Han er ikke én af dem, der klæder sig ud og sminker sig, når der er Pride i København.

Godt nok var han i tidernes morgen - i 70'erne - medlem af det, der dengang hed Bøssernes Befrielsesfront, men siden er han blevet "normaliseret", som han kalder det.

"Jeg har været gift i snart 41 år med min mand. Jeg er sådan set vældig borgerlig", konstaterer lektor i kristendomskundskab og religion på UC Syd i Haderslev, Hans Krab Koed.

Han var i mange år censorformand på læreruddannelsen og er stadig censorformand for religionsvidenskab på universiteterne i København, Aarhus og Odense. Men han lægger heller ikke skjul på sin seksualitet, og selv i en tid med identitetspolitik og hektisk kønsdebat er hans synspunkter om folkeskolens undervisning - ikke mindst i kristendomskundskab - lige så opsigtsvækkende, som hans private liv måtte være normalt og borgerligt. Homofobi styrkes

Hans Krab Koed mener nemlig, det er på høje tid, at der sadles om i folkeskolens kristendomskundskabsfag.

For så længe kristendomsundervisningen i folkeskolen ikke forholder sig til andet end "det heteronorme familieliv", er undervisningen faktisk med til at fremme homofobi, mener han.

"Ikke fordi man vil - men på grund af uvidenhed. Det kan jo ikke nytte, at religionslæreren udelukkende præsenterer et traditionelt heteroseksuelt billede af religionerne. Nogle vil så sige, at det er en påstand, at homofobien styrkes - men det er i hvert fald en kendsgerning, at religionsundervisningen kun forholder sig til heteronormt samliv, for sådan har vi jo læst Bibelen, både det gamle og det nye testamente - og Koranen", siger han. Nogle vil måske mene, at det er en hård påstand at sige, at religionsundervisningen ligefrem er med til at styrke homofobi? "Ja - men det skal det være. Homofobi er ikke et pænt ord, men det er ikke nok bare at være passivt positiv. Vi er nødt til at se på, at vi i så lang tid har haft en fortælling om det normale heteroseksuelle, at det har fyldt det hele. Vi har jo sagtens råd til at give plads til mangfoldigheden. Vi taber ikke noget ved det, vi behøver ikke at være bange. På samme måde som når nogle hidser sig op over et regnbueflag til en fodboldkamp på de sociale medier. Hvis man nu vokser op med en anden bevidsthed - ikke kun i kristendomsfaget, men i alle fag - om mangfoldighed, også på det seksuelle område, så ville man nok bare have trukket på skulderen og tænkt, at det er da meget pænt, det flag", siger Hans Krab Koed.

DLF: Gør ligestilling og seksualitet til en obligatorisk del af læreruddannelsen

Han mener, at der er mange muligheder for at øge mangfoldigheden i fortællingerne til eleverne i folkeskolen.

"Et helt andet billede på nethinden"

Da han og hans mand blev velsignet i kirken i Kolding i forbindelse med deres sølvbryllup, havde Hans Krab Koed på forhånd hvisket præsten i øret, at hun passende kunne tage udgangspunkt i den bibelske fortælling om David og Jonathan, der udvikler et meget nært venskabsforhold. Ifølge fortællingen dør Jonathan i krig, og David sørger over ham: "Jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders", lød det ifølge fortællingen.

"De fleste har ikke hørt om den fortælling. Og sådan en fortælling om et venskabsforhold, som også kan være et kærlighedsforhold, er jo et helt andet billede at få ind på nethinden. Og sådan er der perifere fortællinger, som man kan tage fat i. Og jeg tænker, at det gælder om at finde alle mulige eksempler frem og arbejde med dem. Biblen er jo skrevet på hebræisk og græsk, og det kræver ret store filologiske studier at finde ud af, om der er nogle steder, der kan oversættes på andre måder. Mine synspunkter gælder selvfølgelig i princippet i alle fag i folkeskolen - men nu er det mit ansvar at være opmærksom på det i forbindelse med religionsundervisningen", siger Hans Krab Koed.

Han understreger, at identitetspolitikken ikke skal gå ud på at fremture med sin egen identitet. Men at man får plads til hinanden og respekterer hinanden. "Vi skal ikke gøre Gud til kvinde eller bøsse" "Det er selvfølgelig først og fremmest majoriteten, der bliver nødt til at være lidt large. Men minoriteterne skal også forstå, at de har behov for majoriteten. Det heteronorme parfohold er jo også alle tiders. Vi skal ikke have ødelagt mangfoldigheden, vi skal ikke bekæmpe hinanden". Han sammenligner tiden i dag med tiden i 70erne, da kvindelige teologer begyndte at fokusere på, at der også findes kvinder i Bibelen - synspunkter som også den unge Hans Krab Koed dengang udviste en vis nedladenhed over for.

"Sådan var tonen jo bare. Det har heldigvis ændret sig - takket være spydspidskvinder. Personligt er jeg ikke ude i, at vi skal gøre Gud til kvinde eller bøsse. Det vil bare være et tilbageskridt. Men vi skal åbne endnu mere op for mangfoldigheden", siger han. Din opfordring retter sig jo også mod en majoritet af lærere, der er heteroseksuelle. Kan man forvente, at de tager det her til sig?

"Ja, det tror jeg. Jeg har undervist på læreruddannelsen i over 30 år, og jeg ved jo, at langt de fleste er fornuftige, positive, begavede mennesker, som er meget modtagelige over for argumenter og ny viden. Så det er jeg slet ikke bekymret for. Bare det sker på en ordentlig måde - og de får noget ordentligt materiale".

Religionslektoren erkender, at udfordringen med at øge mangfoldigheden i undervisningen kan være svær for de kristendomskundskabslærere, der ikke har linjefagsuddannelsen.

"Så er man nok temmelig lost. Hvis man har linjefagsuddannelsen, så har man nogle redskaber til at holde sig orienteret og følge med i en debat, men det kræver jo, at vi på læreruddannelsen italesætter det og skriver om det. Det skal ned på tryk, så vi har nogle bøger og kilder, der kan være med til at bestyrke det", siger Hans Krab Koed.

LGBTQ-elevers trivsel: Lovgivningen er på plads, der er brug for en kulturændring 

Af samme årsag har han i forbindelse med planerne om at revidere læreruddannelsen kontaktet Institut for Menneskerettigheder. Det har nu medført et nyt samarbejde for at få udviklet nye moduler om menneskerettigheder med fokus på normkritik, køn og seksualitet.

"Så kan vi få klædt vores studerende ordentligt på til også at kunne deltage i debatten, så det ikke hele tiden bliver enten eller. Den diskussion er jo ikke særlig behagelig for tiden", siger han.

Og skulle det ende med, at en revision af læreruddannelsen ikke kommer til at omfatte de nye moduler, er arbejdet ikke gjort forgæves, understreger han - for temaet er stadig relevant.

I det hele taget bør også underviserne på læreruddannelsen forsøge at få omsat og implementeret den nyeste forskning i deres undervisning, påpeger han.

"Så kommer der jo nye generationer af undervisere ude på lærerværelserne med ny viden, vinkler og idéer. Det er en spændende fremtid, vi har foran os, synes jeg".