Pisk, gulerod eller noget helt tredje? På tværs af partifarver var deltagerne på samrådet i dag enige om, at fagligt svage elever skal løftes. Men hvordan en pulje på 500 millioner kroner bedst skal tildeles skolerne, var der uenighed om.

Ifølge regeringen og undervisningsminister Merete Riisager skal pengene gå til 100 skoler, der på den ene eller anden måde halter fagligt, og som kan dokumentere at have gjort en særlig indsats for at hæve elevernes niveau særligt i dansk og matematik.

Regeringsgrundlag: 500 millioner til skoler 

"Vi prøver her en ny form for tænkning, hvor vi bruger positive økonomiske incitamenter for at opmuntre kommunerne og skolerne til at sætte gang i initiativer. Vi fokuserer her på løsninger og fremdrift i stedet for at kreditere problemerne", sagde Merete Riisager, hvilket bekymrer blandt andre socialdemokraten Annette Lind:

"Hvordan vil ministeren sikre, at pengene kommer de allermest udsatte til gode? Man kan frygte, at de kommuner, der har det økonomisk værst, ikke har penge til sætte ting i gang, der kan dokumenteres at have flyttet eleverne", sagde undervisningsordføreren.

Skolelederen i centrum

VLAK-regeringen fremlagde i sit regeringsgrundlag idéen om at belønne 100 'lavt præsterende' skoler med penge, hvis de altså kan dokumentere at have gjort en særlig indsats for at hæve elevernes niveau. Pengene kommer fra en statspulje på 500 millioner, der skal uddeles over tre år. Undervisningsministeren fremhævede flere gange på samrådet, at modellen for tildeling af penge ikke er lavet færdig, og derfor står det heller ikke klart endnu, hvordan de 100 skoler skal vælges.

Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved mener, at principperne bag tildelingsmodellen er tegn på en holdning om, at landets skoleledere ikke gør arbejdet godt nok.

"Jeg er overbevist om, at enhver ledelse hele tiden arbejder for at finde løsninger. Ikke mindst på de udfordrede skoler, og det skulle de helst gøre uden gulerod", sagde Marianne Jelved, og Annette Lind stemte i:

"Skal det her ses som et udtryk for, at læreren og lederen ikke i forvejen gør deres bedste? Og hvis de gør deres bedste nu, hvordan kan man så forventes at gøre det endnu bedre uden at ændre på rammevilkårene?"

Til det foreslog Marianne Jelved en ny model:

"Man kunne forestille sig en model, hvor man valgte de 100 mest udfordrede skoler, som skulle komme med deres bud på, hvad de vil gøre for at hæve elevernes faglige niveau, og så kan de tildeles penge efter de foreslåede initiativer", sagde hun.

Skolelederne: Riisager er et kontroversielt valg

Merete Riisager kommenterede ikke på det konkrete forslag. Men hun lagde vægt på, at modellen rigtig nok har meget fokus på skolelederne og deres 'kvalitet'.

"Jeg tror, at alle skoleledere gør deres bedste. Men jeg føler mig fristet til at spørge Annette Lind tilbage, om hun synes, at alle er lige gode? Ligegyldigt hvilke initiativer man sætter i værk for eleverne, er der da forskel på skoleledere, nøjagtig som der er forskel på andre professioner. Dermed er der også forskel på, hvor gode vilkår, skolelederne skaber for eleverne. Derfor er deres arbejde så vigtigt, og derfor skal man belønne dem, der gør det bedre, end man kunne forvente", sagde ministeren.