Alex Ahrendtsen gjorde sig for alvor bemærket i valgkampen med en valgvideo, der fremstillede unge af anden oprindelse end dansk fra Vollsmoseområdet som taskerøvende kriminelle.

Efter valget er han blevet uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, og i den rolle opfordrer han via paragraf 20-spørgsmål ministeren til at stramme op på forskellige ordninger.

På Vorbasse Skole har de flekstid i udbygningen, og det vil Ahrendtsen have stoppet:

"Hvad vil ministeren foretage sig over for skoler, der indfører flekstid, så ældre elever kan møde, når det passer dem, og gå hjem senere end andre, og mener ministeren ikke, at en af folkeskolens opgaver er at lære eleverne at møde til tiden?", spørger Alex Ahrendsen. Han begrunder spørgsmålet med, at ordningen belønner de dovne, og at skolen tilpasser sig eleverne og ikke omvendt, derfor vil han have at:

"ministeren indskærper over for skolerne, at eleverne har pligt til at have ens mødetid."

Giver flere timer

På Vorbasse Skole får spørgsmålet ikke skoleleder Jan Lagoni Jacobsen til at ryste på hånden.

"Vi har arbejdet med læringsstile i mange år, og i den forbindelse har vi fundet ud af, at der er masser af faktorer, der er afgørende for, hvor meget børnene lærer. Og der er forskel på, hvornår børnene lærer mest - det har vi forsøgt at tage hensyn til", siger Jan Lagoni Jacobsen til folkeskolen.dk.

Flekstiden indebærer blandt andet, at eleverne kan vælge, om de vil have dansk fra morgenstunden eller om eftermiddagen - alle elever får det samme antal timer. En afledt effekt af ordningen, der gælder 6.-7. klasse og 8.-9. klasse er, at der er langt færre konflikter, fordi eleverne får større kendskab til hinanden. En anden effekt er, at mange elever får flere timer, end de ellers ville have fået, fordi de bruger eftermiddagstimerne til lektiehjælp. Jan Lagoni Jacobsen synes, det er en interessant debat, og de holder fast ved flekstiden i Vorbasse.

Kan ødelægge kommunernes økonomi

En anden sag, der er faldet Alex Ahrendsen for brystet, er en ombudsmandsbeslutning om bogudlevering:

"Vil ministeren ændre loven, så folkeskoler fremover har mulighed for at tilbageholde skolebøger som en sanktionsmulighed over for elever, der ikke afleverer skolebøger tilbage fra året før?", spørger Ahrendsen. Spørgsmålet begrundes med at ombudsmanden har underkendt Egholmskolen i Vallensbæk Kommunes ordning med ikke at udlevere nye bøger til elever, der ikke har afleveret bøger fra året før. Ahrendsen er bange for, at det kan ødelægge skolernes og kommunernes økonomi, hvis skolerne ikke får mulighed for at stoppe bogudlevering:

"Men skolerne skal selvfølgelig have mulighed for at sanktionere elever, på samme måde som bibliotekerne kan sanktionere lånere, der ikke afleverer bøger. Sagen i Vallensbæk Kommune viser, at elever i folkeskolen ikke risikerer nogen sanktioner, hvis de ikke afleverer skolebøger tilbage. Hvis dette breder sig til andre skoler, vil det slå bunden ud af skolernes økonomi og dermed også kommunernes, som har ansvaret for driften. Det er selvfølgelig uholdbart", skriver han i sin begrundelse.