Skal undervisningen i kristendomskundskab i højere grad være evidensbaseret?
Religionslærernes formand fraråder at bruge det alternative faghæfte
Forfatterne bag et nyt og alternativt faghæfte til religionsfaget overser, at folkeskolen ikke er en del af uddannelsessystemet, lyder det fra religionslærernes formand. Han fraråder lærere at bruge faghæftet i undervisningen.
Religion - det alternativefaghæfte
Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativtil det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab ifolkeskolen, lød det fra forfatterne Pia Rose Böwadt og Jes HeiseRasmussen i forbindelse med udgivelsen.
Intentionen er at vise, "hvordan et religionsfag i skolen kantage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, der - påtrods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget fagetgennem alle årene".
"I det alternative faghæfte baserer vi i stedet faget på enreligionsvidenskabelig, filosofisk og idéhistorisk tilgang. Viviser, hvilke religionskompetencer vi mener, er nødvendige forelever i det 21. århundrede for at styrke deres kulturelle ogdemokratiske dannelse. Det alternative faghæfte lægger vægt på, ateleverne skal kunne afkode religion, og ikke mindst forholdetmellem politik og religion, i en globaliseret verden, der på en ogsamme tid er præget af sekularisering og afsekularisering. Enverden, der er præget af diversitet, men desværre også af enstigende polarisering, hvilket ikke mindst udgør en trussel fordemokratiet", lød det fra forfatterne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen for at vise, hvordan religionsfaget i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans.
Samtidig understregede forfatterne bag det alternative faghæftem, lektorerne Pia Rose Böwadt og Jes Heise Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole, også, at faghæftet var et oplæg til diskussion.
Og den kaster formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, sig nu ud i. Han fraråder nemlig lærere i folkeskolen at bruge det alternative faghæfte i kristendomskundskabsundervisningen.
"Ja, det gør jeg. Man skal holde sig til ministeriets", siger han. Efter læsning af det alternative faghæfte siger John Rydahl, at han sidder tilbage med et indtryk af, at de to lektorer ikke har et "tilstrækkeligt blik for, hvad skolen er for en institution".
"Nemlig at skolen er en opdragelsesanstalt, før den er en uddannelsesinstitution. Folkeskolen er ikke en del af uddannelsessystemet, men en grunduddannelse - eller skoling - i at være dansker. Jeg mener ikke, at de i tilstrækkelig grad har blik for, at skolen er en dannelsesinstitution", siger John Rydahl.
Ved at bryde med den teologiske dominans vil de to lektorer bag det alternative faghæfte i stedet basere faget på en religionsvidenskabelig, filosofisk og idéhistorisk tilgang.
Lektorer bag nyt faghæfte: Livsfilosofi fylder for meget i religion
Men det er ikke vejen frem, mener formanden for Religionslærerforeningen. "Vi har jo haft en lang faglig diskussion om, hvad retning faget bevæger sig i, og det har undervejs været nogle meget skingre indlæg, der har stået på det synspunkt - som også er i faghæftet her - at det, der skal undervises i, skal være evidensbaseret. Altså forskningsbaseret. Men det har aldrig været intentionen, at skolens undervisning skal være forskningsbaseret", siger John Rydahl.
I den rigtige retning
Han peger på, at konfrontationen i særlig grad står i, om "børn skal lære noget af stoffet, eller om de bare skal lære noget om stoffet".
"Skal det være en klinisk videnskabelig tilgang til stoffet - eller er stoffet i skolen, fordi det skal være med til at danne børnene i en bestemt retning?", spørger John Rydahl - og leverer selv svaret: "Det er jo det sidste, der er tilfældet for skolen. Her er det, at nogle religionsvidenskabsfolk mener, at det må stoffet ikke. Men det er jo fordi, de i høj grad tænker skolen som en del af uddannelsessystemet, og derfor bliver de ved med at plædere for det. Men grundskolen er ikke en del af uddannelsessystemet, og hvis disse synspunkter skulle gøre sig gældende, vil det kræve, at skolen laves om", siger John Rydahl.
Han peger dog også på, at faghæftet også viser, at der er bevægelse blandt "den nye generation" af religionsvidenskabsfolk.
"Nu har de lært at sige, at religionsundervisningen også skal bidrage til den demokratiske og politiske dannelse, som i høj grad relaterer sig til formålsparagraffens stk. 3 - og det er jo fint. Det er en bevægelse i den rigtige retning. Men dér, hvor de slet ikke har fat, er i stk. 1, hvor der jo står, at skolen skal bidrage til elevernes alsidige udvikling - altså, det, der sker i skolen, skal påvirke elevernes personlighed, herunder den åndelige og etiske udvikling", siger John Rydahl - og tilføjer:
Til kamp mod religiøse analfabeter - folkeskolen har brug for et nyt religionsfag
"Og så længe, der står sådan i formålsparagraffen, så kan man ikke lave sådan en udvendig undervisning, som jeg vil kalde det, der står i det faghæfte. Enten er det et bevidst fravalg af en bestemt læsning af skoleloven, eller også er det manglende indsigt", siger John Rydahl.
