Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen og formand for UCL's bestyrelse Poul Erik Madsen underskrev UCL's udviklingskontrakt. UCL vil blandt andet have fokus på hensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer.

Læreruddannelserne forpligter sig til bedre kvalitet

Professionshøjskolerne har netop sammen med uddannelsesministeren underskrevet udviklingskontrakter for de næste tre år. De forpligter sig blandt andet til bedre kvalitet, mere internationalisering og digitalisering. De studerendes formand har svært ved at se, at udviklingskontrakterne hidtil har gjort den store forskel.

Pernille Aisinger

Offentliggjort torsdag 08. januar 2015 - 18:00

Professionshøjskolernes otte mål

De fem pligtige mål:

Bedre kvalitet i uddannelserne

Større relevans og øget gennemsigtighed

Bedre sammenhæng og samarbejde

Styrket internationalisering

Øget social mobilitet - flere talenter i spil

De tre selvvalgte mål:

Metropol:

Styrket Forsknings- og udviklingsbasering

Adgang til viden 24/7

De studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun tilprofessionen

UC-Syd:

Styrket Forsknings- og udviklingsbasering

Lærings- og talentudvikling

Udvikling af det fysiske uddannelses- og læringsmiljø

UC Sjælland:

Styrket forsknings- og udviklingsbasering

UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution(interessentvaretagelse)

Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder,herunder robotter

UC Nordjylland:

Styrket forsknings- og udviklingsbasering

Strategisk kompetenceudvikling

Bæredygtig og effektiv institutionsdrift

UC Lillebælt:

Styrket forskning, udviklingsbasering og kapacitetsopbygning

Innovation og entreprenørskab

Hensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer

UCC:

Styrket forsknings- og udviklingsbasering og kapacitetsopbygningsamt øget understøttelse af grunduddannelserne medpraksisorienteret forskning og udvikling

Styrket digital læring

Understøttelse af folkeskolereformen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle videregående uddannelsesinstitutioner er ved lov forpligtet til at indgå udviklingskontrakter med uddannelses- og forskningsministeren. De første kontrakter udløb ved årsskiftet. Og rektorerne fra professionshøjskolerne har derfor i dag været på Slotsholmen for at underskrive nye kontrakter for de kommende tre år sammen med minister Sofie Carsten Nielsen.

Hver professionshøjskole har otte mål, hvor af de første fem er dikteret af ministeren og de sidste tre er selvvalgte. Alle videregående uddannelser har samtidig forpligtet sig til atarbejde for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. Ministeren er godt tilfreds med kontrakterne.

"Det er nogle gode og ambitiøse mål, som institutionerne har fastsat. Jeg er overbevist om, at målene vil være med til at styrke institutionernes fokus på blandt andet undervisningskvaliteten, samarbejdet med erhvervslivet, og at flere unge tager på udlandsophold og helt generelt får udnyttet deres fulde potentiale. Jeg ser frem til at følge institutionernes arbejde med at implementere de konkrete mål", siger Sofie Carsten Nielsen.

Læs også

UCC vil sætte særligt fokus på folkeskolereformen

Studerende: Hidtil har kontrakterne ikke gjort nogen forskel

Hos de lærerstuderende har formand Bob Bohlbro ikke noget dårligt at sige om de nye mål. Men han vil gerne se, at der kommer noget ud af kontrakterne, før han bliver virkeligt imponeret.

"En ting er, hvad man skriver i dem, noget andet er, om det bliver brugt til noget. Der er ikke blevet evalueret på de første kontrakter, der er ingen sanktioner. Så det er svært at tale realistisk og konstruktivt om indholdet af nye kontrakter, når det ikke super reelt virker som om det har den store betydning", siger han.

De studerende har ikke oplevet, at de forrige kontrakter har gjort den store forskel.

"Ikke udover, at professionshøjskolerne har skullet bruge en masse bureaukratisk arbejde på at kunne dokumentere, at de gør ting. Det virker på mig som det bare er ministeren der dikterer fem mål, som professionshøjskolerne så skal finde måder at dokumentere, at de gør. Derudover skriver professionshøjskolerne tre punkter ind, som de i forvejen ville have arbejdet med. Så er værktøjet jo nærmest ligegyldigt".

Dekan: De studerende har gavn af udviklingskontrakterne