Hvis man stadig havde været tvunget til at bruge to år på ét naturfag, ville Rasmus Munch slet ikke have valgt læreruddannelsen. Han er 21 år og går på anden årgang. Zahle søgte allerede sidste år dispensation, så man kunne give de lærerstuderende et års natur/teknik og derefter et af de andre naturfaglige linjefag i stedet for et toårigt naturfag, som kun giver undervisningskompetence i ét fag.

»Jeg vil meget gerne have en uddannelse hurtigt. Og det giver meget mening for mig, at jeg allerede nu efter et år er uddannet natur/teknik-lærer. Det er en kompleks uddannelse, så det er rart hele tiden at have for øje, hvilke fag man skal ud at undervise i. Hvis jeg havde været tvunget til at bruge de første to år på dansk, matematik eller naturfag, ville jeg have fundet en helt anden uddannelse«.

Efter det første år har Rasmus Munch valgt biologi. Og på tredje og fjerde år skal han have musik og enten geografi eller fysik/kemi. Han ender altså stik mod politikernes intentioner med uddannelsen med fire linjefag. Men det ser han kun fordele i.

Han mener dog, at det ville være smartere, hvis man kunne tage natur/teknik som det sidste linjefag.

»Det er en misforståelse, at det er nemmere at undervise de små i natur/teknik. Jeg synes, det ville være bedre, hvis man startede med biologi, geografi eller fysik/kemi, så man fik teori og basisviden i orden. Så kunne man til sidst bygge den del på, hvor man forenkler det, så man også kan formidle det til de små. Det er jo det sværeste«.

Rasmus Munch kan godt forstå Daniel Fabers bekymring i forhold til at skulle ud og konkurrere med to linjefag mod fire.

»Jeg kan godt forestille mig, at når man sidder som skoleleder lige nu, så er man nødt til at tænke meget på økonomien, og så giver det måske mening at tage en, som kan gå ind i flere konstellationer. Men i sidste ende tror jeg, at det er et spørgsmål om, hvordan lederen synes, man passer ind, og hvordan man sælger sig selv«. |