"Over 50 dræbt i russiske angreb". "Ekspert: Det kan godt komme til at blive rigtigt uhyggeligt". "Ukraine desperat og bønfalder".

Breaking news og dommedagsretorik i mediernes overskrifter rammer børn og unge via sociale medier, fjernsyn, radio og de voksnes alvorlige ansigter.

Hvordan skal lærerne håndtere over for eleverne, at der pludselig er en konflikt blot 1.500 km i fugleflugt fra København?

Svaret fra to pædagogiske psykologer er, at lærerne ikke skal begynde at forklare konflikten for eleverne, men svare hvis de spørger.

"Man kan godt høre på deres spørgsmål og lytte til, hvad de tænker på. Men man skal ikke prædike om det. Man skal ikke involvere børn i problemstillinger, som de qua deres alder og udviklingstrin ikke kan forstå, og som de ikke kan gøre noget ved", siger lektor i pædagogisk psykologi på DPU Grethe Kragh Müller.

Hun siger, at det faktisk gælder på alle klassetrin.

"I forhold til det her ville jeg ikke forklare dem for meget. Kun svare på det de spørger om og gøre det så kort som muligt".

Coronadagbøger efterlyses: Nyt projekt stiller skarpt på kriser og sårbarhed 

Gem forklaringerne

Børneforsker og psykolog ved PPR Køge Pernille Hviid opfordrer lærerne til at lytte mere, end de forklarer.

"Før du skal svare, skal du finde ud af, hvad det er børnene spørger om. Man kan hurtigt rode sig ud i globale forklaringer om økonomi og interessekonflikter, som bare kan forvirre og gøre situationen mere underlig og usikker", siger Pernille Hviid.

"Jeg vil anbefale at i stedet for at komme med lange omfattende forklaringer, så skal lærerne lytte til, hvad eleverne spørger om og spørge ind til deres spørgsmål".

Det handler om at spørge ind til roden af elevernes spørgsmål i stedet for at svare på, hvad man tror, de spørger om.

"De egentlige spørgsmål fra mange vil sikkert addressere: Kommer der krig i Danmark? Kommer jeg til at dø? Det kan du svare nej til. Det svarer politikerne nej til, så det kan læreren også roligt sige. Men der kan dukke mange andre eksistentielle temaer op", siger Pernille Hviid.

Sådan lytter du efter kernespørgsmålet

Så i stedet for hurtigt at forsøge at forklare konflikten, skal lærerne øve sig i at spørge ind til de spørgsmål, som kan blive stillet i klassen.

"Fortæl mig lidt mere om det, du spørger om? Kan du sige mere om dit spørgsmål? Prøv at fortælle mig lidt mere? Hvad er det du tænker på? Vi skal lytte ind, snarere end starte den store forelæsning. På den måde kan lærerne nærme sig kernen af spørgsmålet, og så kan man svare præcist og knytte det til det, som eleverne er optaget af", siger hun.