"Mange ordblinde elever er udfordrede på deres eksekutive kompetencer og har i højere grad et behov for stilladsering af både læse og skriveteknologi samt skriveprocessens faser. Min tese er, at denne elevgruppe samtidig bliver mødt med reducerede krav og lavere forventning om mestring, allerede inden skriveprocessen er skudt i gang, og det er et problem", siger Rikke Beith i sit diplomprojekt fra UC Syd.

Hun påpeger, at det kommer i karambolage folkeskolereformens fokus på, at "alle elever skal blive så dygtige, som de kan". Alle elever skal inkluderes og det forventes det, at lærerne i højere grad differentierer undervisningen for at imødekomme den ambition.

Rikke Beith har i mange år arbejdet som udskolingslærer og læsevejleder i folkeskolen, men arbejder nu som konsulent i en privat virksomhed, der udvikler læse- og skriveteknologisk støtte til elever med skriftsproglige vanskeligheder. Hun oplever, at der mangler vejledning til lærerne i hvordan, de bedst bruger LST-funktioner (læse- og skrive-teknologi), som for eksempel stave- og grammatikkontrol, søgefunktion, oversætterfunktion og ordbogsfunktion.

Lavere forventninger til ordblinde

I projektet undersøger hun, hvordan dansklærere bedst støtter ordblinde elever og elever med skriftlige udfordringer uden at slække på de faglige krav. Problemformuleringen lyder således:

"Jeg vil gerne dels undersøge min tese og dels undersøge, hvordan dansklæreren kan bygge en stilladserende og inkluderende skriveundervisning op, så de ordblinde elever ikke mødes med reducerede krav og lavere forventninger, alt sammen med henblik på at styrke og motivere de ordblinde elever i deres skriveudvikling? "

Rikke Beith har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at lærerne lægger stor vægt på, at ordblinde elever har mulighed for at løse de samme opgaver som de øvrige elever. Undersøgelsen viser dog samtidig, at lærerne i nogen grad reducerer kravene og møder de ordblinde elever med lavere forventninger.

I projektet har hun udviklet et vejledende undervisningsmateriale, som tager afsæt i Teaching Learning Cycle (TTLC) og LST-funktioner. Hun påpeger, at LST-funktionerne kan være et godt redskab til de ordblinde elever, da det kan skabe et større flow i deres skrivning. Desværre tager mange af lærerne ikke stilling til, hvordan LST-funktionerne bedst bruges i undervisningen. 

Anbefaler læsevejledning til lærerne

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun 60 procent af lærerne har været til et møde med en læsevejleder eller til et oplæg om ordblindhed inden for det seneste år. Heraf svarede 11 procent, at indholdet primært var didaktisk, cirka 27 procent havde været til et møde eller oplæg om LST, og for de resterende cirka 62 procent drejede indholdet sig om både didaktik og LST.

"Jeg vil generelt anbefale obligatoriske vejledninger med en læsevejleder, så alle lærere årligt deltager i vejledninger med en læsevejleder. I første omgang kunne det realiseres gennem læsekonferencer, hvor hele klasseteamet deltager", skriver Rikke Beith.

Hun anbefaler desuden en kombination af to samarbejdsformer: den direkte og den indirekte model.

"I den direkte model arbejder vejlederen direkte sammen med efterskoleeleven. Her vil der især være fokus på implementeringen af LST og strategier, der støtter elevens eventuelle eksekutive vanskeligheder, da eleverne oftest kun opholder sig på skolen i et skoleår. I den indirekte model er fokus på at arbejde med kollegaernes professionelle praksis til gavn for alle elever", skriver hun og fortsætter:

"Jeg har en formodning om, at der ofte er behov for en hurtig og enkel løsning på et konkret problem, da dette ofte stemmer overens med den tid, en efterskolelærer har til rådighed. Men det er ofte vanskeligt for en vejleder at arbejde under disse uformelle rammer, og der er forskningsmæssigt belæg for, at denne uformelle "frikvartersvejledning" har ringe effekt for udviklingen af undervisningen og af et inkluderende læringsmiljø".  

Læs hele projektet her: