Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi ser alt for store klasser og pressede lærere på landets skoler. Lærerlivet er hårdt, og eleverne lider. Så hvorfor gør man ikke noget ved det?

Der går en fortælling om, at der er mangel på lærere, at skolerne ikke kan få uddannet personale og må nøjes med at ansætte ufaglærte. Det er dog ikke den virkelighed mange ledige lærere møder i hverdagen. Vi brænder for en plads i folkeskolen, hvor vi kan undervise, motivere og inspirere børn og unge, det får vi bare ikke lov til. For den virkelighed, vi møder, består derimod af uanede mængder af jobsamtaler, ansøgninger og afslag.

Det sidste års tid har jeg sendt cirka 100 ansøgninger – til skoler op til to timer væk fra Esbjerg, hvor jeg bor – og været til omkring seks samtaler. Hver gang har jeg fået at vide, at jeg er kommet nummer to. For nyligt søgte jeg arbejde på en skole, der havde modtaget 169 ansøgninger tre dage inden ansøgningsfristen. Det er hårdt.

Langt fra virkeligheden

Da jeg selv læste til lærer for seks år siden, fik vi nærmest hver dag at vide, hvor stor mangel på lærere der var herhjemme. Vi drømte om arbejde efter eksamenerne var overstået, så vi kunne starte et liv med fyrre års undervisning af fantastiske børn og unge – for mit vedkommende i matematik, historie og kristendom. Det blev dog langt fra min virkelighed.

Alle skoleledere, jeg har talt med siden, mener, at jeg ikke har erfaring nok. Men hvordan skal jeg få erfaring, hvis skolerne ikke ansætter mig?

Ofte er jeg blevet spurgt, hvorfor jeg ikke bare søger job som tilkaldevikar for at få lidt erfaring på CV’et. Problemet er, at det gør jeg sådan set også, men det er bare min oplevelse, at skolerne ikke ansætter uddannede lærere som vikarer. Gennem de sidste seks år, har jeg hørt begrundelser som, at uddannede lærere slet ikke vil være tilkaldevikarer, at uddannede lærere er dyrere eller hurtigt finder andet arbejde og så den altid populære: Dem bruger vi bare ikke.

3335 ledige

Jeg spørger ofte mig selv, hvorfor Danmarks Lærerforening kan acceptere, at ufaglærte bliver ansat i faste stillinger frem for uddannede lærere. Ifølge Lærernes a-kasses ledighedstal var der 3335 ledige medlemmer af a-kassen på landsplan 1. juni 2024, selvom det tal skal tages med et gran salt, fordi helt nyuddannede og andre end folkeskolelærere også optræder her.

Sidste års tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 19 procent af lærerne i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.

Hvis Danmarks Lærerforening, Lærernes a-kasse og Undervisningsministeriet går sammen om at få de ledige lærere i arbejde, vil presset på de ansatte lærere blive lettet, samtidig med at vi vil sikre mere tid til den enkelte elev og bedre rammer for alle i den danske folkeskole.

Min opfordring er klar: Få de ledige lærere i job og start arbejdet mod at skabe en bedre folkeskole for os alle sammen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk