I debatten om berigelse bliver det ofte sagt, at man risikerer at åbne op for et marked med slik, der er beriget med vitaminer, sådan at forbrugerne kan blive vildledt til at tro, at et produkt er sundt, selvom det ikke er tilfældet. Det er naturligvis også en problematik, som vi tager alvorligt i Fødevarestyrelsen. Men løsningen på det problem er ikke at undlade alle former for berigelse.

Berigelse af fødevarer

Berigelse af fødevarer er da heller ikke et nyt fænomen. Det er en metode, der anvendes af myndigheder verden over, hvis det er nødvendigt at hæve befolkningens indtag af et næringsstof, som et stort udsnit af befolkningen har mangel på. Det gælder for eksempel tilsætningen af jod til husholdningssalt, der har været obligatorisk i Danmark i over 10 år og som har haft en positiv effekt på forekomsten af stofskiftesygdommen struma.

Berigelser kan også være fornuftige hvis for eksempel en fødevare skal kunne erstatte et produkt, som nogen er allergisk overfor. Et eksempel er calciumberigelse af sojadrik beregnet for mælkeallergikere. Eller vitaminer kan tilsættes for at erstatte et tab, der sker under forarbejdning.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at mælkeprodukter og fedtstoffer beriges med D-vitamin. Det kan også være relevant at berige andre fødevarer, som spises af et stort udsnit af befolkningen for eksempel brød. Det gør vi på baggrund af en faglig, videnskabelig og kritisk gennemgang af fordele og ulemper.

Det særlige problem med D-vitamin

D-vitamin er et af de meget få næringsstoffer, som befolkningen i Danmark har svært ved at få nok af. D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk, og for knoglerne og musklerne. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan i svære tilfælde give muskelsmerter og svage muskler.

Der er også en række grupper - ældre, børn og personer, der har mørk hud eller ikke eksponeres for sollys, som er i særlig risiko for D-vitamin mangel og som anbefales at tage kosttilskud, men som ikke får det gjort. Der er dermed flere vægtige grunde til at tilsætte D-vitamin til fødevarer.

D-vitamin findes kun i større mængder i fede fisk, som for eksempel laks, sild og makrel. Derudover forekommer D-vitamin i begrænset mængde i kød, mælk og æg. I planteriget findes D-vitamin kun i små mængder i visse svampe. Indholdet af D-vitamin er højere i de fede mælkeprodukter, men det følger fedtet, når det skummes af, og der er derfor mindre D-vitamin i de magre mælkeprodukter. Det giver derfor god mening at føre D-vitaminet tilbage i den magre mælk.

I gennemsnit får vi kun cirka halvdelen af det D-vitamin, ernæringseksperterne anbefaler, at vi får fra kosten. Og selv de, der ligger højt i D-vitamin indtag fra maden, har svært ved at nå op på de 7,5 mikrogram, der anbefales. Om sommeren får de fleste D-vitamin ved at være ude i solen. Om vinteren er det ekstra vigtigt at spise D-vitaminrige fødevarer.

Derfor har Fødevarestyrelsen gennem de seneste år opfordret fødevareproducenter og detailhandlen til at markedsføre mælk og fedtstoffer, der er beriget med D-vitamin. Opfordringen er nu blevet imødekommet af flere producenter, så forbrugerne kan vælge D-vitaminberiget mælk, når de køber ind.

En sådan berigelse er også almindelig i en række af vore nabolande. I Sverige er berigelse med D-vitamin for eksempel obligatorisk i alt drikkemælk med op til 1,5 procent fedt. I Finland har myndighederne anbefalet producenterne at berige frivilligt med D-vitamin, og det er blevet imødekommet i stort omfang. Det forsøger vi nu at efterligne i Danmark.

Er det sikkert?

Inden Fødevarestyrelsen tillader en berigelse, får vi undersøgt i Fødevareinstituttet, DTU om den er sikker. En portion af produktet skal give forbrugerne så meget af næringsstoffet, at det gør en forskel for den, der spiser produktet. Men samtidig må der ikke være risiko for, at nogen får for meget.

Dette krav skal produkter, der beriges med D-vitamin også leve op til. Der skal være plads til D-vitamin i kosten fra anden mad og fra en multivitaminpille, og selvom man drikker mere mælk end anbefalingerne, skal man ikke kunne komme over de sikre niveauer for indtag af D-vitamin, som er 50 mcg for voksne og 25 mcg for børn.

Hvis man drikker ¼-½ liter beriget mælk får man mellem cirka 2-4 mikrogram D-vitamin. Altså cirka halvdelen af den mængde D-vitamin, der anbefales at vi får fra kosten.

Raske danskere, der følger de officielle råd om kost og sollys og ikke tilhører de særlige grupper, der anbefales altid at tage et dagligt D-vitamintilskud, har normalt ikke behov for "ekstra" D-vitamin. Men hvis du er bekymret for ikke at få nok D-vitamin, kan du vælge D vitaminberiget mælk eller et dagligt D vitamintilskud. Vælger man kosttilskud vil 5-10 mikrogram være en passende dosis for de fleste.

Else Molander, chef for Fødevarestyrelsens ernæringskontor