På Hareskov Skole oplever lærerne Christina Blomquist, Cecilie Høyrup og Jesper Johansen, at eleverne i højere og højere grad bruger chatrobotter baseret på kunstig intelligens - som for eksempel ChatGPT - til at snyde med deres skriftlige afleveringer.
Men også at eleverne ikke altid selv opfatter det som snyd. Grænsen mellem hvornår man bruger for eksempel ChatGPT som et redskab til at lave research, og hvornår man bruger den til at snyde, er nemlig blevet flydende.
Det skaber en situation, hvor lærerne egentlig gerne vil integrere den kunstige intelligens i deres undervisning, men hvor de også oplever, at det slider voldsomt på lærer-elev-relationen, hvis de hele tiden er på vagt over for, om eleverne har fået lige lovlig meget hjælp.
Det fortæller lærerne i en artikel på folkeskolen.dk/it.
Og spørger man en af
hovedpersonerne bag chatbotten SkoleGPT, pædagogisk konsulent på
Københavns Professionshøjskole Martin Exner, kan han sagtens forstå lærernes
frustrationer.
"Jeg kan sagtens forstå, det lige nu er rigtig ubehageligt at være lærer. Man står på usikker grund og ved ikke, hvor man skal gå hen. Hverken værktøjer, pædagogiske redskaber eller prøver passer
til en verden med AI", siger han og tilføjer:
"Det håber og tror jeg ændrer sig i fremtiden, men det hjælper jo ikke lærerne nu. De skal navigere imellem læringspotentialerne i at bruge kunstig intelligens, og at frygten for snyd kan ødelægge deres vigtigste didaktiske redskab: Nemlig relationen til eleverne".
"Det er ulykkeligt, og - hvis man spørger mig - klart den største udfordring ved at bruge AI i skolen lige nu. Langt større end snyd med kunstig intelligens isoleret set er".
Skolen har altid skulle integrere ny teknologi
Martin Exner har taget initiativ
til at lave chatrobotten SkoleGPT, som skal fungere som et datasikkert
alternativ til ChatGPT til skolebrug.
Han mener nemlig ikke, at skolen kommer uden om, at eleverne lærer at bruge kunstig intelligens i undervisningen.
Men det kommer til at kræve, at både de opgaver eleverne møder i folkeskolen, og de prøver der markerer afslutningen på den, ændrer sig.
Han trækker en parallel til, da lommeregneren blev opfundet og med et snuptag blev et alternativ til hovedregning.
"Løsningen blev at dele prøven op i to: én med hjælpemidler og én uden hjælpemidler. Med hjælpemidler forventer man mere af eleverne. Nemlig at
de kan løse problemer og ikke bare regnestykker. Det er samme spor, vi skal ind på i forhold til skriftlig fremstilling", siger Martin Exner.
I stedet for at besvarelsen af en opgave er et produkt, en chatbot kan lave både bedre og hurtigere, og som eleverne derfor ikke forstår, de ikke må bruge, mener han, at eleverne skal kunne fremlægge og argumentere for deres prompts - altså den ramme de har givet chatbotten at svare inden for.
Kommer til at koste fordybelsen
Og så skal man selvfølgelig teste, om eleverne forstår det svar, chatbotten er kommet med, pointerer Martin Exner.
”Hvis man bliver præsenteret for noget, der ligger for langt
fra ens nærmeste udviklingszone, så lærer man ikke noget. Så det er helt
korrekt, at hvis det resultat man har skabt med en chatbot
ligger for langt fra der, hvor man selv er, så lærer man ingenting”, siger han
og tilføjer:
”Men den anden side af sagen er, at man godt kan få en
chatbot til at lave noget, der er inden for ens nærmeste udviklingszone. Og så
lærer man noget af det. Øvelsen bør derfor være at bruge chatbotten til at give en
nogle resultater, der lige er ét skridt længere fremme, end hvor man selv er”.
Men skal man ikke stadig lære selv at skrive noget – helt
uden at bruge den kunstige intelligens?
”Det kommer uden tvivl til at udfordre fordybelsesevnen,
hvis ikke vi lærer eleverne det. På samme måde som den bliver udfordret, hvis vi i stedet
for at læse bøger får AI’en til at komme med et resumé”, siger Martin Exner og tilføjer:
”Spørgsmålet er bare, om den udvikling ikke har været i gang
længe. Når man tidligere skulle søge viden, slog man op i leksikon. Den evne
har vi måske mistet i dag, men vi har heller ikke brug for den i samme grad for at søge viden".
"Det er nogle andre kompetencer, man skal have i et samfund med AI, end
man skulle have i et samfund uden. Og de kompetencer, man skal tilegne sig i
skolen, skal selvfølgelig være anvendelige i det liv, man skal have bagefter”.
"Indtil videre må vi leve med snyd"
Lærerne på Hareskov Skole fortæller, at de har mindre og mindre fokus på at få eleverne til at gå til bekendelse omkring, at de har snydt med kunstig intelligens.
I stedet tager de snakken med eleverne om, hvorfor det er vigtigt, de selv lærer at skrive, selvom de kan få en kunstig intelligens til det.
For eksempel fordi, de skal kunne det til eksamen, hvor der er lukket af for brugen af AI, eller så de er i stand til at forholde sig kritisk til det, chatbotten producerer.
Det mener Martin Exner grundlæggende er den rigtige vej at gå. Jagten på snyd kan nemlig ende med at blive for dyr, hvis den skaber mistro lærer og elever imellem.
"Lige nu er der et problem med snyd, og indtil vi får indrettet
skolen på en anden måde, må vi nok bare acceptere, at nogle elever får snydt sig til højere bedømmelser, end de ellers ville have fået", siger han.
Men lærer de noget af det?
”Man kan vælge at se på det på den måde, at der går en masse
læring tabt. Men man kan også anlægge det perspektiv, at der bliver samlet en
masse nyt op, vi måske endnu ikke helt har øje for. De gør sig erfaringer med at bruge et redskab, der kommer til at påvirke hele deres liv i fremtiden", siger Martin Exner og afslutter:
"Det er ikke realistisk, at vi får et redskab, der endegyldigt og med 100 procent sikkerhed kan afsløre, om eleverne har brugt AI til at besvare en opgave. Så hellere acceptere, at de bruger AI og lære dem at gøre det på en måde, så outputtet ligger inden for zonen for nærmeste udvikling. Ellers lærer de i hvert fald ikke noget".
