Godt hver tredje lærer har aldrig været medlem af en faglig forening, og 23 procent har meldt sig ud. Det viser en ny undersøgelse fra Folkeskolen.

Bredt set melder de i alt 27 faglige foreninger, der i Danmark dækker fag og stillingsbetegnelser i og omkring folkeskolen, da også om medlemstilbagegang.

Den største af slagsen, Dansklærerforeningen, er nede på 5.000 medlemmer sammenlignet med 15.000, da foreningen var størst i 1990'erne.

Også i Danmarks It- og Medievejlederforening har kontingentindbetalingerne været på retur de seneste år. Medlemstallet er halveret på 15 år, fortæller formand Hanne Voldborg Andersen.

Alligevel er der optimisme at spore. Medlemstallet er nemlig stabiliseret i løbet af de seneste år - og nu kan der endda spores en lille fremgang.

Det sker, efter foreningen har bredt sine aktiviteter ud til at dække markant bredere. Navnet bliver der ikke pillet ved af hensyn til genkendeligheden, men det fremgår nu af foreningens  nye værdigrundlag og vedtægter, at den er for alle med interesse for digital teknologi i skolen - vejlederfunktion eller ej.

"Vi har fået flere faglærere med og også dem, der underviser eller skal undervise i teknologiforståelse. Der er flere, der har fået øjnene op for, at de kan få noget ud af vores konferencer og aktiviteter. Vi har rykket os til at være en faglig forening for alle med særlig interesse for feltet", fortæller Hanne Voldborg Andersen.

Masser af politisk bevågenhed

I Folkeskolens undersøgelse er lærerne blevet spurgt til, hvad de forventer af deres faglige forening.

Her er holdningen meget klar. Langt de fleste er medlem for at holde sig opdateret på deres fag. Dernæst kommer mulighederne for at netværke med andre faglærere. Kun 12 procent peger på foreningernes politiske interessevaretagelse som vigtig.

Blandt både dem, der aldrig har meldt sig ind i en forening, og dem der har meldt sig ud, svarer godt en tredjedel, at de finder inspiration til faget andre steder.

Det ville være synd at sige, at det skorter på politisk interesse for digitalisering af skolen. Det er med til at give foreningen synlighed, men gør det også så meget desto vigtigere, at den lægger sine kræfter i at søge indflydelse, mener Hanne Voldborg Andersen.

"Chromebook-sagen er et godt eksempel. Vi var meget hurtigt ude at sige, at den skulle løses centralt, i stedet for at alle skoler skulle sidde med det selv. Og sådan endte det også. Det er et af eksemplerne på, at det nytter noget at prøve at påvirke", siger formanden.

"Det er også vigtigt, at vi forsøger at nuancere debatterne lidt. Når der kører en debat, om der er for meget eller for lidt skærm i skolen, er det vigtigt, at vi påpeger, at det ikke er et spørgsmål om mængden, men om brugen".

"Men det er klart, at den del af vores arbejde nok er mest synligt for vores medlemmer, der er konsulenter. Praktikerne er nok mere interesseret i den konkrete inspiration. Men alligevel hører vi jo fra dem, når man pludselig skal forholde sig til meddelelsesbogen. Så inden for vores felt er det helt klart altid et både/og".

Særligt når det kommer til kompetenceudvikling forsøger Danmarks It- og medievejlederforening at råbe højt om, at det halter.

"Den helt konkrete kompetenceudvikling hos faglærerne til, hvordan de kan arbejde med for eksempel modellering eller kunstig intelligens, den mangler virkelig. Så jeg ville ønske, det var der, vi for alvor havde beslutningstagernes ører", siger hun.

Efterlyser hjælp fra Lærerforeningen

De faglige foreninger er meget forskellige både i aktiviteter og størrelse. Og særligt i de små foreninger tager medlemsadministration en stadigt større andel af resurserne, påpeger Hanne Voldborg.

"Det er bekosteligt at købe et system, tungt at sætte sig ind i, og GDPR og de nye antihvidvaskregler har gjort det til en markant tungere post. Vi har ikke frikøb, så alt arbejde for foreningen er i fritiden. Den begrænsede mængde tid vil vi hellere bruge på noget, der giver værdi for medlemmerne", siger hun.

De 27 faglige foreninger er selvstændige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening.

Den betyder blandt andet, at fagforeningen vedlægger de faglige foreningers høringssvar til ny lovgivning som bilag til deres egne, og at de faglige foreninger to gange om året mødes i Lærerforeningens sekretariat i København.

Her har Danmarks It- og medievejlederforening foreslået, at Danmarks Lærerforening kunne stå for at drifte et medlemssystem, de faglige foreninger kan bruge.

I Danmarks Lærerforening er holdningen dog, at det er vigtigt, at der er helt vandtætte skotter imellem fagforeningen og de faglige foreninger.

"Deres styrke ligger også i, at de er uafhængige. De faglige foreninger bliver for eksempel inviteret med i ministeriets faggrupper. Her tror jeg, det er meget vigtigt, at det står meget klart, at det netop ikke er fagforeningen, men den faglige forening man har med til bords", siger formand for DLF's undervisningsudvalg Regitze Flannov.

Hanne Voldborg Andersen er dog bange for, at alternativet er, at der er faglige foreninger, der må lukke. 

Det var den faglige forening for lærere i historie og samfundsfag - Falihos - tæt på at gøre for halvandet år siden, fordi det var svært at finde folk til bestyrelsen.

"Det ville være en kæmpe håndsrækning til de mindre faglige foreninger", siger Hanne Voldborg Andersen.

Danmarks It- og Medievejlederforening står blandt andet bag en årlig forårskonference på Gl. Avernæs. Her er der typisk cirka 100 deltagere - både medlemmer, ikke-medlemmer og leverandører.

Foreningen arrangerer ad hoc-webinarer, der afholdes, når der vurderes at være et behov, eller når overskuddet er til det og samarbejder desuden med EdTech Danmark om at afholde webinarer.

Medlemsbladet It, læring og medier udkommer fire gange om året.