I 2019 nedsatte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) en ministeriel rådgivningsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan faget kristendomskundskab kan "revitaliseres".

Inden gruppen nåede at gå i gang med arbejdet, blev der dog udskrevet folketingsvalg, og da den nye minister - Pernille Rosenkrantz-Theil (S) - endelig tog kontakt til gruppens medlemmer, var det med beskeden, at gruppen var nedlagt.

Med en bevilling fra SamFonden i ryggen valgte rådgivningsgruppen imidlertid alligevel at gennemføre projektet med det oprindelige kommissorium og syv ud af ni af de oprindeligt udpegede medlemmer.

Skrottet af ministeren: Nu genopstår rådgivningsgruppe

Og i dag offentliggjorde rådgivningsgruppen så sin rapport med fem anbefalinger til, hvordan faget kan få en vitaminindsprøjtning.

Det skete på invitation fra Venstre og SF i Proviantsalen på Christiansborg.

Det oprindelige kommissorium for gruppens arbejde handlede blandt andet om, hvordan faget kan bidrage til at løse nogle af de trivselsproblemer, børn og unge kæmper med - og som bestemt ikke har fået mindre fokus fra 2019 til i dag.

"Det kalder på en åndelig og eksistentiel dannelse, der blandt andet formidles i religionsfaget", lød det fra arbejdsgruppens formand, leder af Marie Mørks Skole Henrik Christensen, ved præsentationen af anbefalingerne.

Livsfilosofi og den religiøse dimension i tilværelsen blev gjort til en del af faget med skoleloven i 1993, og her blev ikke-kristne religioner og livsopfattelser også en del af faget, påpegede Henrik Christensen.

Rådgivere i faget kristendomskundskab på herrens mark

"Bortset fra indførelsen af en afgangsprøve i 2007 har de formelle ændringer i faget siden da været ganske beskedne. Det har debatten om de centrale begreber i de faglige miljøer til gengæld ikke", sagde han og henviste til, at der undervejs i gruppens arbejde blev udgivet et meget omtalt alternativt faghæfte som en direkte reaktion på, at livsfilosofi i nogles øjne er kommet til at fylde for meget i kristendomskundskabsundervisningen:

"I arbejdsgruppen har vi snarere været af den opfattelse, at den stort set fraværende fagdidaktiske forskning i Danmark har været den mest afgørende faktor for den manglende udvikling og implementering af de to begreber i skolens undervisning".

Gruppens anbefalinger har ikke til formål at være færdige svar på de udfordringer, der opridses i kommissoriet, understregede han.

"Vi håber, de vil blive diskuteret i de faglige miljøer lige fra folkeskole over læreruddannelse til universiteter", lød det fra Henrik Christensen.

Rammerne sætter begrænsninger

Tidligere fagkonsulent i undervisningsministeriet og nuværende formand for Det Pædagogiske Selskab Asger Hermansen var inviteret til at give sit besyv med om arbejdsgruppens anbefalinger.

Han hæftede sig ved, at man i arbejdsgruppens rapport ikke har taget stilling til, om kristendomskundskab fortsat er det rigtige navn for faget.

Desuden påpegede han, at faget er underlagt en række rammemæssige vilkår - for eksempel en fritagelsesparagraf, et års undervisningspause på grund af konfirmationsforberedelse og et lavt ugentligt timetal - der har stor betydning for, hvordan undervisningen udfoldes.

Asger Hermansen kaldte det desuden "en slet skjult hemmelighed at faget i mange år har været kit i fagfordelingen". Heller ikke dét forholder rapporten sig til.

"Men når man læser kommissoriet, kan man godt se, at der har været visse begrænsninger", pointerede han.

Den tidligere fagkonsulent pegede særligt på potentialerne i at gøre fagets styrker klart over for elever og forældre.

"Mange ser det som et politisk fag. En anakronisme. Måske endda som et indoktrinerende fag. Her er fagets navn måske ikke den store hjælp", sagde han.

Asger Hermansen erklærede sig enig i, at det er vigtigt at drøfte - og forske i - hvad begreberne åndelig udvikling og den religiøse dimension betyder i en undervisningskontekst.

Riisager nedsætter ekspertgruppe for at styrke kristendomskundskab

Desuden pegede han på, at faget kan lære noget af de praktisk-musiske fag.

"Ligger der et potentiale i at bruge kroppen og æstetiske læreprocesser til erkendelser?Hvordan kundskabsområderne ikke bare bliver noget, de lærer om, men noget de lærer af - og dermed bliver til dannelse - det, tænker jeg, er væsentligt".

Agger Hermansen pegede desuden på tværfaglige samarbejder - mest oplagt med dansk og de andre kulturfag, men også de naturvidenskabelige fag og timeløse fag som seksualundervisning og teknologiforståelse - som en måde at revitalisere faget.

Hvad angår fagets potentialer i forhold til at afhjælpe trivselskrisen blandt børn og unge, rejste Asger Hermansen til gengæld et advarselsflag.

"Jeg er meget enig i, at faget har noget at byde på i den forbindelse. Under forudsætning af at vi husker, at skolen er en dannelses- og ikke en behandlingsinstitution", sagde han.

Børn mangler sprog for det åndelige

Netop behandlingssystemet var ved præsentationen af anbefalingerne repræsenteret ved psykolog og ph.d. ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet Dorte Toudal Viftrup.

