Skal der laves et selvstændigt it-fag i folkeskolen, eller skal it-kompetencer tilegnes gennem de fag, der i forvejen eksisterer? Det var temaet for en høring i går på Børsen i København.

Høringen blev afholdt af brancheforeningen IT-branchen og Dansk Erhverv og havde godt 150 deltagere.

Skal man tro arrangørerne af høringen, er klokken fem minutter i tolv. En rapport fra Erhvervsstyrelsen viser, at hver fjerde danske virksomhed, der i 2015 forsøgte at ansætte en it-specialist, måtte opgive på grund af mangel på kvalificerede ansøgere og at Danmark i år 2030 vil mangle 19.000 it-specialister.

Næstefter folkeskolereformen udgør digitaliseringen den største revolutionen i dansk skolehistorie, lod administrerende direktør i It-branchen Birgitte Hass forstå. Udfordringen består i, at selvom eleverne nok kan betjene it-redskaber, så halter det med teknologiforståelsen og evnerne til at kunne bruge it kreativt til at skabe produkter og løse problemer.

"Enten tilvælger vi fremtiden og digitale kompetencer til vores børn, ellers står vi stille, mens verden omkring os spurter derudaf. Den beslutning, der skal tages nu, bliver definerende for vores alles fremtid. Så please, kom til bordet og kom i gang", lød opfordringen fra hende.

Riisager: It skal bruges, hvor det giver mening

It skal ikke tænkes ind i alt, der foregår i skolen, men bruges hvor det giver mening, slog undervisningsminister Marete Riisager efterfølgende fast. Skolen skal styre it, ikke lade sig styre af it

Men der er brug for at sætte fokus på it-færdigheder i folkeskolen, sagde hun.

"De fleste børn kan betjene en iPad, men at kunne bruge et produkt er ikke det samme som at have digitale færdigheder. De skal lære at løse algoritmer, tænke logisk, løse problemer. Og skolerne og lærerne skal tage et didaktisk ejerskab".

Det er vigtigt at få beskrevet, hvilke it-færdigheder eleverne skal tilegne sig, og hvordan it kan understøtte tilegnelsen af andre fag-færdigheder, så elever, lærere og forældre kan følge med i, om eleverne bliver dygtigere, lød det fra undervisningsministeren, der understregede, at teknologibegejstringen ikke må tage overhånd:

"Børn har også brug for pauser og pusterum, for at vi slukker alle skærmene og bare taler og er sammen. Den vekselvirkning må vi aldrig overse i vores iver efter at digitalisere", sagde Merete Riisager.

Stort efterslæb på efteruddannelse

Forskerne Mikala Hansbøl fra Professionshøjskolen Metropol og Stine Ejsing-Duun har fulgt projektet Coding Class, som er gennemført af It-branchen og foreningen Coding Pirates i samarbejde med en række virksomheder.

3,9 millioner kroner til Coding Pirates

Her har de konstateret store forskelle på lærernes og elevernes digitale kompetencer, og netop det store efterslæb på it-efteruddannelse for lærerne er også grunden til, at formand for Cecilia Bonefeld-Dahl mener, at der er brug for både et selvstændigt fag og på sigt at arbejde med at få integreret it-kompetencer i eksisterende fag.

Hvis lærerne hver især skal løfte opgaven i deres fag, bliver det for ujævnt hvilken kvalitet det bliver gjort med, når der er så stor forskel på lærernes digitale kompetencer, lød argumentet.

"Vi er nødt til at sætte et os nogle realistiske mål. Hvis vi skal løfte alle lærere - og det skal vi - så kommer det til at tage lang tid, hvis det skal gøres ordentligt. Det kræver også, at vi kigger på en ændring af læreruddannelsen. Og hvad kan vi så gøre i mellemtiden? Der bliver vi nødt til at kigge på at lave en ekstraordinær indsats i form af et selvstændigt fag", sagde hun.

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Bjørn Hansen var enig i, at lærerne mangler efteruddannelse, men mener ikke, at løsningen er et it-fag.

"Vi har en formålsparagraf for folkeskolen, der handler om dannelse, som vi arbejder med i alle fag. Herunder også digital dannelse. Ligesom at læsning, skrivning og regning ikke har deres eget fag, ser jeg heller ikke informatik som et selvstændigt fag", sagde han.

