Ideen med syv-trins-skalaen, der har været anvendt siden 2007, var, at den matcher den internationale ECTS-skala, og dermed skulle danske studerendes karakterer blive mere sammenlignelige med udlandet.

For eksempel blev det opfattet som et problem i den gamle skala, at 13-tallet blev så sjældent uddelt, at danske unge ikke havde en chance for optagelse på universiteter i udlandet, der kræver topkarakter.

Men den danske syv-trins-skala blev modsat intentionerne ikke internationalt sammenlignelig, skriver de to socialdemokratiske ministre i en kronik i Jyllands-Posten.

"Mens vi i Danmark rullede en karakterskala ud, der passede til ECTS-skalaen, havde flere andre lande forbehold og droppede det. Derfor fik vi i Danmark en karakterskala, som desværre ikke kan sammenlignes med særlig meget, fordi Frankrig, Tyskland og de fleste andre lande ikke har indført en sådan skala", skriver de.

Karakterkommissionen forsvarer -3

Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at de ikke sidder med alle løsningerne selv:

"Karakterskalaen er et fælles ærinde. Udviklingen af den kræver en åben, demokratisk debat", lyder det i kronikken, der opfordrer til dialog.

Kritik: Meningsløs minuskarakter og manglende belønning

Syv-trin-skalaen har været kritiseret på en række forskellige punkter:

• Allerede da den nedsatte Karakterkommission præsenterede sit udspil i 2004, haglede kritikken ned over ideen om at indføre en minus-karakterer. Som daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs sagde: "-3 signalerer, at eleven ved mindre end ingenting. Hvordan kan man det?".

• Skalaen mangler en belønning af den ganske særlige præstation svarende til det gamle 13-tal. Dét kritikpunkt fik sidste år de daværende ministre Merete Riisager og Tommy Ahlers til at spille ud med ideen om en 12+-karakter, som markerer det særlige, men i gennemsnitsberegningen kun skulle tælle som et 12-tal. Den ide blev dog hurtigt droppet efter regeringsskiftet. 

Regeringen vil indføre ny karakter: 12+ 

• Der er talmæssigt for langt i mellem karaktererne midt på skalaen, 4, 7 og 10. Det gør det sværere for eleverne at se muligheden for at rykke en karakter: "Ville det ikke være bedre, hvis man kunne se, at det betalte sig at give den en skalle, ogselvom det kun betød et mindre løft på karakterskalaen?", spørger de to ministre i kronikken.
• Der er gået inflation i karakterskalaen, særligt i brugen af 12-tallerne i gymnasiet og opefter. Også i grundskolen viste sidste års eftersyn, at der blev givet flere 12-taller, men her var udgangspunktet lavere. Formand for kommissionen bag skalaen Katherine Richardson har over for fagbladet Folkeskolen vurderet, at de nye optagelseskrav til ungdomsuddannelserne også vil påvirke folkeskolekaraktererne i opadgående retning.

Karakterinflation - eller et gok i nødden til de svage?

• Skalaen er for mangelorienteret. I beskrivelserne af de enkelte karakterer tages udgangspunkt i, hvor meget, eleven eller den studerende mangler i forhold til at opnå målene for den pågældende opgave eller det pågældende. En "mangelskala" blev den betegnet af lærerne i evalueringsrapporten, der kom i januar sidste år.

Karakterskala får hug i evaluering: Lærere føler sig presset til at give høje karakterer