Sundhed er på dagsordenen mange steder i det moderne samfund. Der etableres sundhedspolitiker og sundhedsprofiler i kommuner, på arbejdspladser og i institutioner. Mange af de sundhedsprofiler, der i dag udarbejdes på de danske arbejdspladser, er inspireret af en metode, som det "nationale center for sundhedsfremme på arbejdspladsen" udviklede fra 2001 til 2006. Essensen i at udrede arbejdspladens sundhedsprofil er, udover det fysiske/tekniske, psykiske og sociale arbejdsmiljø, "hvad virksomheden gør for at fremme sundheden (personalepolitik, sikkerhedspolitik, sundhedspolitik, sundhedsfremmende initiativer og virksomhedskultur)" samt" forskellige forhold, der har med den ansatte selv at gøre livsstil - den belastning man udsættes for uden for sin arbejdsplads, den ansattes egen opfattelse af, hvordan han/hun trives, og hvordan helbredet er". Formålet med at opstille arbejdspladsens sundhedsprofil er "at synliggøre eller konkretisere formodede sundhedsproblemer, herunder medarbejderes holdninger og deres sundhedsadfærd".

I dag er mange virksomheder gået skridtet videre og taler ikke længere om arbejdspladsens sundhedsprofil, men om "personlige sundhedsprofiler på arbejdspladsen".

Lyt til medarbejderne

Temaet "sundhed på arbejdspladsen" har i januar dannet baggrund for mange af de professionsbachelorprojekter, som de studerende afslutter uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed med. Et tema, som mange af de nye dimittender også ønsker at arbejde videre med, nu hvor de træder ind på arbejdsmarkedet. Et af de netop afsluttede professionsbachelorprojekter på Ankerhus, University College Sjælland, havde som overordnet problemstilling, hvorvidt det er arbejdspladsens ret både etisk og moralsk at involvere sig i medarbejdernes sundhed, og hvis der skal etableres sundhedsfremmende ordninger, hvordan kan disse så implementeres. Projektet bruges her eksemplarisk.

Det omtalte bachelorprojekt tog udgangspunkt i en hypotese om, at mange sundhedsordninger, der tilbydes på danske arbejdspladser kan karakteriseres som behandlingstilbud; massage, akupunktur med videre. Her kan medarbejderen, der eksempelvis har ondt i ryg/skuldre få behandlet smerterne gennem massage, der måske fjerner symptomerne, men ikke nødvendigvis går i dybden med at løse det bagvedliggende problem. Problemet har mange facetter; måske er højden på skrivebordet forkert, måske er der tale om ensidigt gentaget arbejde, eller måske er der tale om, at medarbejderen har et lille barn, der græder meget, og som derfor bliver båret rigtig meget på armen om natten.

Konklusionen i projektet er, at arbejde med sundhedsordninger på arbejdspladsen kræver, at mange forskellige faktorer sættes i spil, når der skal tænkes handling i forhold til sundhed ind på et område, hvor det traditionelt ikke har hørt til. Hvis arbejdspladsen ønsker både at arbejde med behandlingstilbud og sundhedsfremme er det vigtigt, at der gives mulighed for at arbejde med medarbejderes egen handlekompetence i forhold til sundhedsfremme. Men dette kan være problematisk: Oplevelsen fra praktikophold hos en stor vidensvirksomhed var, at der ved etablering af sundhedstilbud på arbejdspladser kan være en stor risiko for, at medarbejdere føler sig underlagt et normsæt og et pres for ændringer. Et pres den enkelte medarbejder måske ikke forstår, hvad meningen er med, og som medarbejderen derfor ikke kan håndtere.

Bachelorprojektet peger på, at forudsætningen for, at sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen kan opleves positivt af medarbejderne er, at der sker en grundig undersøgelse, dels af de faktuelle forhold på arbejdspladsen, dels af de normer, der hersker, samt at der altid tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker, ressourcer og muligheder. Det er herved muligt for den enkelte medarbejder at tage imod virksomhedens behandlingstilbud samt aktivt deltage for at udvikle handlekompetence i forhold til egen sundhedsfremme med udgangspunkt i den ændringsfase medarbejderen befinder sig i.

