Læreruddannelsen skal være fem-årig, hvis lærerne skal være på omgangshøjde med et moderne komplekst samfund, men det er ikke nok. Efter de fem år skal lærerne som professionskandidater i yderligere praktik for yderligere at specialisere sig - som man for eksempel kender det fra lægeverdenen.

Anmeldelse: Lærer- og pædagogfaglighed er vigtigere end det personlige 

Martin Bayer, ny forskningschef på professionshøjskolen UCC og forfatter til bogen  "Person - Pædagogik, profession og forskning" mener ikke, der er nogen vej uden om. Martin Bayer siger til folkeskolen.dk:

"Lærerne har i for mange år haft den opfattelse, at det er deres personlige evner, der gør dem til dygtige lærere, og henvist til kaldet som lærer. Men lærerne skal uddannes bedre, og deres uddannelse skal være mere forskningsbaseret".

Som ny forskningschef vil han bringe mere forskning ind i uddannelsen og har på UCC indført, at alle forskere skal undervise - og underviserne skal forske i højere grad.

"Det sikrer, at vi får forskningsresultater bragt ind i uddannelsen af lærerne, siger Martin Bayer.

Forskningsbaseret viden i uddannelsen

Han har ingen fine fornemmelser i forhold til, at lærere skal være akademikere, understreger han. For ham handler det om at sikre et bedre vidensgrundlag for kommende generationer af lærere og sikre en kultur, hvor lærerene - modsat i dag - efteruddannes systematisk og grundigt, når de er færdige med det femårige forløb og er blevet professionskandidater.

"Det skal være en praksisnær uddannelse. Jeg forestiller mig nogle steps. Altså at nyuddannede lærere begynder at videreuddanne sig relativt kort efter at de er blevet professionskandidater", siger Marin Bayer.

Det er lidt som at have taget kørekort, så skal man først til at lære at køre bil - så kan lærerne specialisere sig i for eksempel inklusion eller som læsevejledere, siger Martin Bayer, der sammenligner sin model for en ny læreruddannelsen med den man kender fra lægeverdenen, hvor en læge skal i turnus i 12 måneder.

DLF: Didaktikken er vigtig

I Danmarks Lærerforening siger formand for Uddannelsesudvalget, Bjørn Hansen:

"Vi synes også at uddannelsen skal være fem-årig, men det handler om at få fat om det didaktiske, så vi som lærere bliver så dygtige som muligt til at videreformidle - så eleverne får det bedst mulige udbytte af deres skolegang".

"Den finske læreruddannelse er et godt forbillede. Man kan få flere praktikperioder og komme ud som enkeltlærer og afprøve sine undervisningsmetoder", siger Bjørn Hansen.

I Finland er læreruddannelsen en kandidatgrad i pædagogik, hvor der lægges vægt på at fokusere på evnen til at undervise.

Finsk læreruddannelse skaber undervisnings-eksperter 

Bjørn Hansen mener, at der skal fokus på det almendidaktiske frem for, at der blot undervises mere i de enkelte fag på læreruddannelsen.

"Kunne man sikre sig en garanti for at lærerne får efteruddannelse, vil det være rigtig godt", tilføjer Bjørn Hansen.

DLF's hovedstyrelse foreslår, at lærerne bør have en uddannelsesfond, så alle lærere sikres videre- og efteruddannelse.

De lærerstuderende: fire år er nok

Lærerstuderendes landskreds, LL, er forsat imod en læreruddannelse, der strækker sig ud over fire år. Formand for LL, Jenny Maria Jørgensen, siger:

"Vi bør i stedet udnyttet rammerne på den nuværende 4-årige bacheloruddannelse bedre. Med 37 timer om ugen er der plads til mere undervisning, vi har kun undervisere på i 13-15 af timerne ugentligt, det er under halvdelen, og det er for lidt".

Hun mener, at praksis er mindst lige så vigtig som teori på uddannelsen.

"Det allervigtigste er, at vi har en stærkt praksisorienteret uddannelse - en stærk faglighed og en professionsrettet uddannelse er vigtig, så vi er rustet til den virkelighed, der møder os, når vi træder ind i klasseværelset", siger Jenny Maria Jørgensen, der også ønsker mere praktik ind i uddannelsesforløbet.

Læs et større interview med Martin Bayer i et kommende nummer af fagbladet Folkeskolen om betydningen af person, profession og uddannelse i lærerfaget.