Mange kommuner har problemer med at skaffe uddannede lærere. Hvorfor forsøger man ikke i højere grad at ansætte pensionerede lærere?
Dét spørgsmål har Grethe Funch Pedersen, kongresdelegeret for Danmarks Lærerforenings fraktion 4
- pensionisterne - stillet sig selv, siden hun blev
vaccineret for corona, og vaccinationscentret vrimlede med pensionerede
sygeplejersker, der var trukket i arbejdstøjet.
”Jeg undrer mig over, at man ikke bruger samme model i kommuner, hvor man
mangler uddannede lærere. Hvorfor spørger man ikke blandt kommunens
pensionerede lærere, om de har lyst til at arbejde i nogle timer eller nogle
fag? Det ville højne fagligheden og gavne folkeskolen, hvis man brugte
uddannede, pensionerede lærere i stedet for uuddannede”, mener Grethe Funch
Pedersen.
Vil være en stor hjælp
Manglen på uddannede lærere stor nogle steder i landet. Hver tredje nyansatte lærer har ingen
læreruddannelse, og mange af dem har kun gennemført gymnasiet. Det
viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november sidste
år.
Undersøgelsen viste også, at tallet
dækker over store geografiske forskelle. Værst ser det ud på Sjælland og
allerværst i København.
Med de tydelige tal undrer Grethe Funch Pedersen sig endnu mere over, at
kommunerne ikke i højere grad har fokus på de pensionerede lærere som en
resurse – og at hun oplever, at flere pensionerede lærere direkte får nej til at arbejde som
vikarer i nogle kommuner.
”Nogle kommuner vil for eksempel ikke lade tjenestemandspensionister arbejde. Men hvorfor ikke? Det vil da være en stor hjælp i de kommuner, der har svært
ved at rekruttere uddannede lærere”, mener hun.
Opbakning fra hovedstyrelsesmedlem
Grethe Funch Pedersen får opbakning fra Jørn Kokkendorff, pensionisternes
repræsentant i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.
”Jeg er helt enig i, at det ville give rigtig god mening at lade pensionerede
lærere arbejde i de kommuner, hvor de mangler uddannede lærere. For set fra
elevernes synspunkt er det meget bedre med en uddannet pensioneret lærer end en
student som underviser”, siger Jørn Kokkendorff.
Ændringerne omkring modregning i pension ved arbejdsindtægter har gjort Jørn
Kokkendorff endnu mere positiv stemt over for ideen.
Fra 1. januar 2023 bliver ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt nemlig ikke længere modregnet i pensionen, og med et nyt lovforslag vil
regeringen også afskaffe modregningen af egen arbejdsindtægt.
Lovforslaget vil træde i kraft 1. januar 2024, men med tilbagevirkende
kraft fra 1. januar i år.
Skal ikke føle sig presset
Såvel Jørn Kokkendorff som Grethe Funch Pedersen understreger, at deres forslag
på ingen måde handler om, at pensionerede lærere skal tage arbejde fra de
uddannede, aktive lærere.
”Forslaget er kun tænkt i forhold til den aktuelle problemstilling med
rekrutteringsvanskeligheder af uddannede lærere”, siger Grethe Funch Pedersen.
”De pensionerede lærere skal heller ikke føle sig presset til at begynde at
arbejde, så vi ønsker ikke at give nogle dårlig samvittighed. Det er kun, hvis
nogle kunne have lyst til det”, understreger Jørn Kokkendorff.
Overvejer man som pensioneret lærer at tage job for at afhjælpe lærermanglen, skal man altid tage fat i sin lokale lærerkreds.
”I dag er pensionister ikke omfattet af overenskomsten, så man skal altid
henvende sig til sin lokale kreds for at høre, om kredsen har særlige aftaler
for pensionister”, siger Jørn Kokkendorff.
Overenskomstdækning for pensionister
Netop overenskomstdækning af pensionister på det kommunale område, håber Jørn
Kokkendorff, kan blive en realitet ved OK24.
Aftalen på det statslige område
Siden juni 2022 har statens overenskomster også omfattet pensionerede, så her
er pensionister dækket af overenskomsten, hvis de får ansættelse. Da de
pensionerede lærere ikke er omfattet af overenskomsten på det kommunale område,
har de ikke krav på en bestemt løn. Den skal aftales individuelt.
Som repræsentant for pensionisterne må Jørn Kokkendorff ikke stemme i hovedstyrelsen i sager
om overenskomster, men han vil gøre sit til, at overenskomstdækningen af
pensionister kommer ind som et krav til OK24.
”Jeg har ikke stemmeret i overenskomstspørgsmål, men jeg må gerne tale for og
minde de1 øvrige hovedstyrelsesmedlemmer om vigtigheden af overenskomstdækning
for de pensionerede medlemmer. Ligesom jeg minder dem om vigtigheden af gode
seniorordninger”, pointerer Jørn Kokkendorff.
KL: Positivt, hvis pensionerede vil hjælpe
Folkeskolen.dk/lærersenior har spurgt arbejdsgivernes organisation KL, hvad de mener om i højere grad at bruge pensionerede lærere i kommuner
med lærermangel samt ønsket om at få pensionerede lærere omfattet af
overenskomsten.
”Det er positivt, hvis der er
tidligere lærere, som ønsker at vende tilbage til folkeskolen. Det er et af de
redskaber, som kan anvendes i den lokale rekruttering. Overenskomsten
foreskriver allerede i dag, at der skal indgås en aftale med Lærerforeningen, når
der ansættes pensionister, og vilkårene håndteres således den vej”, siger
Kristian Heunicke, direktør i KL.
Fuld regulering af tjenestemandspension
Jørn Kokkendorff håber dog alligevel, at overenskomstdækning af pensionister bliver
et krav ved OK24.
Hvor han ikke har stemmeret i overenskomstspørgsmål på det kommunale område, er
Jørn Kokkendorf til gengæld udpeget til at sidde i forretningsudvalget hos
Lærernes Centralorganisation som repræsentant for tjenestemandspensionisterne
i Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet. Så her er han med til at opstille krav til OK24 på statens område.
”Lige nu mødes vi alle tre organisationer sammen med pensionistrepræsentanter
fra OAO – Offentligt Ansattes Organisation og CO10 – Centralorganisationen af
2010, så vi kan komme med fælles krav for pensionisterne”, fortæller Jørn
Kokkendorff.
Med den store inflation vil Jørn Kokkendorff kæmpe for en fuld regulering af tjenestemandspensionen,
så pensionen ikke udelukkende reguleres med de generelle lønstigninger.
”Med inflationen er det på tide at efterregulere tjenestemandspensionerne, hvor
vi har et stort efterslæb”, mener han.