Skal man på skolebesøg i dag, er der nok stor forskel på det humør, man vil blive mødt af. Især ledelsen og personalet på Vejle Midtbyskole må ærgre sig gevaldigt. Skolen er sølle 0,02 procentpoint fra at modtage 1,4 millioner.

Siden prøverne på den anden side af sommerferien har skolerne selv kunnet regne på deres resultater i dansk og matematik. Og Undervisningsministeriet offentliggjorde tilbage i slutningen af juni på baggrund af skolernes karakterindberetninger, at omtrent 60 af skolerne stod til en præmiesum.

Men først nu har ministeriet endeligt valideret de indberettede karakterer, og det betyder, at 61 skoler i dag får en rigtig god nyhed. Til gengæld må de resterende 43 sande, at de overhovedet ingen penge får for deres indsatser i løbet af præmiepuljens første år

Specielt surt er det for Vejle Midtbyskole, Vejlebroskolen og Nordvestskolen, der alle er mindre end 1 procentpoint fra en millioncheck.

Riisager kalder resultatet for en succes

Statsministerens præmiepulje har været særdeles udskældt, og senest kunne Folkeskolen i sidste uge afsløre, at mange af skolerne har indført en hidtil uset grad af eksamensfokus, da pengene udskrives på baggrund af elevernes resultater i eksamenslokalerne.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år 

Alligevel er det en meget tilfreds undervisningsminister, der i dag kalder puljens første år for en stor succes.

"Hvis ikke man kan læse, regne og skrive på et rimeligt niveau, er der mange ting, der bliver vanskelige - både i uddannelse og i livet. Derfor ønskede regeringen med skolepuljen at stille skarpt på netop denne del af skoleledelsernes ansvar på skoler, hvor for mange elever ikke opnår tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i dansk og matematik", siger Merete Riisager i en pressemeddelelse her til morgen.

"Jeg er meget glad for, at så mange skoler og elever er lykkedes med at løfte det faglige niveau. Det er en stor succes for de mange børn, der nu forlader folkeskolen bedre rustet til livet", fortsætter undervisningsministeren. 

En femtedel har en reduktion på mindst 15 procentpoint

Skolerne får i hvert af puljens tre leveår målt deres resultat op imod en såkaldt baseline, som Undervisningsministeriet har beregnet på baggrund af skolernes karakterer i dansk og matematik ved afgangsprøverne i de tre skoleår mellem 2014-2016.

For at få del i pengene skulle skolerne i løbet af det første år reducere antallet af elever, der får mindst 4 i snit i de afsluttende prøver i dansk og matematik med fem procentpoint. År to er kravet en reduktion på 10 procentpoint og år tre vil kravet være 15 procentpoint.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje 

Ministeriets resultatliste viser, at ud af de 104 skoler ville 43 af skolerne også have kunnet klare kravene til puljens andet år - og hver femte kunne også have klaret kravet på en reduktion på 15 procentpoint.

Skole har opnået reduktion på 46 procent

Hanstholm Skole i Thy er den skole, som har opnået den største reduktion i forhold til skolens egen baseline.

I årene imellem 2014-2016 forlod 46 procent af eleverne i snit skolen med et samlet snit i de to fag på under 4. Men da skolen op til årets sommerferie vinkede farvel til endnu en 9. klasse, havde kun 1 ud af 19 et snit på under 4.

Det betyder en reduktion på 41 procentpoint. Og det glæder naturligvis skoleleder på skolen Nils Cassøe Jepsen.

"Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, men som den vigtigste vil jeg pege på, at eleverne har været topmotiverede til at gå en ekstra mil. Det gør, at de ting, vi har sat i søen, har været lettere at nå i mål med", siger han.

Vi har også haft fokus på prøverne

Som Folkeskolen skrev i sidste uge har en del af præmiepuljeskolernes indsatser i løbet af det første skoleår blandt andet handlet om at gøre eleverne så klar til de afsluttende prøver som overhovedet muligt.

Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge

Og det er en metode, som Hanstholm Skole har benyttet sig af, fortæller skolelederen.

"Vi har fulgt den enkelte elev meget tæt igennem test i perioder. Ud fra det har vi lavet specialdesignede forløb på alt fra et par dage til nogle uger for de enkelte elever. Der var eksempelvis nogle, som sad og havde svært ved multiplikation. Så lavede vi et forløb til dem, så vi fik den sten af vejen", siger Nils Cassøe Jepsen.

Skolen har desuden ansat en ekstra naturfagslærer, som også underviser i matematik.

"Men vedkommende er også ansat til at gøre os stærkere på kemi, geografi og biologi, selvom det ikke er noget, vi bliver målt på. Og så har vi ansat nogle mentorer, som blandt andet har arbejdet med elevernes motivation og trivsel", fortæller han.

Ligesom andre af præmiepuljeskolerne valgte skolen også at inddrage den almindelige læseferie op til de mundtlige prøver. Perioden kalder skolen nu for studieforberedende tid, og her møder eleverne ind på skolen i stedet for at være derhjemme.

"Det var både elever og forældrene rigtigt glade for. Vi indledte forløbet ved at invitere forældrene til et møde, hvor eleverne selv fortalte, hvad det kræver i 2018 at gå til afgangsprøven. Forældrenes opfattelse af prøverne stammer tilbage fra, da de selv gik i skole. Og meget har jo ændret sig siden", siger han.

Skoler har fulgt karakterne tæt

Tre skoler var under ét procentpoint fra en milliongevinst. I Folkeskolens undersøgelse om skolernes indsatser i første puljeår berettede en skole om, hvordan de undervejs, som karaktererne fra de skriftlige prøver tikkede ind, kunne se, at én enkelt karakter ville blive tungen på vægtskålen.

Præmiepuljeskoler efter første puljeår: Vores karakterer vil svinge fra år til år

"I år sad vi og afventede afgangskaraktererne til skriftlig fremstilling. Vi havde fokus på en elev, som skulle have et 4-tal for at opnå et gennemsnit på 4 i både dansk og matematik. Eleven fik desværre et 2-tal. Forskellen mellem et 2-tal og et 4-tal var det, der afgjorde, at vi netop ikke nåede vores mål", lød det fra skolen.

SF har stillet spørgsmål til ministeren

Oversigten over skolernes karakterer viser også, at 31 af skolerne i år havde flere elever med et snit på under 4 end det snit, de måles op imod.

Folkeskolens afsløringer af skolernes massive eksamensfokus har fået SF's undervisningsordfører Jacob Mark til at stille et skriftligt spørgsmål til Merete Riisager, hvori han spørger til ministerens holdning til, "at flere skoler har indført teaching to the test". Et spørgsmål, som ministeren har endnu ikke har nået at besvare.

SF om puljeskolernes eksamensfokus: "Det var, hvad vi frygtede" 

Skolernes resultater betyder, at regeringen indtil videre skal udbetale 81,7 millioner af den samlede pulje på en halv milliard.