Hun introducerede i sine kommentarer begreberne horisontal og vertikal åndelig udvikling og pointerede, at man oftest fokuserer på det horisontale, når det kommer til børn.

"Det handler om, at de skal blive til sig selv som menneske i relation til andre mennesker, til samfundet og verden", sagde hun og tilføjede, at man i behandlingssystemet også er begyndt at fokusere på den vertikale dimension af børns åndelige udvikling.

"Det er den, hvor mennesket forholder sig til en gud, en højere magt, en livsfilosofi eller andre transcendente livsaspekter. Vi begynder også at snakke om, at det lodrette også går nedad. Børn og unge forholder sig til den jord, de er ud af, på en grænsende til religiøs måde", lød det fra Dorte Toudal Viftrup.

Hun understregede, at forskningen i danske børns åndelighed er begrænset. Men den, der er, peger på, at de gerne vil tale om deres tanker om religion og eksistens, og at behovet øges ved alvorlig sygdom og død hos dem selv eller tætte relationer.

"Men vi kan også se, at de aflæser og afkoder de voksne omkring sig for at finde ud af, hvornår de må tale om de her ting", lød det fra psykologen, som tilføjede:

"Der er noget, der peger på, at voksne, når børn for eksempel bringer døden på banen, har tendens til at negligere eller patalogisere. Svaret er enten 'det skal du ikke tænke på' eller 'har du brug for at snakke med en professionel?'"

Derfor vokser børn og unge op med et manglende sprog for det religiøse og åndelige, pointerede Dorte Toudal Viftrup:

"Børn og unge udvikler sig inden for den livshorisont og sproglighed, der er tilgængelig for dem. Og der synes jeg - set fra mit perspektiv - at det ville være et godt sted at starte at fremme religionsundervisningen. Så kan det være, behandlingsinstitutionen skal arbejde lidt mindre".

Religion er et nutidigt og indre fænomen

Den sidste, der var inviteret til at komme med kommentarer på anbefalingerne fra arbejdsgruppen, var Fatmana Yurtess, lærer på Odense Privatskole, der er en muslimsk friskole.

Hun udtrykte sit håb for, at faget kristendomskundskab på et tidspunkt kommer til at skifte navn til religion.

"Danmark er et multikulturelt land. Kulturmøder er et vilkår. Selv om det hedder sig, at undervisningen er ikke-forkyndende, så udtrykker den et perspektiv, hvor én måde at anskue tingene på i forvejen er privilegeret", sagde hun.

Og selv kristendommen lider under, at religion i undervisningen mest af alt behandles som et historisk fænomen, mener hun.

"Der mangler en forståelse af, at religion og livsanskuelser ikke hører fortiden til. Det er noget, der er og vil vedblive at være noget, eleverne bliver præget af. De har alle mulige forskellige ståsteder og udgangspunkter", sagde Fatmana Yurtess og tilføjede:

"Når tiderne bliver svære, finder de støtte i deres egen åndelighed. Jeg er ikke så naiv, at jeg hævder, at religion ubetinget vil helbrede mistrivsel og neuropsykiatriske lidelser. Men i en tid, hvor der konstant stilles større krav til elevernes viden, udseende og identitet er det vigtigt, at de hører budskabet, at vi alle er skabt, som vi er - hvad end det er af Gud, Allah eller naturen".

Efter præsentationen var der mulighed for journalister og andre fremmødte for at stille spørgsmål.

Folkeksolen.dk/kulturfags udsendte spurgte, om navnet på faget har været drøftet i rådgivningsgruppen.

"Det har ikke været en del af kommissoriet. Så vi har behændigt undladt at tage det med, fordi det er en debat, der hurtigt kommer til at fylde så meget, at alt andet drukner. Vi har fokuseret på det indholdsmæssige i faget", lød svaret fra Henrik Christensen.

Lektor ved Københavns Professionshøjskole Lakshmi Sigurdsson stillede spørgsmål til balancen mellem eksistentielle temaer og den kritiske tilgang til religiøse kilder, man kender fra religionsforskningen.

"For mig er det en væsentlig pointe, det det historiske arbejde med religion giver blik for religionernes kompleksitet og indre diversitet. Men der er en udfordring i mødet mellem et udefra-perspektiv på religionen og så det indefra-perspektiv, nogle elever står i", sagde hun.

Henrik Christensen bekræftede, at det havde været en del af drøftelserne i rådgivningsgruppen.

"Vi mener grundlæggende, at der bør være en stor grad af tillid til de fagprofessionelle. Til at den enkelte lærer i undervisningen kan mestre den balance", lød svaret fra formanden for rådgivningsgruppen.

Endeligt blev der spurgt til, om Børne- og Undervisningsministeret har taget imod anbefalingerne på trods af, at arbejdsgruppen i sin tid blev nedlagt.

Henrik Christensen påpegede, at arbejdsgruppen i sin tid tilbød to pladser til ansatte i ministeret, selv om projektet fortsatte med fondsmidler. Men svaret var, at selv om interessen var der, så "måtte de ikke", fortalte han.

"Så jeg ved, der er en velvilje til at arbejde med det. Vi håber, at ministeriet vil tage godt imod rapporten trods den lidt akavede situation".