Er lærerne i stand til at forholde sig tilstrækkelig kritisk til gratis undervisningsmateriale fra afsendere med tydelige interesser?

Det spørgsmål byder sig på, efter et gratis undervisningsmateriale fra Danmarks Fiskeriforening og EUC Nordvest i en anmeldelse i dag på Folkeskolen anklages for at "være ren greenwashing". 

Ja, det kan vi godt, lyder det fra formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson. Hun fortæller, at man som madkundskabslærer ofte støder på materialer udviklet af foreninger eller virksomheder. 

Her skal man selvfølgelig vurdere dem kritisk, men det er madkundskabslærerne også uddannet til, siger hun.

”Har man linjefag i madkundskab, er man opmærksom på at være kildekritisk og er i stand til at bruge det materiale, man får i hænderne, på en hensigtsmæssig måde. Det støder man på under uddannelsen, så det er jeg ikke nervøs for”.

Men mange er ikke uddannet til faget

Læremidler

Materiale anklages for at være "ren greenwashing": Bør lærere holde sig fra læremidler fra afsendere med en agenda?

Til gengæld er det en udfordring for de lærere, der underviser i faget uden at være uddannet til det.

"Dér, hvor vi kan have en akilleshæl, er, at en del ikke er uddannet faglærere. For dem kan det måske være sværere at re-didaktisere og bruge materialet på en god måde", siger hun.

Netop madkundskab er et fag, som ofte varetages af en lærer, der ikke har læst faget på læreruddannelsen.

Ifølge tal fra Børne- og Uddannelsesministeriet var 29 procent af madkundskabstimerne sidste år planlagt til at blive varetaget af en lærer, der ikke var uddannet til at undervise i faget. Kun kristendomskundskab, billedkunst og natur/teknik havde færre planlagte timer med en faguddannet lærer.

Men overordnet oplever hun, at langt størstedelen af materialerne er af fin kvalitet. 

“De organisationer og foreninger, der i dag udgiver undervisningsmaterialer, har generelt set gjort sig umage for at didaktisere deres materialer og undgå, at der er egentlige referencer til det, de repræsenterer. Vi bliver som forening også regelmæssigt konsulteret eller for eksempel inviteret med i følgegrupper og lignende. Og den indflydelse tager vi gerne på os, uanset om det er sukker, mejeriprodukter, brødproducenter eller grøntsagsavlere, der inviterer“, siger Lone Carlson.

Skal vælge mellem nye bøger og råvarer

Lone Carlson påpeger, at der også udgives gode materialer på forlag, hvor der ikke er nogen politiske bagtanker. Men de materialer koster penge, og derfor må lærerne sommetider tage en beslutning:

”Råvarer er også en del af vores læremidler, og derfor er lærerne nogle gange nødt til at vælge imellem, om de også vil købe for eksempel et bogsystem hjem, eller om de penge i stedet skal bruges på råvarer”.

Men hun fortæller, at hun for eksempel ville være ekstra opmærksom, hvis hun modtog et materiale fra en forening eller organisation med, hvad hun oplevede som et ensidigt fokus. 

I den forbindelse mener hun, at det vil være relevant at trække et forløb ind fra en opponent. Et eksempel kunne være Danmarks Veganske Forening kontra Danmarks Jægerforbund, siger hun.

“Når jeg underviser, vil jeg ikke kun formidle én sandhed. Jeg vil formidle mange forskellige sandheder. Vi bør som undervisere indtage et bredt, positivt sundhedsperspektiv“, siger hun.