"Det går op og ned i showbiz".

Franz Beckerlees verbale skuldertræk kan for mange skolefolk tåle en genudsendelse til september.

For skoler i toppen og bunden af den nye socialt korrigerede rangliste - som viser elevkarakterer sat i forhold til forældrenes sociale forhold - var det en skolestart med massiv medieopmærksomhed.

Og til september gør ministeriet det igen. Efter offentliggørelsen af den første socialt korrigerede rangliste i starten af sidste uge, vil Troels Lund Poulsen nu på banen med endnu en rangliste. Dermed kan nye skoler allerede gøre klar til at indtage dukse- og dumpepladserne og forvente at få deres skole kigget efter i sømmene. For nu kommer tre års afgangskarakterer med, og andre skoler vil få top- og bundplaceringerne.

En del af kritikken mod den første rangliste gik på, at der kun blev taget et enkelt års karakterer med i udarbejdelsen af ranglisten. Undervisningsminister Troels Lund Poulsens nye rangliste tager yderligere to skoleår med i beregningen, så den bliver lavet med karakterer fra 2008, 2009 og 2010, fortæller han:

"Der har været efterspurgt endnu mere information, og det vil jeg ikke blokere for. Jeg har ikke lagt skjul på, at den første karakterrangliste var et øjebliksbillede", siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Økonomisk metode

Der har også været dybere kritik af ranglisten, blandt andet fremsat af Peter Allerup der er professor i pædagogisk statistik.

"Det, Undervisningsministeriet vil med ranglisten, er at benytte en velkendt økonomisk model indenfor et område, som den ikke fortjener så håndfast en brug af. Man kan kun korrigere, hvis der er en direkte sammenhæng. Ved social korrektion ser man på forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst - for det er de oplysninger, man kan finde. Men det er håbløst at tro, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dét og så elevernes skoleresultater", sagde Allerup til folkeskolen.dk.

Hvad synes du, er det en god idé med socialt korrigerede ranglister?