”Noget af det næste, vi gør - jeg håber, at vi når det i denne valgperiode – er, at man næste sommer kan starte på en ny og forbedret læreruddannelse. Det er en af mine vigtigste ambitioner overhovedet”.

Sådan lød det her til eftermiddag fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) under en debat på årets Folkemødet på Bornholm.

Her var ministeren inviteret til blandt andet at diskutere udfordringerne med, at for mange vælger en universitetsuddannelse og for få vælger en professionsuddannelse.

Anbefalinger klar siden november

Dermed ser det ud til at trække ud med en ny læreruddannelse i forhold til regeringens tidligere planer.

Jesper Petersens forgænger, nuværende kultur- og kirkeminister Ane Halsboe Jørgensen (S) udtalte tilbage i efteråret 2019, at det var ambitionen, at en ny læreruddannelse skulle være klar til årets sommerstart.

Ændringerne af læreruddannelsen forventes at bygge på anbefalingerne fra den af regeringen nedsatte udviklingsgruppe bestående af Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, Danske Professionshøjskoler og KL.

Forsker før forhandlinger om læreruddannelsen: Lad nu være med at fortabe jer i detaljer

Gruppen præsenterede sine anbefalinger i november sidste år. Det var derfor forventet, at partierne ville blive indkaldt til politiske forhandlinger i løbet af foråret. Men forhandlingerne er endnu ikke er gået i gang her, hvor sommerferien nærmer sig.

Minister forventer lav ansøgning i år

Under eftermiddagens debat på Folkemødet kommenterede Venstres tidligere uddannelses- og forskningsminister og nuværende uddannelsesordfører Ulla Tørnæs på de manglende forhandlinger.

”Vi har haft en lang periode, hvor både pædagog- og læreruddannelsen har måtte stå for skud om, at det er ringe uddannelser med for lidt undervisning og feedback. Vi er nogle i Folketinget, der forsøger at lægge hårdt pres på ministeren for at komme ud af starthullerne for at få forbedret både lærer- og pædagoguddannelsen”, sagde hun.

Inden da havde Jesper Petersen problematiseret, at det generelt ser ud til, at der i år er et generelt dyk i antallet af personer, der har søgt ind på en professionsuddannelse.

”Vi står snart i en situation, hvor vi mangler nogle, der vil være lærere, pædagoger og sygeplejersker, og det ser ud til, at det sagtens kan blive værre. Når man så kvote 2-ansøgertallene tidligere på året, var der et generelt et drastisk fald, og vi kommer også til at se det med kvote 1. Det er jeg overbevist om. Det mener jeg bør være et alarmopkald til alle”.

Antallet af kvote 2-ansøgere til læreruddannelsen var 17 procent lavere end sidste år, og det var samtidig den laveste tilslutning til uddannelsen via kvote 2 siden 2014.

Kvote 2-systemet skal kigges efter

Uddannelses- og forskningsministeren fortalte undervejs, at han mener, at der i Danmark er en kultur, som fordrer, at unge har tendens til at vælge en universitetsuddannelse.

Massiv tilbagegang i kvote 2-tilslutningen: Disse læreruddannelsessteder er særligt ramt

Stort set alle læreruddannelsessteder har modtaget færre kvote 2-ansøgninger end sidste år.

”Vi har fået en kultur, hvor vi tillægger det mere værdi, og ser det som bedre og finere, jo mere akademisk uddannelserne er. Det er dybt problematisk. Noget skyldes kultur, og noget skyldes politik. Man gik i mange år politisk efter, at jo flere på universiteterne, jo bedre var det. Og så handler det også om, at forældre og bedsteforældre skal være lige så stolt, når deres barn og barnebarn vil være lærer, som hvis de vil være ingeniør”, lød det fra Jesper Petersen.

Ministeren fortalte desuden, at han har ambitioner om at ændre det nuværende kvote 2-system, fordi det ifølge ham har haft den modsatte effekt, end det oprindeligt var tiltænkt.

”Kvote 2-systemet var skabt til at give flere veje til dem, der ikke have det gode karaktergennemsnit. Men vi er faktisk endt med at have nogle kriterier, der gør det mere skævt. Dem der ved, hvordan man skriver en motiveret ansøgning eller kan få hjælp til det, eller dem der kan komme på den rette højskole, de står man bedre i forhold til kvote 2. Det må vi jo lave om på”