Læremidler
Madkundskabslærerne vælger ofte mellem at bruge penge på materialer fra forlag eller råvarer til undervisningen, fortæller Lone Carlson.
Collage af Villads Kirk Thomsen
Lærer: Vi kan godt gennemskue materialerne – i de fag, vi er uddannet til
Madkundskabslærerne er nogle af dem, der oftest støder på materialer fra foreninger og virksomheder, og det kan de fleste godt håndtere, lyder det fra deres formand. Men det er svært for de mange, der ikke er uddannet til at undervise i faget.
Er lærerne i stand til at forholde sig tilstrækkelig kritisk
til gratis undervisningsmateriale fra afsendere med tydelige interesser?
Det spørgsmål byder sig på, efter et gratis undervisningsmateriale fra Danmarks Fiskeriforening og EUC Nordvest i en anmeldelse i dag på Folkeskolen anklages for at "være ren greenwashing".
Ja, det kan vi godt, lyder det fra formand for
Foreningen for Madkundskab Lone Carlson. Hun fortæller, at man som
madkundskabslærer ofte støder på materialer udviklet af foreninger eller
virksomheder.
Her skal man selvfølgelig vurdere dem kritisk, men det er
madkundskabslærerne også uddannet til, siger hun.
”Har man linjefag i madkundskab, er man opmærksom på at være
kildekritisk og er i stand til at bruge det materiale, man får i hænderne, på
en hensigtsmæssig måde. Det støder man på under uddannelsen, så det er jeg ikke
nervøs for”.
Men mange er ikke uddannet til faget
Til gengæld er det en udfordring for de lærere, der
underviser i faget uden at være uddannet til det.
"Dér, hvor vi kan have en akilleshæl, er, at en del
ikke er uddannet faglærere. For dem kan det måske være sværere at
re-didaktisere og bruge materialet på en god måde", siger hun.
Netop madkundskab er et fag, som ofte varetages af en lærer,
der ikke har læst faget på læreruddannelsen.
Ifølge tal fra Børne- og Uddannelsesministeriet var 29 procent
af madkundskabstimerne sidste år planlagt til at blive varetaget af en lærer,
der ikke var uddannet til at undervise i faget. Kun kristendomskundskab,
billedkunst og natur/teknik havde færre planlagte timer med en faguddannet
lærer.
Men overordnet oplever hun, at langt størstedelen af
materialerne er af fin kvalitet.
“De organisationer og foreninger, der i dag udgiver
undervisningsmaterialer, har generelt set gjort sig umage for at didaktisere
deres materialer og undgå, at der er egentlige referencer til det, de
repræsenterer. Vi bliver som forening også regelmæssigt konsulteret eller for
eksempel inviteret med i følgegrupper og lignende. Og den indflydelse tager vi
gerne på os, uanset om det er sukker, mejeriprodukter, brødproducenter eller
grøntsagsavlere, der inviterer“, siger Lone Carlson.
Skal vælge mellem nye bøger og råvarer
Lone Carlson påpeger, at der også udgives gode materialer på
forlag, hvor der ikke er nogen politiske bagtanker. Men de materialer koster
penge, og derfor må lærerne sommetider tage en beslutning:
”Råvarer er også en del af vores læremidler, og derfor er
lærerne nogle gange nødt til at vælge imellem, om de også vil købe for eksempel
et bogsystem hjem, eller om de penge i stedet skal bruges på råvarer”.
Men hun fortæller, at hun for eksempel ville være ekstra
opmærksom, hvis hun modtog et materiale fra en forening eller organisation med,
hvad hun oplevede som et ensidigt fokus.
I den forbindelse mener hun, at det vil være relevant at
trække et forløb ind fra en opponent. Et eksempel kunne være Danmarks Veganske
Forening kontra Danmarks Jægerforbund, siger hun.
“Når jeg underviser, vil jeg ikke kun formidle én sandhed.
Jeg vil formidle mange forskellige sandheder. Vi bør som undervisere indtage et
bredt, positivt sundhedsperspektiv“, siger hun.