(Opdateret den 14. februar 2025 kl 12:25 med kommentar fra Kombit)

Det er næppe gået manges næse forbi, at Donald Trump har taget hul på sin anden periode som USA’s præsident.

Præsidentens højre hånd havde knap sluppet den Bibel, han aflagde ed på ved indsættelsen, før den begyndte at underskrive en byge af dekreter, der skal omgøre beslutninger taget af forgængeren Joe Biden.

Det har desuden vakt opsigt, at Donald Trump har afskediget mere end 200 ansatte i centraladministrationen.

Og nu viser det sig, at der i bunken af fyresedler gemmer sig nogle, der kan få massive konsekvenser for brugen af it i den danske folkeskole.

De truer nemlig den aftale mellem EU og USA, der overhovedet gør det lovligt i henhold til GDPR for europæiske virksomheder og offentlige institutioner at anvende amerikanske cloud-løsninger som Microsoft 365 og Google Workspace.

Datatilsynet: Plan B har aldrig været vigtigere

Mindre end et døgn inde i Trumps embedsperiode kunne New York Times afsløre, at han havde bedt tre medlemmer af ’Privacy and Civil Liberties Oversight Board’, som hans forgænger Joe Biden har udpeget, om at sige op med få dages varsel. Ellers ville de modtage en fyreseddel.

Privacy and Civil Liberty Oversight Board blev oprettet som et uafhængigt statsligt organ i kølvandet på terrorangrebene på World Trade Center i 2001.

Det har som formål at føre tilsyn med, at de amerikanske efterretningstjenester ikke krænker borgernes rettigheder i forbindelse med masseovervågning og dataindsamling.

Efter de tre fyringer består organet for nuværende kun af to medlemmer. Men mindst tre er påkrævet, for at det kan udføre sine opgaver.

Opgaver, som tæller blandt andet en årlig certificering af den databeskyttelsesdomstol, Data Protection Review Court (DPRC), der blev oprettet i 2023 som led i en databeskyttelsesaftale mellem EU og USA.

Kan domstolen ikke certificeres, er det op til Europa-Kommissionen, om aftalen helt skal annulleres.

Og det bør danske virksomheder og offentlige institutioner forberede sig på kan blive tilfældet ved at tage deres brug af amerikanske techgiganters ydelser op til revision, lyder det fra Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

”Det har aldrig været vigtigere at have en reel plan B til at kunne frigøre sig af de her tjenester”, siger han til Version2.

Kombit: Får ikke konsekvenser for Aula

Den danske folkeskoles brug af techgiganternes løsninger har fået massiv opmærksomhed i forbindelse med den såkaldte Chromebook-sag fra Helsingør.

Den endte efter lang tids tovtrækkeri med, at der i sommer blev indgået en aftale mellem KL og Google, der kontraktligt frasagde sig muligheden for at bruge danske skoleelevers data til at udvikle techgigantens produkter.

For nylig var regeringen blandt andet med henvisning til Chromebook-sagen ude med en opfordring til, at uddannelsessektoren kigger mod danske og europæiske it-løsninger i stedet for de amerikanske techgiganters.

Og en eventuel opsigelse af dataaftalen mellem EU og USA vil da også få store konsekvenser for den danske folkeskole, vurderer Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune og formand for Foreningen for Kommunale It-chefer, over for Version2.

”Så kan vi ikke fortsætte med at bruge cloud-tjenesterne. Det vil sige Microsoft 365 og Google Workspace for Education”, siger han til mediet.

En eventuel opsigelse af dataaftalen vil dog ikke få konsekvenser for Aula, oplyser Kombit A/S, der står bag kommunikationsplatformen.

Selv om Aula bruger amerikanske Amazon Web Services (AWS) som cloudløsning, er det med underskrevet aftale om, at data fra platformen befinder sig på servere inden for EU.

"En eventuel opsigelse af aftalen mellem EU og USA vil ikke have indflydelse på Aula. Aula er designet på en måde, så alle data bliver inden for EU – det var et opmærksomhedspunkt for os, da vi udviklede Aula, at der ikke skulle foregå overførsel af skolerne og børnenes data til lande uden for EU", lyder det fra chefjurist Kenneth Elmegaard Borgstrøm i et skriftligt svar til folkeskolen.dk/it.