Nogle gange er der penge at spare for kommunen ved at skifte læringsplatform. Men ifølge en ny undersøgelse fra softwarefirmaet Pathfindr kan kommunerne i jagten på at spare nogle hundrede tusinde kroner ende med en meget større regning. Den havner bare hos lærerne.

Det tager nemlig mange timer for lærerne at omstille sig til at bruge en ny læringsplatform, og langt de fleste bliver ikke kompenseret for den ekstra opgave.

Ifølge Pathfindrs undersøgelse bruger lærerne flere timer, jo ældre klasser de underviser, når der skal skiftes læringsplatform.

Mens en indskolingslærer kun bruger fire timer i gennemsnit, lyder regningen for en udskolingslærer typisk på cirka 72 timer. Gennemsnittet for alle lærere anslås at ligge et sted mellem 34 og 56 timer.

Dermed bruges der gennemsnitligt timer for i alt godt 827.000 lønkroner per 100 lærere, når en kommune vælger at skifte læringsplatform, lyder konklusionen.

Det er dog typisk ikke penge, kommunen skal have op af lommen. I undersøgelsen svarer 80 procent af lærerne, at de ikke bliver kompenseret for de brugte timer, 13 procent fortæller, at de til dels bliver det, og kun 7 procent at tidsforbruget kompenseres fuldt ud.

Pathfindr producerer software-komponenter til både læringsplatforme, skoler og kommuner.

"Vi taler både med læringsplatformsudbydere, skoler og kommuner og har fornemmet, at der ikke rigtig er nogen viden om, hvor mange resurser det egentlig kræver at skifte læringsplatform. Så vi besluttede, at det ville vi forsøge at tilvejebringe", siger medstifter og direktør i Pathfindr Laurits Rasmussen.

Han mener, at tallene i undersøgelsen bør vække til eftertanke både hos udbyderne af læringsplatformene og i kommunerne.

"Det tyder på, at det er helt vildt dyrt i lærertid at skifte platform. Og det er tid, jeg som både borger og forælder tænker er bedre brugt på at udvikle didaktik og pædagogik", siger han.

Forløb kan kun eksporteres som pdf-filer

I Danmarks It- og Medievejlederforening nikker formand Hanne Voldborg Andersen genkendende til, at der går mange timer tabt, når der skal skiftes fra én læringsplatform til en anden.

"Det er velkendt fra undersøgelser, at det er omkostningstungt målt på tab i performance hos brugerne, når man skifter fra et it-system til et andet", siger hun og tilføjer, at det typisk udligner sig over tid:

"Men der kan gå ret lang tid, inden man er tilbage i drift i det nye system. Nogle gange tre-fem år".

Når det kommer til læringsplatformene, peger hun dog på en helt særlig udfordring. Nemlig at det er besværligt at overføre forløb fra én platform til en anden.

"Man har aldrig fundet standarder, der gør, de kan overføres. Så man kan kun få dem eksporteret som pdf-filer, og så må man ellers bygge dem op igen i den nye platform", siger hun.

Derfor er it-vejleder-formanden heller ikke overrasket over, at det tager længere tid for lærerne i udskolingen at lave skiftet mellem to læringsplatforme. Jo ældre eleverne bliver, jo mere fylder it generelt i undervisningen.

"Jo mere afhængig man er af et it-system, og jo mere man har liggende i læringsplatformen, jo hårdere bliver omstigningen også. Til gengæld kommer man hurtigere i gang, fordi man bruger det nye system meget", siger hun.

Skifte fører til mindre brug

Pathfindr har i undersøgelsen spurgt til, om lærerne bruger platformen mere eller mindre efter et skifte. Her svarer godt halvdelen af lærerne, at de bruger platformen mindre efter et skifte, mens 20 procent bruger den nye platform mere, end de brugte den gamle.

60 procent af dem, der har skiftet platform, mener, det har påvirket deres arbejde negativt, mens blot 7 procent anser skiftet for positivt. Det er uafhængigt af, hvilken platform man skifter henholdsvis fra og til, understreger Laurits Rasmussen.

"Det er selve oplevelsen af at skifte, stort set ingen lærere oplever som positivt", siger han og peger også på udfordringen, at mange forløb går tabt i overgangen fra én platform til en anden som særligt generende for lærerne.

"Dertil kommer, at man selv skal lære noget nyt at kende, samtidig med at man skal agere it-support for elever, forældre og kollegaer", siger han.

Laurits Rasmussen mener, at platformsudbyderne og kommunerne i langt højere grad bør være i dialog om både pris og funktioner, inden beslutningen om at skifte til en anden platform bliver taget.

"Platformsudbyderne har selvfølgelig et ansvar for at lytte. Og i kommunernes ende koster det kun én konsulent på forvaltningen timer. Lige så snart man går i gang med at skifte læringsplatform, så involverer man hundredevis af mennesker, der bruger rigtig lang tid. Og det bør man i endnu højere grad være opmærksom på, hvis man gør det for at spare resurser", siger Laurits Rasmussen.

Ønsker ikke et låst marked

Er det ikke et vilkår uanset ens arbejdsplads, at nogle gange bliver der skiftet it-system, og det er der bøvl forbundet med?

"Det er det nok til en vis grad. Og der er ingen, der ønsker sig en situation, hvor der kun er én udbyder. Det betyder typisk, at der bliver skruet ned for udviklingen af produktet. Selvfølgelig skal der være bevægelse i markedet", siger Laurits Rasmussen og tilføjer:

"Vores budskab er blot, at man inden et skifte bør lave en ordentlig cost/benefit-analyse, der inddrager, at man ved at skifte lægger beslag på millioner af kroner i lærertid. Hvis man samlet set vurderer, at fordelene ved at skifte er det værd, så skal man selvfølgelig gøre det".

Også Hanne Voldborg Andersen opfordrer til, at kommunerne helt generelt har øje for de timer, skolerne skal bruge på at omstille sig, når man skifter it-redskaber ud.

"Og det handler ikke kun om lærerne. Det handler også om eleverne. Hvis man for eksempel beslutter sig for at skifte tekst-til-tale-system, så skal man tænke på, at de elever, der har brug for det, typisk er udfordrede nok i forvejen", siger hun.

Pathfindrs undersøgelse bygger på svar fra 134 lærere med spredning både i geografi, alder, fag og klassetrin. Firmaet kalder det selv en "stikprøveundersøgelse". Laurits Rasmussen medgiver, at det giver en vis statistisk usikkerhed:

"Men så vidt vi ved, er der ikke andre undersøgelser for kommunerne at læne sig op ad. Hvis man gerne vil have mindre usikkerhed, kan man lave sin egen undersøgelse med flere respondenter. Vi er en lille virksomhed, så det her er, hvad vi har budget til. Målet med undersøgelsen er som de første at give et fingerpeg om størrelsen på timeforbruget ved at skifte læringsplatform, og det egner den sig fint til".