Skoler bliver oftere og oftere opdelt efter sociale skel. Det betyder, at børn oftere end for blot ti år siden går i skole med klassekammerater med samme sociale baggrund.

"Det risikerer at svække den tillid og sammenhængskraft, der er fundamentet under vores samfundsmodel", lød det i foråret i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Da politikerne på Christiansborg blev enige om at fordele gymnasieelever på gymnasier efter forældrenes indkomst, bebudede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at regeringens plan var, at også folkeskoleelever skal fordeles på en ny måde.

Ingen skoler skal have over 30 procent ikke-vestlige elever, lød målet fra ministeren.

Samtidig med analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev offentliggjort udgav Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel bogen 'Fællesskaberen', hvor han satte en justering af det frie skolevalg til debat.

Han lagde i bogen op til, at kommuner kan lade forældres uddannelsesniveau og løn spille en rolle, når elever skal fordeles på skolerne. Siden har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil trukket i land og droppet, at regeringen skal blande sig direkte i elevfordelingen i folkeskolen.

Kommunerne skal sikre blandede skoler

Overfor Folkeskolen har hun for nyligt i et interview understreget, at elevfordelingen er klappet og klaret:

“Det har vi da lige landet en aftale med kommunerne om”, lød det korte og overbevisende svar fra ministeren, da hun direkte blev bedt om at forholde sig til, at hun ikke er nået i mål med ambitionen om en mere blandet folkeskole.

Hun henviste hun til den årlige økonomiaftale med KL.

En aftale, der indeholder en formulering om, at kommunerne skal reducere antallet af skoler, “hvor elevsammensætningen afviger væsentligt fra det omkringliggende samfund”, og at regeringen i samarbejde med kommunerne vil drøfte behovet for mere fleksible regler.

En formulering, der faktisk også optrådte i året før.

KL: Svær opgave

Men det bliver en svær opgave for kommunerne at løse, lyder det fra formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg og socialdemokratisk borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen.

”Det er rigtigt, at vi i økonomiaftalen blev enige med regeringen om, at vi har et ønske om, at elevsammensætningen afspejler det omkringliggende samfund”, siger han.

Thomas Gyldal Petersen peger på, at KL har forsøgt at få lov til at indføre skoledistrikter, som ikke fysisk er sammenhængende - foreløbig uden at få lov.

”Vi har spillet ind med forslag om fleksible skoledistrikter og mulighed for at have særlige minoritetspladser. Men det er ikke blevet en del af regeringens politik, så må vi prøve at løse det med de midler, vi har”.

Ifølge Thomas Gyldal Petersen er der en række udfordringer i form af mange års boligpolitik og udlændingepolitik, som komplicerer kommunernes mulighed for at ændre på elevsammensætningen.

”Der er nogle områder, hvor det er svært på bagkant af årtiers strukturelle forhold at ændre det med et fingerknips. Vi håber, der er lydhørhed om det, så det bliver muligt at løse den her opgave, som vi alle er enige om skal løses. For vi ønsker en balanceret sammensætning”, siger han.

KL: Gymnasiemodel kan ikke overføres til folkeskolen

Han tror ikke på, at den model, man fremover vil fordele gymnasieelever ud fra, kan overføres til folkeskolen.

”Det er andre initiativer, der skal til. Det er sværere at finde et redskab, som med et slag vil løse de her grundlæggende forhold”.

Thomas Gylddal Petersen afviser, at en løsning vil være at tage et opgør med det frie skolevalg.

”Vi mener, at forældrene skal vælge, hvilken skole deres børn skal gå til. I dag har man ret til en distriktsskole, og kan vælge en anden, hvis en anden skole har plads. Det frie skolevalg med de begrænsninger, som det rummer i dag, har vi et ønske om at bevare. Derfor er det ikke let, for begge principper er vigtige”.

Skolelederne: Vi kan ikke løse elevfordeling alene

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er enig med Thomas Gyldal Petersen i, at det bliver en meget svær opgave at ændre på elevfordelingen på landets folkeskoler.

”Vi kan være bekymret for, at en ændret elevfordeling vil få flere til at vælge privatskoler”, siger Dorte Andreas.

Hun peger på, at der skal meget radikale løsninger i brug, hvis det skal lykkes.

”Men det har man jo prøvet i Aarhus, hvor man busser elever rundt. Erfaringerne fra Aarhus viser, at det med at flytte børn ikke blev den helt store succes”.

Skæv elevsammensætning på fri- og privatskoler er især et storbysfænomen

Dorte Andreas tror, at man skal tænke meget langsigtet og helsigtet, hvis udviklingen med flere og flere opdelte folkeskoler skal stoppes.

”Vores bekymring er, om det er noget, som skolen overhovedet kan løse", siger hun.

"Det handler også om bolig- social- og udlændingepolitik. Måske er det i virkeligheden mere de områder, man skal satse på at ændre. Der er en tendens til, at politikere mener, at skolen kan løse alle samfundets udfordringer. Der bliver peget på quickfixes i stedet for at sige, at det her kommer til at kræve store omlægninger og tage lang tid. Det er ikke her, der kan skabes de hurtige politiske resultater, som politikerne har brug for”.