Lærernes prestige er dårligere end elektrikernes
Lærergerningen er ikke meget værd, når danskerne skal vurdere forskellige stillingers prestige. På en skala, hvor piloter ligger i top og kontanthjælpsmodtagere i bund, kan lærere ikke engang snige sig over gennemsnittet, viser en A4-undersøgelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Høj uddannelse giver høj status, men undervisere ligger generelt lavere end andre med samme længde uddannelse. Og selv om håndværkeres prestige generelt ligger under gennemsnittet, ligger både elektrikere, tømrere og snedkere højere end folkeskolelærere.
"Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener, nemlig gamle, syge og børn, og det er der ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende læsning, for det afspejler en nedvurdering af nogle af de helt centrale og væsentlige funktioner i vores samfund", siger professor i sociologi fra Aalborg Universitet Jens Christian Tonboe til A4.
A4 har fået 2.155 danskere til at vurdere 99 stillinger på en skala fra et til ti. Undersøgelsen viser, at det giver prestige, når der er hård konkurence om jobbet eller uddannelsen. Det placerer jordmødre højt, mens det ikke gavner lærerne. Høj løn, magt og indflydelse giver også prestige, ligesom høj uddannelse hjælper. Og endelig kan det betale sig at optræde i medierne, enten som ekspert eller som 'kendis'.
"Lærerne falder igennem på alle parametre: De scorer ikke højt på det økonomiske, de er ikke idoler i medierne eller en del af magteliten, og de ligger heller ikke så højt på klogskabsparameteret som i gamle dage. Både folkeskolelærerne og gymnasielærerne har oplevet en deroute," siger professionsforsker ved Aarhus Universitet Steen Wackerhausen til A4.
Lærerens prestige er falmet
I den samlede rangliste ligger folkeskolelærere under gennemsnittet med en karakter på 4,6. Men der er forskel på, hvordan unge og ældre har vurderet lærergerningen. Jo yngre de adspurgte er, jo lavere vurderer de lærergerningens prestige. Sociologiprofessor Jens Christian Tonboe mener, at generationsforskellene skyldes et historisk skifte i danskernes rangorden.
"Vi har jo et aftryk af den historiske prestigeopfattelse, hvis vi ser på de ældre aldersgrupper. Pensionisterne lægger vægt på de job, der havde høj prestige tidligere: Præsten og gymnasielæreren - selv skolelæreren. De unge lægger mere vægt på fag inden for innovation, formidling og kultur. Det afspejler et holdningsskifte i samfundet", siger han.
