21 procent af lærerne og 28 procent af de timelønnede lærervikarer i Københavns Kommune har oplevet uønsket seksualiseret adfærd på arbejdspladsen i løbet af det seneste år.

Det viser en undersøgelse, Rambøll har udarbejdet for kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning.

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking kalder tallene voldsomt bekymrende og påpeger, at de flugter med en undersøgelse, foreningen selv fik lavet for halvandet år siden.

”Jeg er glad for, at politikerne og forvaltningen har gennemført undersøgelsen. Den konstaterer, at der er et problem, vi skal have handlet på”, siger hun.

Hver femte lærer og hver fjerde vikar i København er udsat for uønsket seksuel adfærd

I første omgang er der lagt op til, at undersøgelsens resultater skal tages op lokalt i MED-udvalgene. Den fremgangsmåde er Katrine Fylking tilfreds med.

”Det er meget vigtigt, at det ikke er noget, der bliver gjort til den enkeltes problem. Man skal arbejde med kulturen på arbejdspladsen”, siger hun.

Hun understreger dog også, at der påhviler skoleledelserne et ansvar for at få taget emnet op på skolerne.

”Jeg er enig i, at alle har ansvar for at få ændret en kultur. Men det er skolelederens ansvar at få det taget op”, siger hun.

Når det kommer til det politiske niveau, ser Katrine Fylking gerne, at der bliver dykket ned i, hvorfor særligt timelønnede vikarer er særligt udsat.

”28 procent er et enormt højt tal. Man er nødt til at kigge nærmere på, hvorfor det er så højt for lige præcis den type ansættelser”, siger hun og tilføjer:

”Som politiker og kommune har man et ansvar for, at det, der for mange vil være det første møde med en arbejdsplads, bliver positivt. At der er et arbejdsmiljø, man er nødt til at tage ansvar for”.

Borgmester: Ikke en politisk sag

SF’s ordfører for børn og unge i Borgerrepræsentationen Rasmus Steenberger har tidligere i dag over for folkeskolen.dk peget på, at man fra politisk niveau blandt andet kan kigge på løstansattes ansættelsesforhold og på kommunens skolelederuddannelse.

Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (Konservative) understreger dog, at udfordringen først og fremmest skal løses på skolerne.

”Man er nødt til at arbejde i samarbejdsudvalgene på skolerne med, hvordan man taler til og om hinanden, og hvad for en jargon man har. Den kultur, der hersker nu, er ikke passende”, siger han.

Hvad kan man gøre på politisk niveau?

”Jeg ser det ikke som en politisk sag. Det er et spørgsmål om ledelse, og om hvordan man taler til og om og med hinanden på den enkelte arbejdsplads. Omgangstonen er ikke et politisk anliggende. Det er et spørgsmål om, at man sætter sig ned og drøfter, hvordan man sikrer, at ingen oplever en usund kultur”.

90 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever uønsket seksuel adfærd.

Katrine Fylking understreger, at det er vigtigt, at man handler, hvad end man selv er udsat for eller er vidne til den.

”Kommunen har en anonym hotline, man kan ringe til og få rådgivning. Alt efter situationen kan man også tage kontakt til skolelederen, Københavns Lærerforening eller Arbejdsmiljø København”, siger hun.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Skolelederforeningen i København.