62 procent af de københavnske lærerstuderende, der gennemførte uddannelsen i 2020, gik direkte ud og fik job i en folkeskole indenfor et år.

Det viser en ny opgørelse, som Københavns Professionshøjskole har lavet for folkeskolen.dk/lærerstuderende

Tallene kommer i kølvandet på en opgørelse fra tænketanken Kraka, der forleden slog fast, at kun 54 procent af danske lærerdimittender fra 2020 fik job i en folkeskole samme år.

Flere kilder var overraskede over det lave tal og ikke mindst foruroligede over, at opgørelsen viste, at andelen af helt nyuddannede lærere med job i folkeskolen var faldet stødt siden 1999.

En af dem var Lis Madsen, der er institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

”Jeg var jo dybt rystet, da jeg så Krakas undersøgelse, så jeg er glad for, at tallet er højere og bedre. Men jeg ville da ønske, at det var 70-80 procent, der gik direkte ud i folkeskolerne”, siger hun.

Ifølge de seneste tre års opgørelser fra Københavns Professionshøjskole får 59-65 procent nyuddannede københavnske lærere et job i folkeskolen indenfor et år efter uddannelsen.

Lis Madsen har ikke et svar på, hvorfor de københavnske lærerstuderende i højere grad end gennemsnittet ser ud til at vælger folkeskolen som deres første arbejdsplads efter studiet. Men hun siger:

”Vi har haft et stærkt fokus på praksissamarbejde og på tæt samarbejde med skoler og kommuner om både i starten og slutningen af uddannelsen, og det kan godt være, at det er det, der afspejler sig. Men jeg ved det jo dybest set ikke”.

Udviklingen er også stabil i hovedstaden

Det er faktisk ikke kun, når man kigger på tallene fra 2020 og frem, at hovedstadens læreruddannelse ser ud til at kunne sænke skuldrene en smule.

For hvor Krakas tal viser et fald i antallet af lærerstuderende, der fortsætter direkte ud i folkeskolen efter studiet siden 1999, viser KP's egen opgørelse, at tallene har været nogenlunde ens de seneste seks år. I 2014, 2017 og 2020 var det fx hhv. 63, 63 og 62 procent af de nyuddannede, der startede karrieren i en folkeskole.

Ulrik Bech, der er cheføkonom hos Kraka, kan ikke komme med et entydigt svar på, hvorfor udviklingen ser forskellig ud, når man kigger på de to opgørelser, men én af forklaringerne kan ifølge ham være, at der er regionale forskelle,

”Krakas tal peger på en tendens på landsplan, men der er store forskelle på at undervise på en folkeskole på Nørrebro i København og i en folkeskole i Viborg”, siger han.

Det kan også spille ind, at store byer har en anden udvikling i børnetal og ledighedstal andre dele af landet, forklarer han og tilføjer, at der desuden kan være forskelle i opgørelsesmetoderne bag de to resultater.

Hvor bliver de nye lærere af?

Hvad enten det er halvdelen, eller en god tredjedel af de nyuddannede lærere, der søger mod folkeskolen, efterlader det et spørgsmål. Hvad gør resten?

Jo, knap en tiendedel af de nyuddannede lærere fra Københavns Professionshøjskole får job på privatskoler, viser tallene fra uddannelse. De seneste år har tallet ligget omkring 7-10 procent, og i 2020 var det ni procent.

Og så er der 5-7 procent af de københavnske lærerstuderende, der læser videre. Spørger man Lis Madsen, vælger langt de fleste en slags overbygning til læreruddannelsen.

”Min fornemmelse er, at hovedparten af de studerende, der læser videre, de læser videre på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet, red.) på de uddannelser, der er ligger i forlængelse af læreruddannelsen. Pædagogisk psykologi, pædagogisk filosofi eller dansk didaktik og hvad de ellers hedder. Det er folk der uddanner sig videre inden for fagområdet, og det er jo godt. Det der er ærgerligt er, at vi har brug for lærerne ude i folkeskolen. Så jeg ville ønske, at de gik derud først og så videreuddannede sig senere”, siger hun.

Ifølge tal fra DPU selv er mellem 63-71 studerende om året startet på uddannelsen direkte efter endt læreruddannelse de seneste tre år.

Lærerstuderendes Landskreds efterlyser fleksibelt arbejdsliv

Hos de studerendes egen faglige organisation, Lærerstuderendes Landskreds, mener formand Caroline Holdflod Nørgaard, at lærergerningen lider under en akademiseringskultur.

”Vi ved, at en relativt stor andel søger videre på en akademisk kandidatuddannelse, og det er måske udfordringen ved, at vi har skabt en ungdomskultur, hvor det at gå i gymnasiet og derefter gå på universitet bliver set som vejen til det gode liv. Og det kan jo være medvirkende til, at der er nogen, der slet ikke når ud i folkeskolen og oplever, hvor fedt et arbejdsliv det også kan være”, siger hun.

Forleden fortalte Lis Madsen til folkeskolen.dk, at hun oplever en generation af lærerstuderende, der har svært ved at træffe et endeligt valg, og derfor holder sig fra at søge job i folkeskolen, så snart de er færdige.

Den tendens er ikke fremmed for Caroline Holdflod Nørgaard.

”Jeg kan sagtens genkende idéen om, at en fremtid i folkeskolen ligger meget fast. Dér kan man ikke bare være i et par år og så lave noget andet i et stykke tid for derefter at vende tilbage og udvikle sig. Og den følelse er afskrækkende for rigtig mange unge, særligt i en tid, hvor mange af vores kammerater, der laver noget andet, skifter job hvert andet år og former deres eget arbejdsliv”, siger hun og kommer med en opfordring,

”Noget af den idé er en forældet fortælling om lærergerningen, men meget handler også om, at vi ikke har prioriteret at skabe karrieremuligheder for lærere eller har sørget for, at man kan få et fleksibelt arbejdsliv som lærer, og det synes jeg er meget meget vigtigt, at man får taget fat på.”