Jørgens Søndergaard er positiv overfor at undersøge den socioøkonomiske reference, men det skal gøres over mere end bare ét år.

Søndergaard: Man kan ikke vurdere en skole på ét år

Formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard mener ikke, det er interessant, hvor skolerne ligger på en rangliste. Men en socioøkonomisk reference kan være et godt redskab for eksempel for kommunalpolitikere, når de skal vurdere skolernes kvalitet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolerådets formandskab stillede i 2008 forslag om, at man lavede en social korrektion af karaktergennemsnittet. Det forslag blev i starten af denne uge til virkelighed med undervisningsministerens socialt korrigerede ranglister. Alligevel er formand for rådet Jørgen Søndergaard ikke ved at falde på halen af begejstring. Blandt andet fordi, der kun bliver taget ét års karakterer med på ranglisten.

"Man kan ikke vurdere en skole ud fra et enkelt års resultater, uanset hvilken metode man bruger", siger Jørgen Søndergaard til folkeskolen.dk.

Han kalder det en panikreaktion, der ikke er grundlag for, når den Konservative uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose vil sende eksperter ud til de dårligst placerede skoler på ranglisterne.

Kan ikke beregne eksakt

Man skal starte et sted, og for Søndergaard er det positivt, at man er begyndt at lave en social reference.

"Metodikken er en klar forbedring i forhold til bare at offentliggøre karaktererne", siger Jørgen Søndergaard.

Men det var har ikke været Skolerådets formandskabs tanke, at det skulle laves i ranglisteform.

"Man kan ikke beregne det her fuldstændig eksakt. Det er nogle ganske små tal, der afgør om man er nummer 100 eller nummer 500. Det er ikke interessant, hvor man ligger på en liste. Det interessante er om skolen ligger over eller under andre skoler med den samme socioøkonomiske reference, og om de kan gøre noget anderledes", siger Jørgen Søndergaard.

En hjælp for kommunalpolitikerne

Kommunerne skal vurdere skolernes kvalitet, men Jørgen Søndergaard oplever ofte, at kommunerne bare sammenligner deres skolers karakterer med landsgennemsnittet. Her kan den socioøkonomiske reference være en hjælp for kommunalpolitikerne.

På langt sigt håber Søndergaard, at arbejdet med en socio-økonomisk reference kan påvirke den sociale arv.

"Vi håber, det her kan hjælpe til at reducere den sociale arvs betydning. Nu kommer der jo fokus på, om skolen klarer sig ligeså godt som andre skoler med den samme slags elever, og skolerne kan bestræbe sig på at klare det ligeså godt som andre skoler med lignende sammensætning", siger Jørgen Søndergaard.

Tror du, en socioøkonomisk reference på sigt kan hjælpe til at nedbringe effekten af en negativ sociale arv?