Det er slut med de omfattende og bureaukratiske kvalitetsrapporter, som kommunerne hidtil har været forpligtet til at udarbejde hvert andet år for at holde øje med niveauet på skolerne.
Fra næste skoleår skal kvalitetsrapporterne simpelthen erstattes af en årlig skoleudviklingssamtale mellem den enkelte skoleleder og kommunalbestyrelsen eller skoleforvaltningen.
Det er et led i den brede aftale fra efteråret, hvor parterne i samarbejdsforummet ’Sammen om Skolen’ bl.a. også blev enige om et nyt nationalt testsystem i folkeskolen.
Dermed bliver det kommunale tilsyn med skolerne i højere grad en dialog, som samtidig skal være mere fremadrettet i stedet for at kigge bagud. Hidtil har kvalitetsrapporten skullet beskrive skolevæsnets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokale mål ud fra en lang række forskellige parametre - lige som fx også skolernes afkortning af skoleugens længde har været et fast punkt i rapporterne.
I et udkast til ny lov, der skal fremsættes i Folketinget i april, sætter Børne- og Undervisningsministeriet nu flere ord på, hvordan man konkret forestiller sig, at kommunerne fremover skal kunne følge med i, hvad der foregår i de lokale folkeskoler.
Ministeriet lægger op til, at det er den enkelte skoleleder, der i første omgang skal beskrive de temaer, som samtalen med kommunen skal fokusere på. Desuden fremgår det, at ”en skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder”.
"En rigtig god idé"
Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, er begejstret for den nye ordning.
”I og med at det er et af vores 40 forslag til forbedringer af folkeskolen, så synes jeg, at det er en rigtig god idé. En kvalitetsrapport er jo altid noget, vi ser baglæns med. En udviklingssamtale er én, hvor vi siger, hvor er det, vi vil hen. I virkeligheden er det her med fokus på at udvikle folkeskolen i stedet for at se bagud”, siger Claus Hjortdal.
Han hæfter sig ikke mindst ved, at det er skolerne, der har ”serveretten” over for kommunerne i forhold til, hvilke temaer man ønsker at drøfte på udviklingssamtalerne.
”Det er skolen, der har serveretten til fx at sige, at på vores skole har vi i øjeblikket nogle særlige udfordringer omkring fravær, dårlige dansk-resultater eller alt muligt mellem himmel og jord. Det vælger vi selv. Og så er der også i tænkningen lagt op til, at kommunerne sidder lidt på hænderne og ikke initierer en masse projekter. Man skal holde lidt på hestene og fokusere på, hvad det er skolerne har brug for”, lyder det fra Skolelederforeningens formand.
Men de kommende skoleudviklingssamtaler bliver ikke bare løs snak. Claus Hjortdal understreger, at samtalerne også kommer til at bygge på data.
”De tal, vi får, er nogen, der genereres via systemet. Og data er jo mange ting, det er ikke bare tal fra de nationale test. Det kan fx også handle om trivsel eller forældretilfredshed”, siger han.
Fokus på det lokale
Også kommunernes landsforening KL glæder sig over, at de nye udviklingssamtaler skal afløse kvalitetsrapporterne, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg:
”KL har længe ønsket, at man nytænker kvalitetsrapporterne. De nye udviklingssamtaler vil betyde, at det nu bliver en dialog mellem skolen og kommunen, som er styrende for, hvad der lokalt er god kvalitet, og hvordan kvaliteten skal følges”, siger han – og tilføjer:
”Det giver mulighed for at inddrage både ledelsens, medarbejdernes, skolebestyrelsens og elevernes perspektiver, og fokus vil være på, hvad der lokalt giver mening frem for bestemte parametre og bestemte intervaller fastlagt fra Christiansborg. Det er rigtig godt,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Ud over de lokale skoleudviklingssamtaler indebærer ændringen af tilsynet også, at ministeriet én gang om året vil udarbejde en såkaldt ”udviklingsliste” over skoler med ”bekymrende kvalitet”. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen – en udviklingsplan som også kan indgå i de kommende skoleudviklingssamtaler.
Kriterier fastlægges nu
Udtagelsen til listen vil ifølge ministeriets lovudkast ske ”på baggrund af objektive indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten”. Listen forventes at omfatte op til 10 procent af landets skoler – herunder også de skoler, der allerede er udtaget til tilsyn hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Ifølge skoleledernes formand, Claus Hjortdal, sidder parterne i ’Sammen om Skolen’ netop nu og arbejder med at finde ud af, hvilke kriterier der skal bruges for at udtage skoler til udviklingslisten.
”Vi sidder lige nu og kigger på, om vi kan lave en mild form for hjælp og støtte og opmærksomhed på skoler, som måske bevæger sig i en forkert retning, inden vi kommer til kvalitetstilsynet – som vi gerne skulle undgå, at ret mange skoler kommer ind i. Men hvis det bliver 10 procent af skolerne, rækker vi ret langt op i midtergruppen – så det kan godt være, at det måske skal hedde fem-seks-syv procent i stedet for 10 procent”, siger Claus Hjortdal.
Hvis en skole placeres på udviklingslisten flere år i træk risikerer den at blive udtaget til kvalitetstilsynet, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og omfatter skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Den del af tilsynet med folkeskolerne fortsætter nemlig som hidtil. Desuden fastholdes også ministerens mulighed for i sidste ende at skride ind med lukning af en folkeskole, hvis det ikke lykkes at forbedre kvaliteten.
