For en uge siden besluttede børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune at lægge en begrænsning på elevernes brug af onlinemødeværktøjet Teams. 

Siden coronanedlukningerne havde københavnske skoleelever kunnet skrive til hinanden på tværs af kommunens skoler, men for en måned siden fik forvaltningens it-politik kritik fra flere kanter, efter at en ni-årig dreng fra Nørrebro modtog digitale trusler fra en elev på en anden skole. 

Nu kan eleverne kun skrive med kammeraterne fra deres egen skole. 

Truslerne faldt i en gruppechat om computerspillet Fortnite med mere end 300 deltagere fra forskellige skoler. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt skoler overhovedet skal lægge digital platform til børn og unges skriverier i fritiden, og om det overhovedet hjælper noget at ændre lidt på indstillingerne. 

Spørger man Andreas Lieberoth, der er lektor i pædagogisk psykologi ved DPU på Aarhus Universitet, mener han, at det er meningsfuldt, at Københavns Kommune har justeret på tilladelserne i Teams.

”Jeg tror bestemt på, at det kan have den ønskede effekt”, siger Andreas Lieberoth.

Især i de små klasser skriver eleverne til hinanden på de kanaler, der er let tilgængelige, og hvis skolen stiller Teams til rådighed, er der også god sandsynlighed for, at man kan være med til at påvirke deres måde at skrive sammen på. Også selvom forandringen blot handler om at indskrænke, hvem man kan skrive med, forklarer han.

”Små barrierer kan være en god og nem måde at ændre på elevers adfærd, når de er i øjeblikket”, siger Andreas Lieberoth.

At skolerne i København stiller en platform til rådighed giver ikke kun kommunal hovedpine. Det kan også være en mulighed for at hjælpe de unge, påpeger han.

”Så længe man som voksen kan være med til at være med til at forme det rum, som eleverne kommunikerer i, er det en god idé at gøre det. Det bedste ville jo være, hvis skolen var til stede i de fora. Hvis det er skolen, der stiller platformen til rådighed, burde pædagogerne jo også være der”, siger Andreas Lieberoth

Digital mobning er kilde til mistrivsel

Andreas Lieberoth har netop udgivet en bog, hvor han gennemgår den eksisterende forskning om sammenhængen mellem børn og unges digitale medieforbrug og deres trivsel.

Og en af de få faktorer, der ifølge forskningen har en utvetydig negativ indflydelse på børn og unges trivsel er digital mobning. 

Andreas Lieberoth

Andreas Lieberoth har en ph.d. i psykologi og er til daglig lektor i pædagogisk psykologi ved DPU på Aarhus Universitet. Han har skrevet utallige videnskabelige artikler om børn og unges leg, læring, sundhed og samvær i samspil med digital teknologi, og er desuden forfatter til flere bøger om emnet. 

“Der er rigtig mange elever, der har oplevet at være i forskellige mobbe og konfliktsituationer på nettet, viser forskningen. Og det har en ret direkte indvirkning på trivslen”, siger han og tilføjer, 

“Lige præcis det med digital mobning og digitale konflikter og folk, der er ubehagelig overfor en online, har en tydelig afsmitning på trivsel og social trivsel, og det stopper ikke online. Det er noget, som spilder ud i resten af livet, i klassen og i klassefællesskabet”, siger Andreas Lieberoth. 

Forskningen viser også, at mange unge oplever, at de voksne omkring dem, stiller sig uforstående og dømmende overfor deres medievaner, og derfor afholder de sig fra at gå til de voksne, når de oplever noget ubehageligt.

Men vil skolerne hjælpe sine elever, skal de gå den stik modsatte vej, anbefaler han.

“Jeg plejer at sige, at børn har brug for en digital person, som de kan henvende sig til både derhjemme og i skolen, men der mangler ofte en åbenhed”, siger Andreas Lieberoth og understreger,

 “Men der er godt forskningsmæssigt belæg for, at hvis man viser børnene tillid, og de får tillid til én, så kan man hjælpe med problemerne, før de bliver alvorlige”, siger han.