Fakta

Pædagogik med kærlighed

Redaktører:  Stig Broström, Finn Thorbjørn Hansen og Karsten Mellon

347 kroner

212 sider

Forlag: Dafolo

Det kan lyde som Gajolæskevisdom, at den person, der føler sig værdsat, vil altid gøre mere end det forventede, men det er lidt det, der er tanken bag antologien Pædagogik med kærlighed.

Det handler helt banalt om at vi skal lære at se de elever, som vi har fået betroet et ansvar at passe på. Det er ikke nok, at vi har fokus på evidensbaseret praksis og målbare resultater. Vi er nødt til også at have hjertet med i det, vi foretager os. 

Det handler ikke om favorisering eller om at indynde sig hos sine elever. Det handler om at føle sig kaldet og om at være autentisk i sin lærerrolle. Kaldsbegrebet har sine rødder i det religiøse – at det er Gud, der kalder dig til en bestemt gerning. Men i dag ville vi nok heller bruge betegnelsen motivation frem for det, der kan kaldes en ”kristen pligt”.

I det moderne samfund forventes det i alt fald at vi udfører vores arbejde med passion og engagement, og gerne så meget, at vi føler, at vi gør arbejdet for vores egen skyld. Lønnen 'bør' ikke spille en afgørende rolle. Kort sagt: arbejdet er en livsopgave præget af uegennytte og kærlighed.

Bogen er opbygget af 11 kapitler, der er samlet i tre kategorier og i tre dele: en filosofisk, en psykologisk og en pædagogisk. Vi føres vi indledningsvist igennem kærlighedsbegrebet – sådan som filosofien, psykologien og pædagogikken ser på det. Det fører over i en idehistorisk beskrivelse af 'agape', 'eros' og 'filia' i det pædagogiske arbejde. Dernæst bliver det mere jordnært med nogle forskellige overvejelser over, hvordan man anvender det i praksis.

Det er livsnødvendigt, at vi som professionelle er i stand til at skabe det, der kaldes 'Det kærlige læringsmiljø', fordi det er en forudsætning for al læring, at eleverne føler sig trygge og motiverede for at lære. Man kan sige, at alt i virkeligheden handler om relationsarbejde, som den motor der sætter det hele i gang.

Relationsarbejde

Skal læreren nære kærlighed til sine elever?

Det er en usædvanlig fin antologi, der på nye måder fortæller os alt det, som vi har glemt i al vores iver efter at have styr på den nyeste pædagogiske forskning. Men det kræver mod at være så personlig i sin relation og i sit engagement. Det er klart noget, som praktikvejlederne skal være opmærksomme på, når vi skal have de studerende ud og prøve kræfter med lærergerningen.

Og så er det sjovt at se, hvordan Søren Kierkegaards blik på ”hiin enkelte og ikke det relationelle” kan bruges i forhold til det mellemmenneskelige. Desuden afsluttes bogen med et appediks om børns syn på kærlighed.

Kald det kærlighed – kald det lige, hvad du vil, men kærlighed skal der til, hvis vi skal have børns og læreres trivsel i vejret. Denne bog er et godt sted at begynde.