Skal it-undervisningen bundfælde sig hos eleverne, kræver det, at den tænkes ind i de nuværende fag, sagde han.

"Hvis det skal hænge fast, så skal det bruges i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Derfor skal det arbejdes ind i formålet og læringsmålene i de enkelte fag. Har man faget en time om ugen, så er det ikke meget, der hænger ved fra gang til gang", lød det fra Bjørn Hansen.

Skal tænkes ind i lærernes faglige identitet

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) slog til lyd for, at det bliver nøje beskrevet, hvad det er for nogle digitale discipliner, eleverne skal mestre. Heller ikke hun mener, at der er brug for et selvstændigt fag, som hun mener vil modarbejde kompetenceløftet hos lærerne.

"Hvis lærerne skal til at lære noget helt nyt, så er det afgørende, at det hænges op på deres faglige identitet. De skal kunne se, hvordan det her giver mening specifikt for dem som for eksempel engelsklærer", sagde hun.

Ifølge skoleordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendsen er det et grundvilkår for folkeskolen, at lærerne altid er bagud.

"Sådan har det været siden runeristning over stentavler til da bogen kom frem. Lærerne vil altid være bagefter. Spørgsmålet er så, hvad man gør, når der kommer en ny udvikling. Der vil jeg kraftigt advare mod at lave et fag. Allerede nu ligger det skolerne frit for at lave et valgfag fra 7. til 9. klasse", sagde han.

Han advarede også imod, at man tror, at man kan løse fremtidens arbejdsmarkedsudfordringer i skolen.

"Man kan bare kigge på sløjd. I alle de år, det har eksisteret, har der været faldende søgning til erhvervsskolerne".

Martin Exner, stifter af Coding Pirates, mente dog ikke, at et valgfag er en brugbar løsning.

"Det vil være ham med tennissokkerne, der vælger det. Vi er nødt til at sørge for, at andre typer også får interesse for det her. Og det skal foregå i et selvstændigt fag. Hvis det udelukkende ligger inde i alle fag, så bliver det meget overfladisk, og der kommer til at mangle ejerskab", sagde han.

Uddannelsesordfører fra De Radikale Sofie Carsten Nielsen var som eneste politiker i panelet åben for at overveje et selvstændigt it-fag.

"Lige nu tror jeg, vi kunne komme noget af vejen med et fag eller måske i hvert fald forsøg med det. Faren er så, at det kan blive meget instrumentelt. Det viser erfaringerne. Vi er nødt til at holde fast i, at vi skal have mere teknologiuddannelse - ikke mere uddannelsesteknologi", sagde hun.

Skolelederne: Det værste fag i hele skolen

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal advarede om risikoen for, at fokus bliver på teknik frem for didaktik, hvis man opretter et selvstændigt it-fag. Det vil også være en stor omvæltning, sagde han.

"Hvis alle lærere og elever lige nu skal kastes ud i et helt nyt fag, som nogle ganske få lærere kan varetage nogle ganske få timer om ugen, så bliver det det værste fag i hele skolen", lød det fra Claus Hjortdal.

Han opfordrede til, at alle arbejder sammen om at løse et presserende problem.

"Jeg har spurgt it-brancen, om de kan hjælpe os, men har fået det svar, at programmører er så højtuddannede og efterspurgte, at de ikke kan sendes ud i folkeskolen. Men vi er nødt til at finde en løsning", sagde Claus Hjortdal.

"Kan it-universiteterne måske ret hurtigt producere nogle, der kan komme ud i skolerne og tage en djævlens masse timer? Er det der, der er svaret? Vi bliver nødt til at tænke anderledes".

Bjørn Hansen var med på tanken om at få friske øjne ud i skolen.

"Vi er med på at sætte os sammen med andre og lave en handleplan, men det kræver altså, at der er nogen, der hjælper os. Hvorfor kan vi ikke få nogle ud og være med til co-teaching? Folk der er med sammen med lærerne i klasserne - det er en metode, vi på andre områder bruger til at efteruddanne lærere", sagde han.