"Skrot budgetloven - budgetloven ødelægger velfærden".

Sådan lyder budskabet fra 18 lokale faglige organisationer, som i eftermiddag har kaldt til demonstration.

Det er budgetloven, der sætter et loft over kommunernes velfærdsbudgetter. Folketinget indførte loven tilbage i 2012 i kølvandet på finanskrisen for at sikre en strammere styring af kommunernes økonomi. Bruger kommunerne flere penge, end de har fået lov til, straffes alle kommuner økonomisk.

Det betyder ifølge de faglige organisationer bag dagens demonstrationer, at kommunerne afholder sig fra at investere tilstrækkelig i velfærden.  

KL: Lukning af små skoler sikrer både bedre økonomi, faglighed og trivsel

Det fortæller næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, der skal holde tale ved dagens demonstration på Christiansborg Slotsplads.

"Budgetloven står i vejen for, at kommunerne kan investere i god velfærd, og samtidig afskrækker den kommunerne fra at bruge de penge, de rent faktisk har. Det synes vi er absurd. Det betyder blandt andet, at kommunerne nogle gange afholder sig fra at bruge flere penge på skolen, når der kommer flere elever i folkeskolen, og det afholder dem også fra at bruge de nødvendige resurser på sundhed og ældrepleje", siger Dorte Lange.

"Derfor mener vi, at der virkelig er brug for, at Folketinget bliver enige om, at loven skal skrottes", fortsætter hun.

Forsker: Krisen har gjort kommuner mere forsigtige

Budgetloven skulle efter planen have været evalueret i år, men evalueringen er blevet udskudt. Udover fagbevægelsen har KL argumenteret for, at de ønsker en lempelse af loven.

Bondo positiv over udspil: Men husk skolernes trængte økonomi

Ifølge kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det rigtigt, at kommunernes frygt for økonomiske sanktioner har været medvirkende til, at de er blevet mere mådeholdende.

Ifølge ham er der imidlertid også en anden og meget væsentlig årsag til, at de holder igen med deres penge.

"Den økonomiske krise i 2008 er en meget stor medvirkende årsag til, at kommunen er begyndt at være langt mere forsigtige med at bruge penge. Økonomien har historisk gået op og ned, og derfor ved alle, at der vil komme en ny krise. Og derfor tænker de, at det er godt at have nogle penge på kistebunden til en ny krise", fortæller han.

Cevea lav ny lov

Centrum-venstre tænketanken Cevea foreslog i 2017 i en analyse, at Folketinget skulle overgå til en model, hvor kommunerne kan styre deres økonomi fire år ud i fremtiden i stedet for det ene år, der i dag er muligt.

"Fordelen ved et budgetloft, der løber over flere år, er, at man undgår at skulle spare i årets tre første kvartaler for så derefter at skulle bruge alle de opsparede penge på et enkelt kvartal", skrev Cevea dengang i sin analyse.

Den hollandske model: Selvejende skoler til debat

Men det forslag giver Roger Buch heller ikke meget for.

"Jeg tror ikke på, at det vil få kommunerne til at ændre adfærd. Den ændrede adfærd bliver generelt meget forsimplet fortolket som om, at det kun skydes budgetloven. Men det er ligeså meget udtryk for en bekymring for fremtiden, fordi man ved, at der kommer en krise om nogle år. Hvis man laver en fireårig aftale, og så skruer op og bruger nogle penge, hvad gør man så, når der kommer en krise. For så er reserverne væk", siger han.