I flere og flere kommuner er det ikke skolen, men forvaltningen, der indkøber digitale fagportaler til undervisningen. Det viser blandt andet en undersøgelse af analysefirmaet Deloitte.
Det er en ærgerlig udvikling, når man som lærer i forvejen kæmper med dårlig forberedelsestid og en skærmfikseret kultur, der risikerer at styre undervisningen og gøre den ensformig.
Det mener lærer Marianne Sørensen, der havde været tysk- og dansklærer på Christianshavns Skole i København i mange år, da kommunen i 2021 besluttede at centralisere indkøb af
digitale fagportaler.
I flere fag betyder det, at der kun er købt adgang til én portal, blandt andet i Marianne Sørensens fag tysk.
”Jeg kan faktisk rigtig godt lide Gyldendal, for den har meget
variation i forhold til mange andre. Men jeg bliver som lærer meget bundet til
den samme måde at undervise på, fordi forberedelsestiden er så knap. Der ville
jeg ønske, det som før mere var lærernes og skolens beslutning”.
I løbet af sine over 20 år
som lærer har hun oplevet at have mindre og mindre frihed til at tilrettelægge sin egen
undervisning, fortæller hun. Ikke mindst fordi, det er blevet ”for nemt” at læne sig op ad de digitale portaler, hvor man blot kan
trykke play på et allerede veludtænkt forløb.
”Man bliver lidt doven i sin undervisning. Før portalerne var
der mere frihed i at sammensætte sine egne forløb, hvor der både var noget
fordybelse og noget kreativt. Og det kan der også godt være med de digitale
forløb, men jeg føler ikke ejerskab over det”, fortæller Marianne Sørensen.
Lærerformand: Skal være op til læreren selv
Det er typisk stordriftsfordele, der gør, at flere og flere
kommuner vælger at indkøbe portalerne for alle skoler.
Og det mener formand for Københavns Lærerforening, Katrine
Fylking, er et problem. For skal lærerne
bruge andre midler er det på skolens regning. Og i sparetider er det nemmere sagt end gjort.
”Jeg hører fra lærere, at der mangler noget så simpelt som
hæfter eller fysiske bøger. Hvis lærerne ikke har adgang til analoge
materialer, bliver det i en hektisk hverdag ofte de digitale, man vælger, og
det er for mange en begrænsning for den undervisning, man egentlig gerne vil
lave til de elever, man nu har”, siger Katrine Fylking.
Kulturen gør det nemmere at ty til de digitale forløb
Det kan Marianne Sørensen godt genkende.
”Det er jo ikke fordi, man ikke kan vælge at bruge andre
midler, men det kan blive dyrt. Og eleverne kan jo nærmest ikke holde på en
blyant længere. Så det er hele kulturen, som gør, at det bare er nemmere at ty til
de færdige digitale forløb. Især når forberedelsestiden er, som den er”.
Hun forsøger nu at opstarte nye klasser mere analogt. Altså hvor hun først inddrager
skærme – elevernes eller smartboardet - når det giver mening.
”Det er vigtigt
at overveje, hvad man kan bruge de forskellige teknologier til. Somme tider er
blyanten bedst, og andre gange er det skærmen", siger Marianne Sørensen og fortæller:
”Jeg tror aldrig, jeg har brugt så mange skoleblyanter i
undervisningen. For eleverne har sjældent deres
egne”.
Hun drømmer nogle gange om tiden før skærme og
digitale fagportaler. Hvor eleverne øvede sig i grundighed med øvelsesbøger, blyant
og papir.
Ikke fordi, hun har noget imod skærme. Men fordi hun oplever,
at læringen gennem skærme kan blive for overfladisk.
”Især i tysk er der altså noget øvelse, man går glip af, når
man i grammatik skal sidde og klikke rundt på en skærm i stedet for at
skrive ned. Det bliver for hurtigt og overfladisk. Hvis svaret er forkert,
behøver de ikke at forholde sig så meget til det. Så kan de bare klikke videre”,
forklarer Marianne Sørensen.
Alternativet vil give skolerne analoge budgetter
Ifølge Alternativet i København er det dybt alvorligt
og "pinligt", at eleverne ifølge dem oplever alt for meget monoton og
skærmbaseret undervisning.
Derfor foreslår partiet, at man skal give skolerne pengene tilbage, så de selv kan indkøbe fagportaler.
Alternativet vil også give de københavnske skoler nye penge til at
købe analoge undervisningsmidler og ture ude i byen. Og partiet vil også sætte penge af
til et eksperiment, hvor skoler skal arbejde med helt skærmfri undervisning.
Det mener lærer Marianne Sørensen er en rigtig god idé:
”Skærme gennemsyrer hele skolekulturen, så der skal meget
til, før vi opdager, hvad vi egentlig kan uden skærmene. Så det er virkelig
positivt, at der bliver tænkt i de her baner”.
Også Katrine Fylking synes, at forslaget har gode
takter.
”Det giver rigtig god mening at give skolerne deres digitale
indkøbsbudget tilbage. Det vil betyde mere frihed og ejerskab for lærerne selv
at have indflydelse på undervisningsmidlerne. Lige nu sidder der fagteams på
skolerne, som ikke længere tager stilling til undervisningsmaterialer, fordi
kommunen har overtaget”.