”Det har været en hård tid for alle omkring Borup Skole, både forældre, elever og ledelse. Og selvfølgelig også for lærerne”, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, efter at en advokatundersøgelse i dag har sat et foreløbigt punktum i sagen om vold og trusler blandt eleverne på Borup Skole på Midtsjælland. Mest at alt synes han, man skal kigge på, hvad man kan lære af sagen.

”Forløbet på Borup Skole viser, hvor vigtigt det er at sætte tidligt ind, når der opstår problemer,” siger Gordon Ørskov.
”Der har ikke været tilstrækkeligt gode muligheder for at sætte tidligt ind med indsatser i de berørte klasser, og så er problemerne vokset. Der skal være bedre rammer og muligheder og redskaber til, at man kan sætte tidligt ind, sådan at tingene ikke får lov til at vokse sig store, og konflikter ikke får lov til at fortsætte. Og der mangler lærerne simpelthen rammer og resurser til at forebygge og sætte indsatser i værk”.

Det er ikke et problem, man har alene på Borup Skole, understreger han:

Borup-sagen

Advokat­­undersøgelse: Borup Skole burde have igangsat handleplan tidligere

”Det er tværtimod et generelt forhold i folkeskolen i Danmark. Det, der er sket på Borup, kunne ske på andre skoler, hvis ikke man reagerer og sætter ind, når problemerne opstår. Så den her problemstilling er altså også relevant andre steder”.

Ny ordensbekendtgørelse gør det ikke alene

Siden Borup-sagen har politikerne italesat ordensbekendtgørelsen som en nøgle til at løse problemerne med uhensigtsmæssig adfærd. Og en revision af folkeskolens ordensbekendtgørelse er en del af løsningen, mener DLF-formanden, men det er langt fra nok i sig selv.

”DLF har anbefalet, at der skal kigges på ordensbekendtgørelsen, hvor skolens sanktionsmuligheder er beskrevet. Der er nogle ting, der bør være tydeligere og klarere. Men det mener jeg ikke er løsningen på problemer, som dem Borup Skole har været igennem”, siger han.
”For når sanktionerne skal sættes i værk, ligger der jo et langt forløb inden, som handler om indsatser og samarbejde og om, at der skal sættes noget i gang langt, langt tidligere, end vi gør i dag”.

Gordon Ørskov er ked af, at det aspekt har fyldt så lidt i Borup-sagen, og at forebyggelse  generelt fylder for lidt i debatten om problemer med trivsel og disciplin i skolen.

DLF-formanden mener samtidig,  at advokatundersøgelsen bør få nogle medier og politikere til at overveje, hvordan de en anden gang skal reagere på en følsom sag i folkeskolen. 

”Advokatundersøgelsen viser jo, at skolen allerede havde sat forskellige ting i værk, inden sagen kom i medierne. Forløbet er en illustration af, hvor alvorligt, det kan være, når medier kører tingene op i en spids og konkluderer på et mangelfuldt grundlag uden at kende sagen i detaljer. Det bør føre til selvransagelse hos nogle medier”.

På arbejde i et mediecirkus

”Lærerne har skullet drive skole midt i et mediecirkus, hvor de har skulle tage hånd om elever og forældre og opretholde en normal skoledag, samtidig med at de har været belejret af journalister og fået kameraer stukket op ansigtet på vej til og fra arbejde. Det er ingen hemmelighed, at det har været en svær situation", siger lærerformanden.

”Jeg synes, det er fint, at politikere interesserer sig for, at tingene går godt i skolen, men de skal afholde sig fra at gå så tæt ind på hvordan en konkret skolen skal udføre sin praksis. At begynde at konkludere, hvem der skal have hvilket arbejde, og hvem der ikke kan være der længere, er at gå langt, langt over stregen”.

Tid til dialog

Selv om advokatundersøgelsen nu er færdig, er arbejdet på Borup Skole det langt fra, understreger Gordon Ørskov.

”Der er en tillid, der skal genopbygges, og at det skal ske igennem en tæt og fortrolig samtale med hinanden, og det skal ikke foregå på hverken på Aula, på Facebook eller i medierne. Man er nødt til at rykke tæt sammen på Borup Skole, og det skal alle bidrage til” siger han.