Riisager nedsætter ekspertgruppe for at styrke kristendomskundskab
En ny rådgivningsgruppe skal blandt andet komme med forslag til, hvordan kristendomskundskab kan bidrage til at mindske ensomhed og rodløshed blandt unge.
Rådgivningsgruppensmedlemmer
- Henrik Christensen, skoleleder, Marie Mørk Skole, Hillerød -formand
- Stig Hejl Pedersen, lærer, Kastrupgårdskolen, Kastrup
- David Peter Schmidt, lærer, Rønnebærskolen, Århus
- Jens-Peter Noes Olesen, lektor, UCN, læreruddannelsenÅlborg
- Dorete Kallesøe, lektor, VIA UC
- Torben Bramming, præst, Ribe
- Kristoffer Garne, præst, Kjellerup
- Ane Kirstine Brandt, religionsteologisk konsulent, Folkekirkeog Religionsmøde
- John Rydahl, formand for religionslærerforeningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Børn og unge skal møde en relevant og inspirerende undervisning af høj kvalitet - i alle fag. Der har gennem de senere år været et stort fokus på dansk, matematik, naturfag og de praktisk/musiske fag. Men et fag som kristendomskundskab er også vigtigt, og der kan være brug for en saltvandsindsprøjtning. Det kræver viden og praktisk erfaring fra centrale aktører i og omkring folkeskolen og folkekirken. Præcis det er repræsenteret i den nye rådgivningsgruppe," siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse i dag.
Rådgivningsgruppen består at to lærere og en skoleleder, formand for religionslærerforeningen John Rydahl, to lektorer fra læreruddannelsen og tre repræsentanter fra Folkekirken.
Rådgivningsgruppens medlemmer er udpeget af undervisningsministeren. Tanken er desuden, at forskellige ressourcepersoner inviteres til hvert møde, så de også kan bidrage med nye perspektiver på faget kristendomskundskab i folkeskolen.
Ønskes: mere didaktisk forskning
Ros til ministeren
Formand for religionslærerforeningen John Rydahl er med egne ord 'ualmindeligt glad' for initiativet.
"Det er længe siden, at kristendomsfaget har været helt 'up front', så ministeren skal have stor ros for at sætte det på dagsordenen", siger han til folkeskolen.dk/religion.
Rydahl mener dog, at det endnu er for tidligt at spekulere i, hvad rådgivningsgruppen skal fokusere på i sit arbejde.
"Vi mangler jo stadig at se de nye læseplaner og vejledningen til faget" siger han.
"Men det er jo ingen hemmelighed, at faget har været udfordret i forholdtil at få bevægelse, sanselighed og æstetik ind i undervisningen, så det kan da være noget af det, vi skal kigge på", siger han.
Bevægelse i kristendomskundskab skaber øget motivation, læring og fællesskab
Faget skal gøres mere relevant for eleverne
Ifølge pressemeddelelse kan rådgivningsgruppen blandt andet drøfte, hvordan faget kristendomskundskab i folkeskolen kan hjælpe med at løse nogle af de problematikker, børn og unge står overfor i dag: Elevers sårbarhed, manglende orientering i tilværelsen, ensomhed, identitetsproblemer og rodløshed.
Rådgivningsgruppen kan desuden se på kristendomskundskabens rolle i forhold til medborgerskab og globalt udsyn og på, hvad fagets rolle skal være i forhold til folkeskolens dannelsesopgave, samt hvordan åben skole kan blive en del af kristendomskundskabsfaget.
Blog: Åben skole! - Tid til besindelse?
Drøftelserne i rådgivningsgruppen skal munde ud i en række anbefalinger til centrale aktører om, hvordan faget kristendomskundskab kan revitaliseres.
Anbefalingerne kan rette sig mod det pædagogiske personale, skoleledere, kommuner, skolens omverden og mod ministeriets indsatser.
Rådgivningsgruppen mødes for første gang i juni 2019 og skal efter planen fremlægge sine anbefalinger i april 2020.
Bachelor: Kristendomskundskab kan støtte elevers demokratiske dannelse
