Både Lis Zacho og Ole Sejer Iversen ånder for så vidt lettet op.

De har nemlig begge længe brændende ønsket sig en afklaring på teknologiforståelses fremtid som faglighed i folkeskolen.

Og det lægger regeringen endelig op til i det storstilede skoleudspil, de kunne præsentere i denne uge.

Her fremgår det, at regeringen ønsker at indføre teknologiforståelse som et toårigt valgfag i 8.-9. klasse. Og så skal fagligheden desuden integreres i udvalgte eksisterende fag fra 1. til 9. klasse.

Det er første gang, der fra politisk hold er taget stilling til den faglighed, der i perioden 2018-2021 blev afprøvet på 46 forsøgsskoler. 

Siden er forsøget forlænget ad flere omgange, men med gradvist færre og færre skolerne med på vognen.

Lis Zacho er matematiklærer og teknologivejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg, der er en af de 46 oprindelige forsøgsskoler.

Hun glæder sig over, at der endelig tegner sig en afklaring af teknologiforståelses fremtid. 

Men hun er ikke imponeret over den løsning, regeringen lægger op til i udspillet.

"Den virker som meget udtænkt ved et skrivebord. Der er flere steder, jeg forudser udfordringer med implementeringen", siger hun.

Professor Ole Sejer Iversen var formand for den ekspertgruppe, der skrev målene for forsøgsfaget, og blev for nylig udpeget som leder af det nyoprettede Videncenter for digital teknologiforståelse.

Også han ser nogle huller i implementeringsosten.

”Men jeg synes, vi i første omgang må lette på hatten og sige, at det er godt, at der endelig tages stilling til digital teknologiforståelse på skoleskemaet. Det giver håb om, at vi endelig kan begynde at uddanne og danne børn til at begå sig i en digitaliseret samtid”, siger han.

Valgfag er for de i forvejen interesserede

Lis Zacho har i flere år undervist i teknologiforståelse som valgfag i 9. klasse. Og her er tendensen klar, fortæller hun:

”Min erfaring er, at det primært er drengene, der vælger det. Og det er dem, der enten kan en masse i forvejen eller er meget motiverede for at lære det”.

Og det er også den første udfordring, Ole Sejer Iversen peger på.

"Hvis alle børn uanset socioøkonomisk baggrund, køn og postnummer skal klædes på til en digital fremtid, kan jeg ikke forstå, man vælger at gøre det til et valgfag. Vi ved fra forsøgsfaget, at det primært er drenge med foregående teknologisk indsigt, der vælger det", siger han og tilføjer:

"I stedet for at modvirke polarisering risikerer man at forstærke den. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi får svært ved at rykke ved det faktum, at kun hver femte, der arbejder i it-branchen, er kvinde".

I regeringens udspil hedder det, at valgfaget skal være ”et nyt, skabende fag”.

”Ambitionen er, at vores børn og unge får de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som fx kodning, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning”, lyder det.

På børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) udmeldinger har Lis Zacho forstået, at han forestiller sig et meget 'hands on' valgfag.

Men hendes erfaring er, at de elever, der vælger teknologiforståelse som valgfag i udskolingen, er et andet sted.

”Der er de langt forbi at lege med robotter. For mig lyder det som et fag, der hører til på mellemtrinnet – måske endda helt ned i 3.-4. klasse”, siger hun.

Behov for efteruddannelse

Lis Zacho understreger, at det vil være nødvendigt med massiv efteruddannelse, hvis lærerne skal klædes på til at undervise i teknologiforståelse. Det behov forstærkes yderligere, når fagligheden integreres i eksisterende fag.

”Jeg har svært ved at se, at lærerne er klædt på til det. Og jeg er i tvivl, om man er villig til at lave de nødvendige investeringer. Småkurser er langt fra nok”, siger hun.

Ole Sejer Iversen er enig. Han peger på, at det ikke kun er lærerne, der skal efteruddannes. Det skal underviserne på professionshøjskolerne og universiteterne også.

"Jeg frygter, at hvis vi indfører fagligheden lidt stedmoderligt og stafageagtigt, så får vi ikke klædt eleverne godt nok på gennem undervisning af en ansvarlig og professionel lærer, som det er tilfældet i alle andre fag. Der er brug for en investering i hele uddannelsesfødekæden. Det berører udspillet ikke", siger han.

Integrering i fag klipper fagligheden over

I udspillet er det ikke nærmere angivet, hvilke fag teknologiforståelse skal integreres i. Ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har dog til Ritzau udtalt:

"Det kan eksempelvis være, at man bruger det i dansk og samfundsfag for at lære om, hvad sociale medier betyder for samfundet, demokratiet og kulturen".

Ole Sejer Iversen ser en risiko for, at faget bliver opsplittet, så man primært fokuserer på de humanistiske dele af faget i indskoling og på mellemtrin og venter med en tekniske dimension til udskolingen.

"Det, alle andre lande roser Danmark for, er, at vi har bygget et faglighed, der kombinerer kompetencerne i en sammenhængende, symfonisk faglighed. Vi skal passe på ikke at klippe den over. Vi ved, at hvis eleverne skal være kompetente kræver det både teknisk og humanistiske indsigter. Det har jeg svært ved at se, at udspillet sikrer", siger han.

Evalueringen af det treårige forsøg med teknologiforståelse viste, at en stor overvægt af lærerne anbefalede at indføre faget som selvstændigt fag eller som både som fag og i fag.

Lis Zacho påpeger, at det vil være nødvendigt at integrere teknologiforståelse i alle tre fagblokke, hvis alle fagets fire kompetenceområder - digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne – skal dækkes.

”Og det er i hvert fald svært at komme uden om matematik”, siger hun.

Nødvendigt med mange mål

I udspillet lægger regeringen op til, at 90 procent af alle fagenes mål skal fjernes. Men det vil være nødvendigt at indføre mange nye mål i de fag, hvor teknologiforståelse skal integreres, mener Lis Zacho.

”Ellers har lærerne, der jo ikke er uddannet i at undervise i teknologiforståelse, ikke en chance for at vide, hvad de skal sigte efter. De har hverken erfaring eller didaktik at læne sig opad", siger Lis Zacho.

Hun oplever desuden, at forlagene på grund af tøven med indførslen af faget har sat udviklingen af læremidler på vågeblus, fortæller hun:

”Så kan man måske lave en udfasningsmodel, hvor man løbende udfaser mål eller gør dem mindre bindende. Men til en start vil det være nødvendigt med mål for at sætte retning. Der er ikke så meget andet at gribe fat i for lærerne”.

Forsøgsfaget teknologiforståelse havde 115 mål. Ole Sejer Iversen skønner, at det kan skæres ned til omkring 13.

"Ministeren kan bare spørge. Så kan vi godt levere på det", siger han.