Professionens rolle i forhold til sundhed på arbejdspladsen

For mig at se, er der ingen tvivl om, at sundhed på arbejdspladsen som fænomen, er kommet for at blive. Der er generelt stort fokus på sundhed. Det jeg ønsker er, at der bliver taget stilling til hvordan.

Tid til diskussion af sundhed på arbejdspladsen

Jeg ser derfor gerne en diskussion fra professionsfeltet på området og nogle oplagte spørgsmål kunne være:

Hvad er det for en sundhedsforståelse der ligger bag begrebet "sundhed på arbejdspladsen"?

Er det en forståelse med rod i den biomedicinske sundhedsopfattelse og risikotænkning, eller er det også en forståelse som inkluderer en mere humanistisk og samfundsvidenskabelig tradition, hvor der fokuseres på samfundsmæssige strukturer, muligheder og barriere og derigennem medarbejdernes og virksomhedernes individuelle forskelligheder?

Hvordan ser I som sundhedsprofessionelle, hver i sær på fænomenet "sundhed på arbejdspladsen" og hvordan forholder I jer til fænomenet som faggruppe?

Hvordan kan arbejdspladser konstruktivt arbejde med sundhed, så virksomheden kan betragte sig som en sund arbejdsplads, så der stadig er plads til medarbejderens individuelle frihed, samt hvordan ser I jeres rolle som sundhedsprofessionelle heri?

Helt overordnet handler det vel om, hvordan kan/skal den individuelle sundhed være en del af arbejdslivet, har arbejdspladsen ret til at bestemme over medarbejdernes sundhed - og har de pligt?

Og hvilke krav kan jeg, som medarbejder, have til min arbejdsplads, har jeg krav på, at min arbejdsplads tænker på min sundhed, eller hvad synes I?

Grundlæggende handler det for mig, om, at der tages stilling både som sundhedsprofessionel og som arbejdsplads. At sundhed(sfremme) på arbejdspladsen, skaber nogle strukturer, der giver plads til medarbejderen og individuelle muligheder. At der udvikles en sundhedsfremmende kultur med udgangspunkt i et indholdsrigt og sundt arbejdsliv gerne gennem sundhedsfremmende oplevelser, med fokus på mere og andet end helbred, forebyggelse af sygdom og risikotænkning eksempelvis i forhold til risiko for tabte gode-leveår. Måske handler det i bund og grund om, at tænke nyt og at tænke bredt.

Skjult tvang

Interessant er det derfor også, at der i øjeblikket etableres samarbejder mellem private udøvere på sundhedsområdet og virksomheder om sundhedsordninger til virksomhederne og dermed medarbejderne. Jeg finder det dog problematisk, at prisen for nogle af disse ordninger, blandt andet afhænger af virksomhedens sundhedsprofil, hvorved medarbejdernes individuelle forskelligheder relateret til helbred, får en direkte økonomisk funktion i virksomheden. Ikke kun i forhold til fraværsdage, men også i forhold til, hvor meget virksomheden betaler for deres sundhedsordninger.

Hvor går grænsen for, hvor langt ind i intimsfæren arbejdspladsen må og skal bevæge sig? Er det muligt at tænke sig, at en ansøgers sundhedsprofil integreres formelt i ansættelsesøjemed, og sker det allerede i dag uformelt? Er det ansøgerens sundhedsprofil der i sidste ende er afgørende for, om vedkommende ansættes og hvordan sikre vi, at arbejdet med sundhed(sfremme) på arbejdspladsen ikke fungerer ekskluderende og derved skaber nye marginaliseringsformer?

Hvordan skabes sunde arbejdspladser, hvor der er plads til individuelle forskelligheder?

Hvordan sikres det, at sundhed, sundhedstilbud og sundhedsordninger på arbejdspladsen ikke bliver et udtryk for skjult tvang til at leve på "den rigtige måde". Og at sundhed på arbejdspladsen dermed bliver et udtryk for en ny form for symbolsk magt/vold i en bourdieusk forstand, hvor overordnede normer i samfundet for, "det gode liv" oversættes til regelsæt og politik på den enkelte arbejdsplads?

Giv dit bud og dine kommentarer i feltet under artiklen.

Helle Wagner Holm er Cand.Scient.Soc og BCs. Idræt. Hun er lektor og faglig pædagogisk konsulent, Ernærings og Sundhedsuddannelsen Ankerhus, University College Sjælland.