Endnu engang er der politiske planer om at lave læreruddannelsen om. Tilbage i 2013 havde regeringen et ønske om at højne læreruddannelsens prestige, øge motivationen hos de studerende og mindske det høje frafald på uddannelsen.

Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard indførte derfor et adgangskrav på læreruddannelsen, som skulle medvirke til et samlet højere niveau. De kommende lærerstuderende skulle nu have et snit på 7,0 for at blive optaget direkte, mens de resterende måtte søge via kvote 2 og igennem en optagelsessamtale.  

Forsker: Flere timer på videregående uddannelser er ikke garanti for mere kvalitet

Men det viser sig, at det kun er halvdelen af de nye lærerstuderende, som lever op til kravet om et karaktergennemsnit på 7,0 og bliver optaget direkte.

Tabellen viser, hvordan læreruddannelsernes adgangskvotienter har udviklet sig fra 2008 til 2019. Tidspunkt for uddannelsesaktiviteten er opgjort i tværsnitsår, og gennemsnittet for 2012 gælder mellem 1/10 2011 og 30/9 2012. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Karakterinflation

Når man kigger på udviklingen for adgangskvotienten fra 2013 og frem til 2019, tegner der sig dog et billede af, at uddannelsen har bevæget sig en smule i den rigtige retning.

Karaktergennemsnittet ved optag på læreruddannelsen er nemlig steget fra 6,3 til 6,6 - en stigning på knap 5 procent. Imidlertid er der i den samme periode er sket en generel stigning i studentereksamenskaraktererne.

Karaktergennemsnittet for studenter fra en gymnasial uddannelse steg fra 2013 til 2018 ligeledes med cirka 5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er simpelthen gået inflation i karaktererne på de gymnasiale uddannelser, konkluderede evalueringen af karakterskalaen for et par år siden.

Næstformand for Danske Professionshøjskoler, rektor på Absalon, Camilla Wang mener dog, at der tegner sig et billede af, at det indførte karakterkrav alligevel har virket.

"Jeg tror helt klart, at stigningen hænger sammen med karakterkravet. I 2019 var det halvdelen af de studerende, som havde et karaktergennemsnit på 7 eller højere, mens det i 2012 kun var 31 procent. Det, tænker jeg, har noget med hinanden at gøre".  

Antallet af kvote 2-ansøgere steget  

Den gennemsnitlige adgangskvotient for de nyoptagne på læreruddannelsen ligger altså stadig under 7,0. Karaktersnittet for optagne lå i 2019 på 6,6.

"Jeg mener ikke, at et karakterkrav på 7 var den rigtige løsning. Det var en symbolpolitisk her-og-nu-løsning, som ikke kostede nogle penge. Hvis man virkelig gerne vil have en god læreruddannelse, så skal man kigge nærmere på selve indholdet", siger den afgående forperson i Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen.  

Underviserne på læreruddannelsen føler sig glemt af ministeren 

På 11 ud af 15 læreruddannelsessteder er mere end halvdelen af de studerende kommet ind på studiet uden at opfylde adgangskvotienten. Og på langt de fleste uddannelsessteder er der sket en stigning i antallet af kvote 2-ansøgere på læreruddannelsen de seneste år.

"Jeg ser det ikke som et problem, at flere bliver optaget via kvote 2. Siden man hævede adgangskravet, har vi øget indgangsforudsætningerne for kvote 2-ansøgere og skabt en større fælles systematik på landsplan for hele ansøgningsprocessen med optagelsessamtaler", forklarer Camilla Wang.

På læreruddannelsen i Esbjerg kom 56 procent i 2019 ind via kvote 2, mens det i 2016 var 50 procent. I Jelling havde 58 procent af de optagne ikke et snit på 7,0, og i Vordingborg var det 57 procent. På den eftertragtede læreruddannelse i Aarhus er der siden 2016 sket en stigning i kvote 2-andelen fra 32 procent til 40 procent.

Spørgsmålet er, om indførelsen af karakterkravet har haft den effekt, man i sin tid håbede på.

"Hensigten var, at der skulle være et højere snit, så på den facon har det jo virket. Men om det har en effekt på, om vi uddanner dygtigere lærere i dag end for syv år siden, det tvivler jeg stærkt på", siger Rasmus Holme Nielsen.  

Han mener dog slet ikke, at adgangskvotienten nødvendigvis siger noget om det faglige niveau på læreruddannelsen. For ham handler det nemlig ikke om, hvor høje karakterer de studerende starter med, men hvor dygtige de kan blive undervejs på uddannelsen.

Rasmus Holme Nielsen deler dog holdning med Camilla Wang, når det kommer til de mange kvote 2-ansøgere.

"Jeg tror, at det giver rigtig meget til uddannelsen. Nogle er gået den direkte vej med et højt snit, mens andre har været på højskole, på udvekslingsophold eller været lærervikar. Det bliver til et læringsfællesskab, der er mere levende og spændende. Det ser jeg positivt på".

Fremtidens læreruddannelse

Det kræver mere end et karakterkrav, hvis man vil hæve niveauet på den danske læreruddannelse. Sådan er holdningen hos de lærerstuderende, som drømmer om en mere praksisfaglig uddannelse.

"Læreruddannelsen mangler noget holdning til, hvordan man skal være lærer" 

"Vi skal have mere praktik og flere undervisningstimer og på den måde stille højere krav til de lærere, som vi sender ud til skolebørnene. Det tror vi, vil være med til at hæve niveauet. Der er intet, der tyder på, at et højere karakterkrav vil gøre tricket. Den dygtigste lærer kan man ikke definere ud fra et karaktersnit i en studentereksamen - det kan man først vurdere efter en endt læreruddannelse", forklarer Rasmus Holme Nielsen om drømmeuddannelsen.

En undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds viste i 2018, at lærerstuderende kun har 12 undervisningstimer om ugen. Og en evaluering af læreruddannelsen viste også, at den gennemsnitlige lærerstuderende kun er studieaktiv i 25 timer om ugen.

Der er ifølge Rasmus Holme Nielsen alt for lidt praksis i uddannelsen, og for ham handler det i første omgang om kvantitet, hvis man vil hæve niveauet og fagligheden på læreruddannelsen.

"Det skal være sværere at blive lærer, end det er i dag. Vi er ikke en gruppe ugidelige studerende, som ikke gider have undervisning og være i praktik. Vi vil være gode lærere, som kan endnu mere, end det vi kan nu. Mange af os søger jo ikke ud i skolen, og mange falder fra, fordi vi ikke er dygtige nok til den skole, som vi har i dag. En styrket uddannelse nu er alfa omega".

Nu starter arbejdet med at ændre læreruddannelsen 

Danske Professionshøjskoler er en del af den gruppe, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil inddrage i udviklingsarbejdet af læreruddannelsen. Camilla Wang er en del af formandsskabet i Danske Professionshøjskoler, og hun har klare mål for fremtidens læreruddannelse.

"Vi skal gøre lærerjobbet mere attraktivt, hvis vi skal gøre uddannelsen mere attraktiv. De studerende kigger på vilkårene her og nu, men de vil også gerne kende deres udviklingsmuligheder. Det er vigtigt, at vi fokuserer på efteruddannelse og den faglige udvikling for lærerne og de lærerstuderende", siger Camilla Wang.

"Det største frafald på læreruddannelsen sker nemlig omkring praktikperioden, og det skal vi gøre op med. Vi kan ikke skelne uddannelse og job fra hinanden. De studerende vil gerne vide, hvad de kan blive med læreruddannelsen, og det skal vi gøre klart for dem. Det skal være attraktivt at være lærer, og professionen skal have et godt ry".