Fem gange om året dumper tidsskriftet Religionslæreren ind ad brevsprækken hos Religionslærerforeningens medlemmer, og foreningens mangeårige formand John Rydahl har lagt mærke til en ændring i tilbagemeldingerne.
Indholdet kan inddeles i tre hovedkategorier. Der er konkrete undervisningsforløb, der er indlæg med fagpolitisk indhold, og der er teoretiske artikler.
"Vi får meget ofte positiv feedback på undervisningsforløbene, indimellem bemærkninger på de politiske indlæg, og hører meget sjældent fra folk angående de teoretiske artikler. Og det er blevet forstærket de seneste år", siger John Rydahl.
Dermed nikker formanden for Religionslærerforeningen genkendende til den tendens, der tegner sig i Folkeskolens nye undersøgelse om de i alt 27 faglige foreninger, der findes for faglærere og særlige stillingsbetegnelser i grundskolen.
Undersøgelsen viser, at 36 procent af de adspurgte lærere er medlem af en faglig forening, og langt størstedelen angiver som begrundelse, at det er for at holde sig opdaterede på deres fag. Kun 12 procent svarer, at det er for at styrke fagets politiske interessevaretagelse.
23 procent af lærerne har meldt sig ud af en faglig forening, og her lyder den mest angivne årsag, at de nu finder inspiration til deres fag andre steder - skarpt forfulgt af et ønske om at spare kontingentkronerne.
Og John Rydahl er helt klar over udfordringen:
"Det flyder jo med gratis undervisningsforløb på internettet generelt og Facebook i særdeleshed. Det har vi svært ved at konkurrere med", siger han.
Gør det noget ved, hvordan I agerer som faglig forening?
"Vi drøfter det jævnligt. Men vi har ikke rigtig fundet løsningen".
Ikke kritisk - endnu
Medlemstidsskriftet i Religionslærerforeningen trykkes i stadigt færre eksemplarer, og ifølge John Rydahl begyndte sivningen allerede i 1970'erne.
Han mener, det hænger sammen med en anden konklusion fra Folkeskolens undersøgelse: Nemlig at 34 procent af lærerne nu aldrig har været medlem af en faglig forening. Tidligere var det mere normalt, at man meldte sig ind allerede under lærerstudiet, fortæller John Rydahl.
”Der er en klar og meget langvarig tendens til, at de unge i stadigt lavere grad melder sig ind. Vi har i mange år haft et tilbud til lærerstuderende om at kunne blive medlem på favorable vilkår. Allerede i løbet af 00’erne kunne vi se, at færre og færre benyttede det”, siger han.
John Rydahl mener, at de faglige foreninger er ramt af samme udvikling som de klassiske fagforeninger, der også oplever vigende medlemstal.
”Det er som i alle andre fagforeninger – medlemmerne siver stille og roligt. Vi mangler guldægget, der kan vende udviklingen”.
Er medlemstallet kritisk?
”Det er ikke kritisk endnu, men der er heller ikke noget at juble over. Det går stille og roligt ned ad bakke, men faldet er egentlig rimelig beskedent fra år til år”.
Religionernes Dag er et hit
I Folkeskolens undersøgelse svarer 32 procent af dem, der er medlem af en faglig forening, at de er det for at få kursustilbud.
Religionslærerforeningen oplevede et stort boost i tilmeldingerne til foreningens kurser, da kristendomskundskab blev prøvefag i 2007, men siden er det gået ned ad bakke.
Foreningen har i flere år lavet kurser i samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU), men også de begynder at opleve for få tilmeldinger, til at kurserne kan udbydes.
"Det virker som om, at skolelederne prioriterer pengene til kurser andetsteds end i de små fag", siger John Rydahl.
At sulten på at holde sig opdateret på sit fag stadig er intakt, mener Religionslærerformanden, at det årlige arrangement Religionernes Dag vidner om.
Det har foreningen lavet siden 2004 i samarbejde med universiteterne, og det er fortsat et tilløbsstykke.
"Der har vi ramt plet med noget, der har været en stabil succes i 20 år. Og det interessante er, at det er et arrangement, der handler om at blive fyldt på. Hvis vi skulle have lykkes med noget lignende for 30-35 år siden, så skulle det nok have været et format, hvor folk mødtes og diskuterede. Nu handler det i langt højere grad om at få fyldt faglig viden på", siger John Rydahl.
Intet politisk fokus på indholdet
Kristendomskundskab er et fag, der fra tid til anden tiltrækker sig en del politisk opmærksomhed.
Ifølge John Rydahl handler det dog mest om, om faget skal eksistere eller ej.
"Det er der for nogle stor symbolpolitisk kapital i, at det skal - og det er vi glade for - men når det kommer til udviklingen af indholdet, kan vi godt mærke, at interessen viger til fordel for andre fag", siger han.
Den seneste markante skillelinje er indførelsen af afgangsprøven i 2007, påpeger John Rydahl, og man skal tilbage til 1993 for at finde den seneste større indholdsrevision. Det kan gøre det svært for foreningen af profilere sig på sine politiske resultater, lyder det fra formanden.
Men det er bestemt ikke, fordi mærkesagerne ikke eksisterer. Adspurgt hvad han gerne så politikerne tage fat på, lyder svaret prompte fra John Rydahl:
“Vi vil gerne have ændret fagets navn til religion. Vi er af den
opfattelse, at det er signalforvirrende, at navnet er kristendomskundskab, når
indholdet i virkeligheden er livsfilosofi og etik, og lærerne tillige er forpligtede på
også at inddrage andre religioner i undervisningen. Og når det ikke
længere er et forkyndende fag, vil vi gerne af med
fritagelsesparagraffen", siger han og tilføjer:
”Desuden tænker vi, at der er en diskrepans mellem politikernes
skåltaler om fagets dannelsesaspekt og antallet af lektioner, vi har til
rådighed”.
I en tid med fokus på at fjerne timer og prøver i folkeskolen er John Rydahl med på, at sidstnævnte mærkesag har lange udsigter.
”Men hvis vi i første omgang kan nedbringe andelen af skoler,
der ligger under det vejledende timetal, ville det være en god start. Sidst vi undersøgte
det, var det omkring halvdelen”, siger han.
Hverken den nedadgående medlemskurve eller den manglende politiske lydhørhed har dog lagt en dæmper på kampgejsten, insisterer John Rydahl på.
Hvor andre faglige foreninger oplever, at det bliver sværere at rekruttere folk til bestyrelsesarbejde, kommer der altid en sporvogn og en ildsjæl til i Religionslærerforeningen.
"At folk ikke lytter, når man fortæller dem, at der er et
problem, gør ikke problemet mindre. Og det skal jo løses. Jeg håber, at den politiske opmærksomhed
på faget, og ikke mindst lysten til at udvikle indholdet, får nyt liv igen”, siger John Rydahl.
