I flere og flere kommuner er det ikke skolen, men forvaltningen, der indkøber digitale fagportaler til undervisningen. Det viser blandt andet en undersøgelse af analysefirmaet Deloitte.

Det er en ærgerlig udvikling, når man som lærer i forvejen kæmper med dårlig forberedelsestid og en skærmfikseret kultur, der risikerer at styre undervisningen og gøre den ensformig. 

Det mener lærer Marianne Sørensen, der havde været tysk- og dansklærer på Christianshavns Skole i København i mange år, da kommunen i 2021 besluttede at centralisere indkøb af digitale fagportaler. 

I flere fag betyder det, at der kun er købt adgang til én portal, blandt andet i Marianne Sørensens fag tysk. 

”Jeg kan faktisk rigtig godt lide Gyldendal, for den har meget variation i forhold til mange andre. Men jeg bliver som lærer meget bundet til den samme måde at undervise på, fordi forberedelsestiden er så knap. Der ville jeg ønske, det som før mere var lærernes og skolens beslutning”.

I løbet af sine over 20 år som lærer har hun oplevet at have mindre og mindre frihed til at tilrettelægge sin egen undervisning, fortæller hun. Ikke mindst fordi, det er blevet ”for nemt” at læne sig op ad de digitale portaler, hvor man blot kan trykke play på et allerede veludtænkt forløb.

”Man bliver lidt doven i sin undervisning. Før portalerne var der mere frihed i at sammensætte sine egne forløb, hvor der både var noget fordybelse og noget kreativt. Og det kan der også godt være med de digitale forløb, men jeg føler ikke ejerskab over det”, fortæller Marianne Sørensen.

Lærerformand: Skal være op til læreren selv

Det er typisk stordriftsfordele, der gør, at flere og flere kommuner vælger at indkøbe portalerne for alle skoler. 

Og det mener formand for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, er et problem. For skal lærerne bruge andre midler er det på skolens regning. Og i sparetider er det nemmere sagt end gjort.

”Jeg hører fra lærere, at der mangler noget så simpelt som hæfter eller fysiske bøger. Hvis lærerne ikke har adgang til analoge materialer, bliver det i en hektisk hverdag ofte de digitale, man vælger, og det er for mange en begrænsning for den undervisning, man egentlig gerne vil lave til de elever, man nu har”, siger Katrine Fylking.

Kulturen gør det nemmere at ty til de digitale forløb

Det kan Marianne Sørensen godt genkende.

”Det er jo ikke fordi, man ikke kan vælge at bruge andre midler, men det kan blive dyrt. Og eleverne kan jo nærmest ikke holde på en blyant længere. Så det er hele kulturen, som gør, at det bare er nemmere at ty til de færdige digitale forløb. Især når forberedelsestiden er, som den er”.

Hun forsøger nu at opstarte nye klasser mere analogt. Altså hvor hun først inddrager skærme – elevernes eller smartboardet - når det giver mening. 

”Det er vigtigt at overveje, hvad man kan bruge de forskellige teknologier til. Somme tider er blyanten bedst, og andre gange er det skærmen", siger Marianne Sørensen og fortæller:

”Jeg tror aldrig, jeg har brugt så mange skoleblyanter i undervisningen. For eleverne har sjældent deres egne”. 

Hun drømmer nogle gange om tiden før skærme og digitale fagportaler. Hvor eleverne øvede sig i grundighed med øvelsesbøger, blyant og papir.

Alternativet vil gøre københavnske skoler mere analoge: "Børnene er lænket til den samme portal"

Ikke fordi, hun har noget imod skærme. Men fordi hun oplever, at læringen gennem skærme kan blive for overfladisk.

”Især i tysk er der altså noget øvelse, man går glip af, når man i grammatik skal sidde og klikke rundt på en skærm i stedet for at skrive ned. Det bliver for hurtigt og overfladisk. Hvis svaret er forkert, behøver de ikke at forholde sig så meget til det. Så kan de bare klikke videre”, forklarer Marianne Sørensen.

Alternativet vil give skolerne analoge budgetter

Ifølge Alternativet i København er det dybt alvorligt og "pinligt", at eleverne ifølge dem oplever alt for meget monoton og skærmbaseret undervisning. 

Derfor foreslår partiet, at man skal give skolerne pengene tilbage, så de selv kan indkøbe fagportaler.

Alternativet vil også give de københavnske skoler nye penge til at købe analoge undervisningsmidler og ture ude i byen. Og partiet vil også sætte penge af til et eksperiment, hvor skoler skal arbejde med helt skærmfri undervisning.

Det mener lærer Marianne Sørensen er en rigtig god idé:

”Skærme gennemsyrer hele skolekulturen, så der skal meget til, før vi opdager, hvad vi egentlig kan uden skærmene. Så det er virkelig positivt, at der bliver tænkt i de her baner”.

Også Katrine Fylking synes, at forslaget har gode takter.

”Det giver rigtig god mening at give skolerne deres digitale indkøbsbudget tilbage. Det vil betyde mere frihed og ejerskab for lærerne selv at have indflydelse på undervisningsmidlerne. Lige nu sidder der fagteams på skolerne, som ikke længere tager stilling til undervisningsmaterialer, fordi kommunen har overtaget”.