Godt seks ud af ti af danske folkeskoler har nu adgang til et såkaldt makerspace, hvor eleverne kan arbejde skabende med en bred vifte af teknologier - digitale som analoge.

Det viser en undersøgelse fra Via og DPU, som blev præsenteret på konferencen FabLearnDK i Silkeborg.

Helt præcist 62 procent af de adspurgte kommuner svarer, at deres skoler har adgang til en eller anden form for makerspace.

Hvordan de er organiseret, er der dog stor forskel på. Nogle kommuner har makerspaces på de enkelte skoler, andre har fælleskommunale makerspaces, mens andre igen har mobile makerspaces i form af en bus eller trailer, der kan køre ud på skolerne.

Oftest er der tale om en blanding. Der er dog ikke nogen kommuner i undersøgelsen, hvor der kun er adgang til mobile makerspaces.

I undersøgelsen er der også spurgt til, hvilke teknologier der er til rådighed i skolernes makerspaces. Og her er tendensen klar: På de skolebaserede makerspaces er der typisk i højere grad en blanding af digitale og analoge teknologier.

”Det er sådan noget, jeg bliver lidt glad for at se. Det indikerer, at det ikke bare handler om digitale kompetencer. Det handler om, at eleverne skal være kreative og skabende”, lød det fra ph.d. og lektor ved professionshøjskolen Via Mikkel Hjorth, der præsenterede undersøgelsens resultater på konferencen.

Når der ikke i samme grad er analoge teknologier i de mobile makerspaces, kan det handle om, at dem har skolerne i forvejen, påpegede han.

57 procent af kommunerne svarer, at mindst én af deres skoler har eget makerspace, mens 37 procent svarer, at de har mindst ét fælleskommunalt makerspace.

"Og når det kommer til de fælleskommunale makerspaces ser man gerne, at det er her man har adgang til for eksempel superbrugere og eksemplariske undervisningsforløb. De er ofte også åbne ikke bare for andre uddannelsestibud end folkeskolerne, men også i højere grad offentligheden", fortalte Mikkel Hjorth.

Flere makerspaces på vej

I undersøgelsen er der også spurgt til kommunernes strategier for deres makerspaces.

Samlet set har 52 procent af kommunerne allerede vedtaget eller er ved at undersøge muligheden for at etablere flere makerspaces.

Næsten halvdelen har formelt vedtaget eller er i gang med at undersøge muligheden for at etablere skolebaserede makerspaces. For de fælleskommunale og mobile makerspaces er andelen henholdsvis 24 og 20 procent.

55 af kommunerne har vedtaget eller har planer om at sende lærerne på kursus i makerspace-didaktik. 53 af kommunerne har fokus på at få en makerspace-kultur ud i den almene undervisning.

”Det vil sige, at der er mere fokus på det, man kunne kalde ’making’, end der er på teknologierne i sig selv”, lød det fra Mikkel Hjorth som tilføjede:

”Alene at fokusere på teknologierne skaber sjældent den forandring, man gerne vil skabe. Det gør efteruddannelse og kompetencer. Opbygning af en kultur”.

Atomiseret indsats

Overskriften for konferencen var 'Teknologiforståelse i en begyndende praksis'. Og spørger man lederen af FabLab@Schooldk, Hanne Voldborg Andersen, er man godt i gang med at gøre sig erfaringer ude i kommunerne, mens det kniber med at få delt dem.

"Det er vigtigt at have et rum, hvor man får det delt og har tid til at lære med og af hinanden. Man føler ofte, man er alene, når man er en frontløber ude på en skole”, siger hun og glæder sig derfor over, at det på konferencen, som FabLab@Schooldk stod bag, lykkedes at samle mere end 300 praktikere.

Men det er "dybt bekymrende", at der endnu ikke er taget stilling til fremtiden for fagligheden teknologiforståelse, mener hun. Forsøget blev afsluttet for et år siden, og siden har der været tavst fra politikerne.

Udvikler elever teknologiforståelse i et makerspace?

Elisa Nadire Caeli

”Der er rigtig mange skoler, der har investeret i at bidrage til udvikling og afprøvning af forsøgsfaget. Der er rigtig mange af de skoler, vi har samarbejdet med, der har investeret hårdt i kompetenceudvikling af lærerne, så man er parat til at levere en undervisning, der matcher det, der er behov for”, siger Hanne Voldborg Andersen.

”Men hver gang de voksne tvivler og tøver, sender vi en årgang mere ud af folkeskolen uden de nødvendige kompetencer”.

FabLab@Schooldk dækker fire kommuner og er i gang med at uddanne cirka 200 såkaldte FabLab-pionerer, der efterfølgende skal lave aktiviteter for 800 kollegaer.

Og det er bare et af flere projekter, som ifølge Hanne Voldborg Andersen peger på, at man lokalt har fanget, at teknologiforståelsesfagligheden er vigtig. Det er også i det lys, hun læser undersøgelsens konklusioner om, at kommunerne etablerer makerspaces i stor stil.

”Skolerne er i gang. Kommunerne er i gang. Men når vi skal gennemføre undervisningsaktiviteterne, er vi nødt til at gå på hugst i fagene. Når der skal laves fagfordeling, bliver det ikke tænkt ind, at nogen skal have det her placeret som en ansvarsopgave. Det skal forhandles hvert eneste år. Det gør, at det hele er meget sårbart”, siger hun og tilføjer:

”Vi har skoler, der har været med i Tekforsøget og som har fem, seks eller syv mand uddannet, men som er gået lidt i stå, fordi der har været ledelsesskift. De har alle kompetencerne, men får ikke opgaverne, fordi det drukner i alle mulige andre dagsordner”.

For meget fokus på teknologi i ny strategi

For nylig afsatte regeringen i en ny digitaliseringsstrategi 220 millioner kroner til at få mere teknologifaglighed ind i folkeskolen og til at klæde lærerne på til at undervise i den.

I den lyder det, at målet er, at eleverne skal ”kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund”.

Teknologiforståelsesfagligheden er dog ikke nævnt i strategien, som har fået kritiske ord med på vejen af blandt andre professor Ole Sejer Iversen, som var formand for den skrivegruppe, der skrev målene for forsøgsfaget.

Han undrer sig særligt over brugen af ordet 'teknologi' i strategien.

"Teknologiforståelse handler jo ikke om at få flere iPads ind i undervisningen, men om at ruste eleverne til at forstå digitale teknologier og disses konsekvenser for den enkelte, for fællesskaber og for samfundet. Jeg vælger at tro, at det også er regeringens ambition, men ud fra teksten er det svært at finde ud af, hvilket teknologibegreb, der er tale om", siger han til Skolemonitor.

Hanne Voldborg Andersen rejser samme kritik efter at have læst strategien.

"Jeg læser, at der er teknologi på vej til skolerne. Men det er ikke teknologi, vi mangler. Vi mangler kompetencer og tid i skemaet. Det er meget mere presserende end mere udstyr", siger hun.