Ansøgerne til læreruddannelsen skal være de bedste unge, derfor besluttede politikerne et karakterkrav om 7.0 på den nye læreruddannelse. Derefter har Professionshøjskolerne og uddannelsesministeren kørt kampagner for at få flere til at søge ind på læreruddannelsen via kvote 2, sådan at dem, der ikke har 7.0 i gennemsnit, kan komme ind med en optagelsessamtale. Professionshøjskolerektorerne har frygtet, at Anders Bondos udmelding om, at han ikke kunne anbefale unge at søge uddannelsen på grund af udsigten til dårlige arbejdsforhold, ville få færre til at søge ind. Og ministeren valgte i søndags, at udskyde ansøgningsfristen med to måneder, fordi uddannelsen er ny. Men da den oprindelige frist udløb i mandags, havde 1.851 søgt uddannelsen som deres første prioritet. Det er en stigning på 15.7 procent fra sidste års 1.600 ansøgere.

LL: Hvorfor ikke bare lave optagelsessamtaler for alle Formand for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro mener ikke, at stigningen siger noget om læreruddannelsen popularitet. "Jeg mener ikke, at man kan sammenligne med sidste år, fordi måden at søge på er så markant anderledes. Ministeren har jo bedt alle om at søge, så der vil jo være mange her, som normalt ville søge via kvote 1. Vi synes jo, at det er pudsigt, at ministeren først vil have krav om et gennemsnit på 7, og der-efter opfordrer alle til at søge og gå til optagelsessamtaler. Det var jo i virkeligheden det, vi gerne ville have - at alle skulle til optagelsessamtaler. Når han alligevel opfordrer alle til at søge, kunne man jo ligeså godt afskaffe kravet om et gennemsnit på 7".

LL: De unge tror på, at lærerne vinder kampen Bob Bohlbro glæder sig dog over, at ansøgertallet er steget. "Det er da fantastisk, at selv om læreruddannelsen og lærerfaget har været så meget i modvind, at der så stadig er så mange unge mennesker, som har lyst til at søge ind. Vi er da utroligt glade for at de ikke er blevet slået ud af ministre og KL, der har forsøgt at banke os i hovedet. Jeg tolker også det her som om de unge tror på, at vi godt kan vinde den her kamp og få nogle ordentlige arbejdstider, fordi de godt kan se, at det KL byder ind med ikke er holdbart".

Rektorer: Svært at sige, om det er nok

Formand for rektorforsamlingen Erik Knudsen glæder sig også over, at der er stigning i ansøgertallet. Men om det er nok, er svært at sige endnu.

"Det er stadig for tidligt at sige, om det er godt nok. Det er jo meget forskelligt fra uddannelsessted til uddannelsessted, og nogle steder tror jeg fortsat, at der vil være udfordringer. Men overordnet kan man sige, at det ser fornuftigt ud - de unge har forstået, at der er kommet nye regler og al den turbulens, der er om folkeskolen, ser ikke ud til at have påvirket dem. Det er vi jo glade for".

Erik Knudsen fortæller, at mellem 60 og 70 procent af de studerende skal søge gennem kvote 2. Det er nemlig så mange, som har under 7 i gennemsnit i dag. Man kan ikke sige præcis hvordan fordelingen har været hidtil af kvote 1 og 2 ansøgere, fordi der mange steder har været fri adgang, men Erik Knudsen vurderer, at det har været cirka 60 procent via kvote 1 og 40 via kvote 2. 

Han mener fortsat at barren på uddannelsen er hævet ved at indføre adgangskrav. "Hvis man ikke har syv i gennemsnit skal man jo til en optagelsessamtale, hvor vi vurderer de faglige forudsætninger og potentialet hos ansøgerne. Så nogle af dem, der ikke kan vise de faglige forudsætninger ved et karaktergennemsnit, skal gøre en ekstra indsats. Det har handler også om at sende et psykologisk signal om, at vi har hævet barren. Det skal ikke være nemt at komme ind".