Klassekvotienten i folkeskolen er den højeste i over 30 år
47 procent af forældrene: For mange elever i klassen
Der er for mange elever i klassen i forhold til mulighederne for at få opmærksomhed og hjælp fra læreren, mener 47 procent af forældrene i en ny undersøgelse som Epinion har lavet for Danmarks Lærerforening. 49 procent mener, antallet af elever i klasserne er passende.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undersøgelsen er en webbaseret spørgeskemaundersøgelse gennemført i september. Det er 1009 forældre til børn i folkeskolen, der har svaret.
Rekord-stigning i folkeskolens klassekvotient
Ifølge Danmarks Statistiks tal for 2012 er den gennemsnitlige klassekvotient på 21,2 på landsbasis. Tallet dækker over store udsving i kommunerne. Der er tale om en rekordstor stigning, der blandt andet skyldes nedlæggelse af skoler, sammenlægninger og at flere kommuner har fået dispensation til at bryde klasseloftet på 28 elever og oprette kæmpeklasser. Flere har også fået dispensation til at oprette børnehaveklasser med 29 elever.
Forældre vil have under 24 elever i klassen
I forbindelse med det forestående kommunalvalg har DLF lanceret en kampagne med fem hovedbudskaber, herunder kravet om højst 24 elever i klassen.
Bondo: Vi skal have rusket op i de kommunalpolitiske visioner