Egenbetaling
Lærer Mia Bloch betaler ind i mellem selv for materialer til skolebrug. "Jeg har gjort op med mig selv, at livet er for kort til, at jeg vil ærgre mig over, at jeg selv må betale, for jeg kan se, at materialerne motiverer børnene, hvilket giver mig arbejdsglæde. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at jeg selv skal punge ud, men jeg gider ikke stå med hatten i hånden regelmæssigt”, siger Mia Bloch.
Michael Drost-Hansen
Lærere savner retningslinjer for, hvilke udgifter skolen dækker
Kun hver fjerde lærer har kendskab til retningslinjer på deres skole for, hvad de kan få dækket af omkostninger til undervisningen. Retningslinjer er vigtige for at skabe tryghed for lærerne, siger både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.
Ekstra blyanter og viskelædere til børn, som ikke har.
Præmier til elever, der fortjener lidt ekstra. Ting til skolefesten.
Det er nogle af de ting til brug i skolen, som lærere i en ny undersøgelse for Folkeskolen fortæller, at de køber for deres egne penge. Hver anden lærer har inden for det
seneste år har betalt af egen lomme for aktiviteter eller materialer, som hører skolen til.
Den viser også, at mange lærere ikke kender til
retningslinjer for indkøb på skolen.
Kun 26 procent svarer i undersøgelsen ja til, at deres skole
har retningslinjer for, hvad man kan få dækket af omkostninger til
undervisningen. 27 procent svarer, at skolen ikke har retningslinjer - og hele 47
procent ved ikke, om der er retningslinjer på deres skole.
DLF: Fjern tvivlen om indkøb
Der burde være klarhed på skolerne om, hvad man som
lærer kan bruge af kroner og øre på undervisningen, mener formand for
undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov.
”Det er selvfølgelig vigtigt, at lærerne kender deres professionelle
råderum, så hvis de er i tvivl, skal skolen fjerne den tvivl”, siger hun.
Hun mener, at det er vigtigt, at lærerne har en vis form for økonomisk råderum, som er dækket af skolen.
”Det
bør være sådan, at hvis en lærer støder på et godt tilbud i forhold
til den indkøbsplan, som fagudvalgene har lagt, så kan hun købe det.
Det er en god ide, at fagudvalgene har en konto til
undervisningsmaterialer, for de kan bruge deres faglige baggrund til at
prioritere”.
I undersøgelsen er der mange lærere, der skriver, at de
netop har et fagbudget.
Om undersøgelsen
Fagbladet
Folkeskolens undersøgelse om egenbetaling blandt lærere i den almene folkeskole
er gennemført i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Onlinespørgeskemaet blev sendt til 10.000
tilfældigt udvalgte lærere. 1.445 gennemførte undersøgelsen. Det giver en
svarprocent på 14. Data er indsamlet i perioden 6.-26. februar 2024.
”Hvert fag har et budget/konto. Der er en tovholder, der
står for de større indkøb, samt får tilsendt overblik over indestående. Alle
kan lave mindre indkøb til faget, fx købe hjerter til et NT-forsøg”, skriver en
lærer.
På en anden skole er der kun budget til ture. Én fortæller, at det er
forskelligt, hvornår man får lov til at købe noget. ”Man kan spørge. Nogle får
ja. Andre får nej”, skriver en lærer.
Skolelederne: Rammer må ikke være for rigide
Næstformand i
Skolelederforeningen Dorte Andreas mener, at det er vigtigt, at der på skolerne
er gennemsigtighed om, hvad lærerne må og ikke må.
”Når lærere selv betaler, kan de tænke, at det burde skolen
betale for. Hvis de ved, at skolen har fastsat, hvad den betaler for, og hvad den
ikke betaler for, så behøver man ikke tænke den tanke”, siger Dorte Andreas.
Hun understreger dog også, at rammer for, hvor meget, hvornår og hvordan lærerne
bruger penge ikke må blive for rigide.
”En ramme kan også lægge en begrænsning, for hvis
skolelederen en gang i mellem siger: ’Køb du det bare’ til en lærer, så kan
andre sige: ’Hvorfor fik du lov, når vi har talt om, at det bruger skolen ikke
penge på?’. Så man skal finde en balance, hvor man kan lade fornuften råde, og
hvor der er plads til et skøn”.
