen skal det nye campus rumme sygeplejerske- og pædagoguddannelser.

Beslutningen glæder rektor Jens Mejer Pedersen.

”Det er glædeligt, at vi efter lidt forsinkelse af forskellige årsager nu kan sætte projektet i gang. Det er et ambitiøst projekt for både UCL og Svendborg, og jeg er sikker på, at det vil gøre en positiv forskel for vores studerende, medarbejdere og Svendborg Kommune”, siger han i en pressemeddelelse.

UCL satte sidste år projektet om nyt campusbyggeri i Svendborg på pause blandt andet på grund af et meget beskedent tilskud til byggeriet samt stor usikkerhed omkring den endelige pris. Det skyldtes blandt andet stigende byggepriser og et relativt højt renteniveau.

Sidenhen har UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole fået tilsagn om 20 mio. kr. i tilskud til byggeriet og 5 mio. kr. i årligt driftstilskud, og på den baggrund traf bestyrelsen nu endelig beslutning om at sætte gang i campusbyggeriet i Svendborg. 

Tilsagnet om yderligere finansiering har været en betydelig faktor, lyder det fra rektor Jens Mejer Pedersen.