Folkeskolen skal i langt højere grad end i dag bruge it i undervisningen.

Antorini nedsætter it-rådgivningsgruppe for folkeskolen

Folkeskolen skal i langt højere grad end i dag bruge it i undervisningen. Derfor nedsætter børne- og undervisningsminister Christine Antorini en it-rådgivningsgruppe, som skal inspirere og rådgive om nye tiltag på området.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er behov for, at folkeskolen i langt højere grad udnytter det pædagogiske potentiale i øget anvendelse af it i undervisningen", sådan lyder det i kommisoriet til it-rådgivningsgruppen. Gruppe får rektor for IT-universitetet i København, Mads Tofte, i spidsen. Derudover består den af blandt andet forskere, skoleledere og folk med baggrund i uddannelse, organisationer og erhvervsliv. De 19 medlemmer skal inspirere og rådgive børne- og undervisningsministeren om nye tiltag om brug af it i folkeskolen.

"Jeg er glad for at kunne samle så mange kompetente personer, der arbejder med it og uddannelse på vidt forskellige måder. Jeg er sikker på, at vi skal få nogle gode diskussioner, og at it-rådgivningsgruppen vil kunne give et rigtig godt input til ministeriets arbejde med at styrke undervisningen gennem øget brug af it", siger Christine Antorini.

It kan inkludere flere elever I kommisoriet er der lagt vægt på, at it kan motivere elever og inddrage dem mere aktivt. Der er lagt vægt på, at it gør det muligt, at eleverne lærer på den måde og i det tempo, der passer den enkelte bedst. Derfor håber undervisningsmininsteren også, at it kan være med til at fastholde flere elever i klasserne i stedet for at udskille dem til specialundervisning. "De fleste børn og unge er digitale indfødte, som bruger it flittigt i deres fritid, og det skal vi bygge videre på i skolen, så vi udvikler de pædagogiske muligheder, som it rummer. For eksempel i forhold til at øge elevernes læring og motivation og klæde lærerne på til at arbejde med it i fagene," siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. It-rådgivningsgruppen begynder arbejdet i januar 2012 og skal fungere frem til udgangen af 2013. Rådgivningsgruppen forventes at mødes tre til fire gange årligt med børne- og undervisningsministeren.