Her er hjælp til vejledende lærere, ledere og seminarielærere

Det er nemmere at holde balancen på en cykel end at forklare, hvordan man gør. Det er 'nemmere gjort end sagt', så at sige. På samme måde mestrer håndværkeren sit arbejde; den tavse erhvervsviden 'sidder i kroppen'.

I undervisningsverdenen derimod står ordene i kø; enhver lærer ved, at meget af arbejdet er lettere sagt end gjort. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er nemt at sætte ord på det. Det kan være svært at gennemføre en struktureret, professionel diskussion af, hvad der skal ske, hvad der sker, og hvad der derefter bør ske. Det problem kan Per Lauvås' og Gunnar Handals bog, 'Vejledning og praktisk fagteori', selvfølgelig ikke løse. Men forfatterne præsenterer en omfattende beskrivelse af, hvordan der kan gives god vejledning, og bogen hjælper med til at afgrænse vejledning i forhold til undervisning, rådgivning, supervision og terapi. Titlens begreb 'praktisk fagteori' kan (lidt for kort) defineres som den enkeltes egne forestillinger om praksis og om handleberedskabet i forhold til praktisk aktivitet. I det konglomerat af værdier, erfaringer og kundskaber skal vejlederen tage afsæt og så at sige hjælpe den studerende eller kollegaen til at rydde op i sin praktiske fagteori, så han eller hun kan reflektere bevidst over praksis for at komme videre. Bogen lægger vægt på refleksion i tilknytning til planlægning, til tænkning både før og efter en aktivitet. Men forfatterne går ikke ind for en væg til væg-løsning, hvor vejlederen forsøger at se på alt muligt med den konsekvens, at vejledningen bliver meget tynd. Strategien er 'eksemplarisk vejledning', hvor man beslutter at gå i dybden med enkelte, udvalgte områder. Det princip gør det muligt at udvælge bestemte faglige udfordringer, kritiske områder og teoretisk eller praktisk centrale områder til vejledning. Og det er den, der bliver vejledt, der kan gå ind på de områder, hvor han eller hun mærker behovet. Vejledning er ikke planlægning, vejledning er en læringsproces, der tager udgangspunkt i planlægningens og gennemførelsens handlingsniveau, så den praktiske fagteori bliver tilgængelig for analyse og refleksion. Sammen med vejlederen kan man - i hvert fald til dels - sætte sig ud over hverdagens handletvang, og ved at koncentrere sig om enkeltområder kan man sætte fokus på de områder, hvor man til hverdag måske er 'husblind'.

Dette arbejde beskriver bogen fornemt, også så man kan blive bevidst om forskellen på vejledning af studerende og vejledning mellem kolleger. Og ledere får værdifulde påmindelser om, hvad de kan og bør som vejledere, og - lige så vigtigt - hvad de ikke kan og ikke bør.

Den væsentligste kritik, jeg kan komme med af denne bog, er, at den først bliver udgivet nu, når den udkom i Norge for syv år siden. Alderen mærkes i afsnittet om kvalitetsvurderinger (som er skrevet i 1989). Men de overvejelser og teoridannelser, de to forfattere lægger frem, er så principielle og vigtige, såalle, der vejleder elever, studerende, medarbejdere eller kolleger, bør anskaffe bogen. Hvis den norske udgave da ikke allerede ligger på bordet med ombukkede hjørner og gule indstregninger.