I 1999 startede knap 75 procent af de lærerstuderende som lærere umiddelbart efter de var færdige med studierne. I 2020 var tallet nede på omkring 65 procent, og helt nede på 55 procent for folkeskoler alene.Foto: Jacob Ammentorp Lund
Trist bundrekord: Kun lidt over halvdelen af de nyeste lærere arbejder i folkeskolen
Andelen af nyuddannede lærere, der starter arbejdslivet i folkeskolen, er faldet støt de sidste 23 år. Tallene kommer bag på både studerende, læreruddannelser og professor emeritus.
Kun knap 55 procent af de nyuddannede lærere, der blev færdige i 2020,gik direkte ud og blev ansat i folkeskolen umiddelbart efter uddannelsen.
Annonce:
Det viser en ny opgørelse foretaget af Tænketanken Kraka og Deloitte, der også afslører, at procentdelen af nyuddannede lærer, der søgte folkeskolen i 2020, var den laveste i 23 år.
Opgørelsen er lavet ved at følge folk, der afsluttede deres læreruddannelse i perioden fra 1999 til 2020.
Holder man årgangene op mod hinanden, tyder tallene desuden på, at andelen af nyuddannede lærere i folkeskolen er støt faldene. I 2008 var der for eksempel to tredjedele af dimittenderne, der søgte folkeskolen (rettet kl. 10.35 - tidligere fremgik det, at 8 ud af 10 fra årgangen i 1999 var i folkeskolen inden for et år. Tallet er imidlertid ikke direkte sammenlignelig, fordi tallet fra 1999 også inkluderer andelen af lærere på fri- og privatskole).
Professor emeritus er overrasket
Annonce:
Professor emeritus fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Per Fibæk Laursen kalder den lave andel af dimittender, der starter lærerlivet på en folkeskole for “et overraskende tal”.
Han mener, at forklaringen blandt andet skal findes i folkeskolens image blandt de studerende.
“Folkeskolen har dels fået et ry blandt de studerende for at være en hård arbejdsplads. Og jeg kunne forestille mig, at den opfattelse er mest udbredt i København og Aarhus”, siger Per Fibæk Laursen og peger på, at der formentlig vil være regionale forskelle i tallene.
“Dér er givetvis også flere, der videreuddanner sig med det samme i København og Aarhus, fordi det jo især er dér, videreuddannelsesmulighederne er”, siger han.
Annonce:
Lektor fra Esbjerg: "Det er slet ikke min oplevelse"
På læreruddannelsen på UC Syd i Esbjerg kan lektor Sofia Rontini ikke genkende tendensen til, at der er mange, der ikke søger ud i folkeskolen med det samme.
“Det er slet ikke min oplevelse”, siger Sofia Rontini og fortæller, at hun i sidste weekend var inviteret til reunion med et engelskhold, som dimitterede for et par år siden.
“Så tog vi sådan en runde, hvor de alle sammen fortalte, hvad der var sket, siden de stoppede på uddannelsen, og de havde altså alle sammen været i job i folkeskolen stort set uafbrudt”, fortæller hun, og kommer med et bud på en forklaring.
Annonce:
“Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi har et ret udvidet praksissamarbejde, og det vil sige, at skolerne får blik for vores studerende, inden de er færdiguddannede, og de studerende får omvendt også blik for, hvad de forskellige skoler kan byde ind med og søger ret målrettet", siger hun.
En generation, der har svært ved at træffe det endelige valg
Institutchef for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) Lis Madsen har også svært ved at få tallene fra Kraka og Deloitte til at stemme med virkeligheden på hovedstadens læreruddannelser.
“Jeg kan ikke helt genkende, at det er så få, der kommer direkte ud i folkeskolen. Vi ved at der fra Københavns Professionshøjskole er relativt mange, der søger videre på DPU og læser en kandidatoverbygning, men at det er så lavt, det synes jeg er overraskende,”siger Lis Madsen.
Annonce:
“Jeg ville nok have gættet på, at tallet ville være 70 procent, hvis vi medregner alle dem, der kommer ud og underviser på privatskolerne”, siger hun.
Kigger man nærmere på tallene i analysen, er institutchefens gæt ikke helt ved siden af.
Ifølge Kraka og Deloittes opgørelser fik11,9 procent af de nyuddannede lærere, der blev færdige i 2020, job i privatskoler. 16,4 procent fik job i kategorien “lærerfag i øvrigt”, mens resten enten forlod lærerfaget eller stod udenfor arbejdsmarkedet.
Der kan dog også være en anden forklaring på, at nogle af de nye lærere ikke springer direkte fra studiet og ud i et job på den kommunale folkeskole, forklarer Lis Madsen.
“Der er en tendens i øjeblikket til, at nogle af de studerende er mere søgende og bange for at lukke døre for tidligt. Den generation, der er nu, har så mange valg og kan derfor også være lidt bange for at træffe det endelige valg. Så nogen synes måske, at de skal tage en slags pause, efterat de er færdige”, siger hun og understreger, at der også er mange, der er målrettede og ved, at de skal være lærer fra de træder ind ad døren på uddannelsen.
Vil gerne være lærer, men ikke lige nu
En af de lærerstuderende, som ikke har travlt med at komme ud i klasselokalet efter uddannelsen er 24-årige Olivia Jepsen, der studerer til lærer på Københavns Professionshøjskole på Nyelandsvej.
Hun er også overrasket over, at så få af dimittenderne fra 2020 har job i folkeskolen, men selv har hun faktisk planer om at prøve noget andet først.
“Det undrer mig, at tallet er så lavt, men der er flere af dem, som jeg har snakket med på studiet, som hellerikke starter ud med at søge ind som skolelærer”, fortæller Sofia Jepsen.
“Jeg tror, at mange har det sådan, at hvis man først starter på en skole, så er der også en forpligtelse til at følge denklasse, man får.For det vil skabe stor forvirring blandt eleverne, hvis de skal have en ny lærer hvert år, fordi man skal ud og prøve alt muligt forskelligt”, siger hun.
Olivia Jepsen er på sidste år af studiet og arbejder som lærervikar på en skole ved siden at studierne. Mennår bachelorprojektet er afleveret til sommer, er planen at snuse lidt til en anden side af lærerfaget, fortæller hun.
“Vi er i hvert fald nogle stykker, som er ret interesserede i at afprøve sådan noget som skoletjenesten, efter at vi selv også har været på museer og den slags steder og har fundet ud af, at det også er en mulighed”, siger Olivia Jepsen.
En del af hendes medstuderende har tænkt sig at læse videre, og nogle fra hendes årgang har også søgt læreruddannelsen uden at vide, om det var dét, de ville, fortæller hun og tilføjer,
“Men der ER også en del af dem, jeg taler med, inklusiv mig selv, som er sikre på, at de gerne vil være lærere i fremtiden, men som måske lige har brug for at sikre sig, at man har afprøvet nogle andre muligheder først, inden man låser sig fast på det. Og så synes jeg personligt, at det er lidt tidligt som 24-årig at skulle lægge mig fast på, at nu skal jeg være skolelærer, og det skal jeg være de næste mange mange år”.